Audemars Piguet Royal Oak 15202 jumbo vs. 15300
#1
Hvis ellers det lykkedes mig at tynde lidt ud i samlingen bliver mit næste ur et AP RO med hvid skive.

Jeg har dog lidt problemer med at finde ud af hvad den egentlige forskel er på 15300 og 15202.

Håber lidt på en herinde kan hjælpe mig på det område.
Er det bare det at 15202 er en "gammel" model der er afløst af 15300, og hvis det er tilfældet hvorfor er 15202 så dyrere på brugt markedet.
Svar
#2
Jeg har selv fundet lidt input via google, men jeg ved der sidder kyndige folk bag skærmen. Så jeg vil stadig værdsætte jeres mening.

[url]"http://www.fratellowatches.com/archives/2009/05/28/ap-royal-oak-15300-more-interesting-than-the-15202-aka-jumbo/" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.fratellowatches.com/archives ... aka-jumbo/[/url]
Svar
#3
Her er nogle forskelle:

15300 har sekundviser
15300 bruger AP's eget værk cal. 3120
15202 bruger et modificeret JLC værk cal. 2121
15300 er tykkere end 15202
15300 har dobbelt foldespænde.
15202 har enkelt foldespænde.
15202 er dyrere end 15300 fra leverandøren.
15300 har hurtig indstilling af dato.
15202 har ikke quick set af dato.
15300 har 60 timers power reserve.
15202 har 42 timers power reverve.

Begge værker er blandt de fineste, der laves. Nogle mener cal. 2121 er mere sofistikeret. Andre mener, det værk kræver for megen service.

Den oprindelige RO Jumbo 15202 er meget tynd.

Kig evt. videre på Timezones AP-forum, hvor der diskuteres meget for og imod de to udgaver.

Begge er pragtfulde klassiske ure!

Jens-Kristian
Svar
#4
Det er nok mere korrekt at sige at 15300 afløste 14790 (36 mm), og værk, størrelse (39 vs. 36 mm), glasbagkasse og dobbelt foldespænde er de primære forskelle på de to.

Mht. til 15202 og 15300 så er værket og dermed samlerværdien den primære forskel i mine øjne, og måske i mindre grad sekundviseren og tykkelsen. Sekundviseren på 15300 er jeg ikke så vild med, og i mine øjne er den på 14790 pænere, men det er bare en sidebemærkning.

Både 15300 og 15202 er sindssyg lækre ure, og jeg synes man skal værdsætte samlerværdi og værket i 15202 for at det er prisforskellen værd, for værket i 15300 (in-house caliber 3120) kan man ikke sætte en finger på.

Mads G. vil helt sikkert kunne kaste meget mere lys over denne sag Icon_e_smile
Med venlig hilsen
Tais
Svar
#5
Der er rigtig nok tale om at 15300 afløser 14790 (den "lille" RO på 36 mm med JLC 889/2 ebauchen) og IKKE 15202 aka Jumbo. AP laver stadig både 15202 og 15300 mens 14790 er udgået.

Mht. værkerne kan jeg oplyse at cal. 2120/2121 (u/m dato), som ligger i 15202, også er in-house AP, præcist som cal. 3120 er. Tidligere var det delvist JLC, men tilbage da AP solgte deres andel af JLC beholdte de rettighederne til cal. 2120 og har siden selv trimmet/optimeret produktionen af dette ekstremt sofistikerede værk. Så alt mht. cal. 2120 er i dag AP in-house. Grunden til prisforskellen er at 2120 værket er langt sværere at producere end det nye cal. 3120. Dette skyldes tykkelsen på 2120 værket og det faktum at der kun laves ganske få cal. 2120 værker i forhold til 3120. Cal. 2120 findes kun i Jumbo´en samt som basis kaliber i APs perpetual calender automatics. Så der produceres vel 20 gange så mange 3120 som 2120 værker.

Desuden kan jeg oplyse at der er semi quickset dato på 2121 værket. Dvs. du kan køre viseren frem og tilbage omkring kl. 24 hvorved datoen skifter. Så man skal ikke "spole" 24 timer frem hver gang. Service af 2120 er lidt tricky, men Halse fiksede mit og det går perfekt på 4. år nu uden problemer. Bruger det ofte da det er et af mine ynglingsure.

For mig er 15202 klart nr. et. Uret er næsten identisk (små kosmetiske ændringer) med det RO der blev præsenteret i 1972 som det første RO. Det har det måske fineste automatik værk der nogensinde er produceret og iøvrigt også brugt af både VC og PP i deres 70´er stål sportsure 222 og Nautilus. Så historisk set er 15202 klassikeren over 15300.

15202 er tyndere, "finere" og mere dressy end 15300 som er mere sporty og robust. Purister plejer at sige at 15202 er V12 udgaven og 15300 er V8 udgaven af RO modellen. Det er vel meget sigende...

Jeg syntes begge ure er ekstremt lækre men har valgt kun at have Jumbo´en i min samling. Det er det mest ekstreme af de to og grundmodellen til hele RO serien. Prisforskellen er berettet grundet værket og historien. Var jeg dig ville jeg prøve begge ure på armen og vælge det der tiltaler dig mest.

/Mads

Jumbo´en (dog 1. generation ref. 5402 med fast bagkasse) til højre

İmage
Svar
#6
Så skal jeg jo bare finde et sted hvor det er muligt at prøve både 15300 og 15202, Nogen der har et bud på et sådant sted?
Gerne Fyn eller Jylland. Kommer ikke så tit til sjælland.
Svar
#7
Mig bekendt er den eneste AD i Danmark: Klarlund.

Måske kan du være helidg at finde en samler vest for Storebælt, som har begge ure Icon_smil

Jens-Kristian
Svar
#8
Det er nogle glimrende ure du har fundet frem til. Jeg er selv den lykkelige ejer af en 15300, og i mine øjne er dét det klart lækreste ur jeg nogensinde har stødt på.

Bo Mølbak fik jo desværre stjålet sit Jumbo da han havde inbrud i december, og han har siden købt en 15300, med den begrundelse at værket var væsentlig mere robust.

Jeg synes du skal finde ud af om værket har betydelse for den følelse uret giver dig, og om caliber 2120 i DINE øjne er merprisen værd i forhold til 3120.
Omega SMP 300
Rolex 5512
Rolex 1680
Rolex 1680/8 YG
AP 15300
Svar
#9
Så vidt jeg kan læse mig til er 15300 lidt tykkere og virker mere harmonisk end 15202, så slipper jeg også for den "grimme" ramme rundt om datoen som 15202 har.
Så skal jeg bare finde et sted at prøve en 15300. Inden jeg springer ud i det.
Jeg har jo allerede en AP ROO så det bliver vel et fint sæt Icon_e_biggrin
Svar
#10
jeg har prøvet RO Jumbo 15202 flere år siden, jeg synes at urværk er mega lækker. Men til at gå med hverdag, vil jeg nok vælge 15300 frem. Den har den ny link og kasse som passer armled bedre. Men hvis det er til samling så det bliver helt sikkert 15202 Icon_e_smile
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)