Hvad tjener du om måneden, i snit, over et år?

[makita]

Mads Gjødesen Skrev:Mennesker er egoister uanset politisk holdning. Har man en lav indkomst syntes man selvfølgelig de "rige" burde betale mere i skat end de knap så bemidlede. Det gør de så sandelig også da man beskattes %-vis af indkomsten og satsen stiger i takt med lønne. Det er let at være "politisk korrekt" og "social ansvarlig", så længe man ikke selv skal bidrage til gildet I takt med at ens indkomst så stiger gennem livet, er der tendens til at rykke mod højre og mene skattetrykket er for højt.

I har sikkert set den før, men jeg syntes nu den rammer debatten om 2010 skattelettelserne og beskatningsgraden i DK meget godt :

Ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner. Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage".
En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person.
»Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner...

ja et tankevækkende eksempel! Knapt så tankevækkende, - og dog? er dette eksempel taget fra denne tråds sluttal. Det er vel nærliggende at trække en parallel mellem indkomst og varighed af uddannelse der ligger til baggrund for. Naturligvis går det heller ikke i DK at gå på tiggerstaven under uddannelse, blot fordi man er ambitiøs og gerne ser en mere end spiselig månedsindtægt i fremtiden, så noget støtte skal der jo til. Dette "støttetilskud" skal naturligvis finansieres, men hvem skal betale?

Tja, de 29% med en indkomst på over 51k kan jo ikke betale, de skal hæve, og det skal de i riiiigtig mange år fremover...

Så er der de 20% som har en indkomst mellem 41k-50k, dem skal man næppe heller regne med de næste par år, de er jo også under uddannelse, så de skal også hæve af fællespuljen...

tredje part i sammenskudsgildet 21%, dem mellem 31k-40k har jo enten nået sidste trin på ancennitetsstigen (pensionsalder?) for en som minimum videregående uddannelse, eller også taler vi her en længerevarende uddannelse, så mon ikke broderparten i denne gruppe ligeledes skal hæve af fællespuljen...Og dem som betaler kun gør det for en kort bemærkning?

fjerde parten, dem mellem 21k-30k, lyder som folk med kortere videregående uddannelser og som relativt hurtigt er kommet ud på arbejdsmarkedet, (puha, det var der vist også snart brug...) så her må hovedelen nok betragtes som ydende elementer til en efterhånden temmelig slunken fælleskasse...

Femte parten 6% har næppe videregående udannelse, så de kan værsgo´ betale fra dag et!!

De sidste 5% må ligeledes yde, selv om der ikke ligefrem er meget at tage af fra denne gruppe...

Så er det jo at regnestykket skal sættes op:

31% skal yde, hvoraf de 20% kan (har råd til...) at lægge indskud der gør nogen reel forskel..

69% skal så nyde i lang, længere, længst tid, fordelt på henholdsvis 21%, 20% og sejtrækkeren i volumen og længde, de 29%, som ikke kommer til at yde i overskuelig fremtid.

Min lommeregner smed beskeden "syntax error" allerede inden jeg fattede til tasterne, men et eller andet sted i disse sidstnævnte grupper må der findes nogle kloge hoveder <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> som kan sætte regnestykket op ellers vil der vel være (såfremt de har overskud til det) nogle fra de første grupper, der ikke rigtig føler at det var meget valuta de fik for pengene...

Tja sådan kan DK jo også være engang i mellem...

[bjorn_e58]

makita Skrev:Tja sådan kan DK jo også være engang i mellem...

Undskyld, men jeg aner ikke, hvad det er du prøver at fortælle.

Men på en måde opfatter jeg dit indlæg som om, vi, der tjener over 50k om måneden (jeg indrømmer gerne, jeg er i den kategori), ikke skulle være netto ydere til samfundet. Ja, jeg har fået min uddannelse betalt, men jeg har for længst betalt den tilbage, og jeg regner da med, at jeg skal være stor netto yder i mindst 15 år endnu, og selv endda efter at jeg holder op med at arbejde vil jeg såmænd nok være nettto yder. Jeg har mit sociale liv i Danmark, og det er en meget vigtig grund til, at jeg gerne bliver boende, og jeg finder det bestemt også helt naturligt at jeg set over mit samlede liv er netto yder til samfundet. Men der er altså en risiko for, at jeg netop bliver nummer ti i Mads's fantastiske historie (som jeg iøvrigt har hørt før).

