hannover_dk Skrev:makita Skrev:Den med at nogle kunne lave bedre skiver end andre køber jeg simpelthen ikke. Patinaen er jo i bund og grund fremkaldt af oxidering og evt. lyspåvirkninger, hvoraf nogle farvepigmenter og overfladebehandlinger er mere modtagelige for oxidering og misfarvning end andre.
Helt uenig - der er kæmpe forskel fra mærke til mærke. Tag gamle Pierce kronografer, de var noget af det bedste skivemæssigt - oi g er kendt for det. Eterna ligeså. Rolex også ret gode - Tudor - i visse periode ikke i top, jævnfør anden tråd. Omega - generelet ikke så gode som de var til maskiner i 50-60 - o.s.v.
Jeg forstår ikke at du ikke mener der kan være forskel i hvilket materiale skiven er produceret af, lakeringen, malingen, lumen o.s.v. Det lyder for mig helt naturligt at der er stor forskel, og mine egne observationer bekræfter det i meget høj grad.
Jeg er enig i at brug og opbevaring også har betydning - ex er Omegas unishell ure ofte med bedre skiver end de som kunne "få luft"
men materialet, skiven - lakken - malingen osv - det har da betydning der vil noget
vh
Jo Hannover selvfølgelig er der forskel, hvilket jeg da også fremhæver, og af de faktorer som du nævner var det vist kun lumen jeg ikke fik nævnt. Den opfattelse jeg fik af dit forrige indlæg var at der var regulær kvalitetsforskel på udførslen fra mærke til mærke, hvilket jeg ikke var/er enig i. Sagt på en anden måde, hvis to forskellige fabrikanter fremstiller en buet sølvgrå skive med samme type/materiale markører, med samme type maling/lak o.s.v, og disse skiver udsættes for samme slitage/luft/lys-påvirkninger o.s.v., så vil de fremstå temmelig ens uanset hvilket fabrikat der står på skiven.
Et eksempel kunne være emaljeskiver. So far har jeg endnu til gode at se en patinahærget emaljeskive, og det er ligegyldigt om det er PP, doxa, Waltham, ja you name it, som har lavet den. Forklaringen er IKKE at alle holdt et højt niveau på tidspunktet, - kunne lave skiver..., men derimod at det er den egenskab emaljen ret og slet har. Til gengæld har jeg set emaljeskiver med ujævn overflade, og det vil jeg tilskrive dårlig kvalitet/udførsel.
Hvis det forholder sig således at nogle mærker i perioder har fremstillet dårlige/gode skiver i forhold patina/rust o.s.v., så vil det bero på den egenskab skiven har, jævnført mange af de punkter du og jeg allerede har nævnt, og ikke at netop det fabrikat har fremstillet skiven.
Det ville ikke være rimeligt at sammenligne en kronografskive med telemetrie-skala og et hav af tal og stregindexes med en helt ren skive, hvis man samtidig antog at disse "dekoreringer" bandt oxidioner.
I bund grund tror jeg vi er ret enige, men du fik det til at lyde som kvalitets/udførselsforskel fra mærke til mærke. Antog vi at kobberrød lettere modtog lyspåvirkninger end marineblå, så er det et faktum som hverken PP eller Rolex kunne lave om på.
Man kunne jo også forsøge at hårdhændet gnide to urkasser imod hinanden, hvoraf den ene var i kirurgisk stål og den anden var i 18 k guld. Jeg tror vi kan regne resultatet ud uanset hvem der har fremstillet urkasserne. Det har ret og slet at gøre med materialernes egenskab.