Joepete Skrev:Begge mine 28800 BpH ure (MM300 og Omega Chrono, cal. 3301) "sveder" her i varmen: De er begge gået fra at gå nærmest spot-on, til at tabe godt et sekund pr. døgn. Omega´en en smule mere en Seiko´en
, men begge taber nu, frem for at vinde lidt. Min PO vinder stadig 2 sekunder pr. døgn, selv om den opbevares ligesom de to andre ure PO´en virker altså til at være upåvirket af varmen. Kan det skyldes gangen på 25200 BpH i sammenligning med de to 28800 BpH ure, eller er værket "kompenseret" på en eller anden måde ?
Urene står øverst oppe på et skab i mit bryggers, hvor solen brager ind det meste af eftermiddagen. Jeg overvejer nu at opbevare kassen i et klædeskab i stedet ... Hvor opbevarer du din ur-kasse ?
Det var interessant at høre, at PO'en er mere upåvirket.
Dersom det er andet end en tilfældighed, vil jeg ikke tilskrive den lavere beat rate årsagen - men i langt højere grad CoAxial gangen.
George Daniels, der udviklede CoAxial gangen - specificerer klart, at den skal gå med en beat rate lavere end 28.000.
Den klassiske metode til forbedring af præcision er at sætte beat rate
op.
Når Omega bebrejdes CoAxial gangens moderate beat, kommer bebrejdelserne fra folk, der ikke har bemærket, i hvor høj grad CoAxial gangen adskiller sig fra den klassiske schweizer gang.
De væsentligste forskelle er:
# at palletterne er væsentligt kortere i indgreb med balancen
# at impulserne er ens i begge retninger
# at CoAxial escapementet (ikke selve værket) kræver mindre smøring.
# at palletterne har en rullende berøring, i stedet for en skrabende, og derved har nedsat friktionen med 97%
# på baggrund af disse forskelle er CoAxial gangen mindre følsom overfor termisk ændring af smøringens konsistens.
... men det kunne være interessant at høre en urmagers vurdering, da jeg som sagt ikke er fagmand; men blot en hund efter at vide hvordan tingene fungerer
Min urkasse står i mit soveværelse. Så kan jeg også sige godnat til de små, når vi skal putte
Med venlig hilsen - Geodoc