/Bjørn.

[baun]

Begge historier viser vel igrunden meget godt, at historier, ligesom ordsprog og anekdoter kan bruges i demagogisk sammenhæng, men også at de ikke siger ret meget "politisk"

Det lyder smart og tendensen er at man køber indholdet fordi indpakningen er smart.

Vi skal i DK prøve at gøre det lidt bedre, men vi skal vist også erkende at ingen i denne verden gør det bedre (som samfund og stat betragtet) lige pt, så vi skal selv finde vejen fremad.

Forenkling, gennemsigtighed og lidt mindre omfordeling mellem familier/folk, som i grunden godt kan klare sig selv tror jeg på.

Men også en øvre grænse for hvor meget skal man kan kræve af en borger. Mere end 50% er tyveri efter min mening og der går min grænse for hvad der kan være rimeligt at opkræve fra nogen som helst.

Det er selvfølgelig en personlig vurdering, men i min verden skal ingen sulte eller være hjemløse eller betale mere end 50% i skal. Vi må have de grundlæggende principper med.

vh Baun

[hannover_dk]

Baun Skrev:Forenkling, gennemsigtighed og lidt mindre omfordeling mellem familier/folk, som i grunden godt kan klare sig selv tror jeg på.

Men også en øvre grænse for hvor meget skal man kan kræve af en borger. Mere end 50% er tyveri efter min mening og der går min grænse for hvad der kan være rimeligt at opkræve fra nogen som helst.

I princippet er jeg helt enig, men det er ikke let. Man skal så helt derned, hvor ydelser kun gives til de fattigste. Børnepenge - gratis bibliotek - gratis det ene eller andet - KUN til de fattigste - og det er så heller ikke let at definere.

Det nytter ikke en fut at sige at Mærsk ikke bør have børnepenge eller folkepension. Dels batter det intet i kroner hvis man fjerner det fra mange millionærer - dels er det jo bare en ny marginalskatte forhøjelse.

Man kan jo godt sætte max til 50% - men hvis man så laver en regel som siger, at ved f.eks. 500.000 i indkomst får man ikke børnepenge - så gad jeg godt se det fjols der ville gøre en indsats for at få 20.000 kr mere i løn, hvis der stod 490.000 kr på lønsedlen og det kostede 25.000 ned i børnepenge at få forhøjelsen - og sådan vil det være med masser af ting - man kunne fjerne fra "omfordelingen" Det er blot det samme som marginalskatteforhøjelse - det lyder bare pænere.

Helt det samme hvis man tager folkepensionens grundbeløb væk fra de rigeste. Allerede nu er det forhøjet skat at de som har sparet op får langt mindre i folkepension - mindre tilskud til alt muligt som ældre - mange vil at de selv må betale for sygepleje og handikaphjælp - personlig behovsbestemt hjælp osv. Det er bare en ekstra skat på det de har tjent gennem livet - nu blot i en mindre gennemsigtig form

Læg det hele sammen - og læg aftrapning og bortfald af efterløn og meget andet med i puljen, og se så hvad de som i forvejen har betalt høj skat hele livet rent FAKTISK har som marginalskat.

Skal det virke, skal man derned hvor man i princip ikke omfordeler, men derimod giver behovsbestemt - med en nedtrapningskurve der ret hurtigt trapper ned (betyder jo også at forskellen mellem at arbejde eller ikke bliver mindre) - og de vil ramme en stor mellemgruppe hårdt. Godt man ikke er politiker
vh

[Larsb]

Jeg tjener ikke helt 50k om måneden, men jeg har faktisk gjort det meget godt, synes jeg selv. Jeg bor godt, har råd til at rejse, gå ud og spise, forkæle mine børn, købe smykker til min kone, købe ure, og passe mine øvrige interesser. Jeg har altid betalt min skat, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Selvfølgelig er der nogle ting, jeg synes, at man ikke burde bruge skattepenge på, men vi er jo alle forskellige og det er derfor forskellige ting, vi mener, at staten skulle droppe. De gange, jeg har haft bruge for nogle af de skattefinancierede tilbud, har de været der og levet rimeligt op til forventningerne. Det er lidt ligesom med mit forsikringsselskab: de er der også bare, når jeg har brug for dem. Langt hen af vejen er det jo et spørgsmål om, hvad man vælger at bruge sine penge til, mere end hvor mange man har. Og jo, jeg har også prøvet at være arbejdsløs og i bunden af løn og status pyramiden. Måske er det det, der får en til at sætte lidt mere pris på solidaritet. Men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har nogen hjerne

[KimT]

LarsB Skrev:Men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har nogen hjerne

<!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Og så rimer det <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

[Larsb]

Jeg har skrevt et par lejlighedssange

[baun]

hannover_dk Skrev:

Baun Skrev:Forenkling, gennemsigtighed og lidt mindre omfordeling mellem familier/folk, som i grunden godt kan klare sig selv tror jeg på.

Men også en øvre grænse for hvor meget skal man kan kræve af en borger. Mere end 50% er tyveri efter min mening og der går min grænse for hvad der kan være rimeligt at opkræve fra nogen som helst.

I princippet er jeg helt enig, men det er ikke let. Man skal så helt derned, hvor ydelser kun gives til de fattigste. Børnepenge - gratis bibliotek - gratis det ene eller andet - KUN til de fattigste - og det er så heller ikke let at definere.

Det nytter ikke en fut at sige at Mærsk ikke bør have børnepenge eller folkepension. Dels batter det intet i kroner hvis man fjerner det fra mange millionærer - dels er det jo bare en ny marginalskatte forhøjelse.

Man kan jo godt sætte max til 50% - men hvis man så laver en regel som siger, at ved f.eks. 500.000 i indkomst får man ikke børnepenge - så gad jeg godt se det fjols der ville gøre en indsats for at få 20.000 kr mere i løn, hvis der stod 490.000 kr på lønsedlen og det kostede 25.000 ned i børnepenge at få forhøjelsen - og sådan vil det være med masser af ting - man kunne fjerne fra "omfordelingen" Det er blot det samme som marginalskatteforhøjelse - det lyder bare pænere.

Helt det samme hvis man tager folkepensionens grundbeløb væk fra de rigeste. Allerede nu er det forhøjet skat at de som har sparet op får langt mindre i folkepension - mindre tilskud til alt muligt som ældre - mange vil at de selv må betale for sygepleje og handikaphjælp - personlig behovsbestemt hjælp osv. Det er bare en ekstra skat på det de har tjent gennem livet - nu blot i en mindre gennemsigtig form

Læg det hele sammen - og læg aftrapning og bortfald af efterløn og meget andet med i puljen, og se så hvad de som i forvejen har betalt høj skat hele livet rent FAKTISK har som marginalskat.

Skal det virke, skal man derned hvor man i princip ikke omfordeler, men derimod giver behovsbestemt - med en nedtrapningskurve der ret hurtigt trapper ned (betyder jo også at forskellen mellem at arbejde eller ikke bliver mindre) - og de vil ramme en stor mellemgruppe hårdt. Godt man ikke er politiker
vh

Jeg er 100% enig - det er ikke let, men det skal vel ikke forhindre os i at forsøge at komme den rigtige vej.

Og specielt når der er mulighed for skattelettelser mener jeg også man kan og bør forenkle og forbedre. Ikke kun lette.

vh baun

[RunesS_phpbb3_import15750]

Baun Skrev:Og specielt når der er mulighed for skattelettelser mener jeg også man kan og bør forenkle og forbedre. Ikke kun lette.

Helt enig.

[hannover_dk]

Baun Skrev:Og specielt når der er mulighed for skattelettelser mener jeg også man kan og bør forenkle og forbedre. Ikke kun lette.

vh baun

Ja så absolut 100% - der er ikke plads til de store samlede skattelettelser når vi nu engang vil bevare velfærdssamfundet og gudskelov - de fleste, har både hjerne og hjerte og soloidaritet - så første vej går via forenklinger - kombineret med forandringer/omrokeringer som kan sikre bedre udnyttelse af samme midler - og ikke kræver øgede opkrævninger.
vh