Barbering
#31
Det er også et super lækkert sæt. Merkur Progressen er en justerbar skraber. Jeg vil anbafale at du starter med at bruge den på 3, det svarer ca. til en ikke justerbar safety razor.
Review af Merkur Progress

Merkur bladene er af en udemærket standard kvalitet, de ligger ca. midt i feltet mht. skarphed. Mange har deres første safety razor barbering med et Merkur blad og har givet bladet skylden for en evt. dårlig første oplevelse. Derfor har bladene et ufortjent dårligt rygte. Regn med at få 3-5 barberinger ud af hvert blad (jeg får 3). Når du en dag gerne vil prøve et skarpere blad så anbefaler jeg Gillette Platinums eller Feather Platinums, begge kan købes i Danmark.
Review af Merkur Platinum blade

Prorasos produkter skal være rigtig gode (jeg bruger ikke barberprodukter med duft, min kæreste er parfumeallergiker), jeg har dog aldrig anvendt nogen form for pre-shave olie/creme.
Review af Prorase barbercreme
Review af Prorase Pre/Post Shave creme

Barberkosten er en af de rigtig gode. Den har jeg været tæt på at købe flere gange. Den bliver du glad for.

Nu mangler du bare en god skål fra køkkenskabet til at piske skum i og måske en alumblok.

Mantics videoer er rigtig gode. Jeg har fulgt hans "startprogram" slavisk, det virker. Langsomt og sikkert er vejen frem.

Mht. knivene, den med de sorte skaller kan givetvis slibes op, men den lyse er nok for slidt. Hvis de skal bruges skal de slibes rigtig op med læderstrop og polerpasta, udstyr til dette kan købes hos Naturgalleriet.


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#32
Jeg købte jo også sådan en fast sæbe i en skål - til 49,00 kr så må vi se om ikke den kan bruges til at lave skum i. Ellers vil en porcelæn skål også virke mere "Rigtig".

Hvis systemet virker.... vil jeg måske købe et sæt til hver af knægtene - så kan de lære det! Man har jo kun det sjov man selv laver - ikke?

vh baun
Svar
#33
Jeg anbefaler en metal eller emalje skål, som man holder flydende i en vask med varmt vand, med sæbeskum og barberkost i. Lun sæbe er bare så lækkert og det medvirker til en yderligere blødgørelse af skægget.

Men skal ikke lave skummet direkte oven på sæben, det er spild af sæbe. Men samler sæbe op i børsten og pisker det op i en selvstændig skål. Mantic har en video dedikeret til at lave skum, den lærte jeg rigtig meget af - godt skum er alfa og omega for en god barbering.

Jeg glæder mig til at høre om dine resultater. Min egen indlæringskurve har været ret stejl (jeg blødte som et svin i starten) men for nogle kører det bare fra første færd af.

Når man først begynder at få konsistente gode barberinger så bliver traditionel vådbarbering en utrolig tilfredsstillende oplevelse - nærmest zen. Ritualet man bygger op omkring det bliver en fast og positiv del af ens hverdag - og man forstår slet ikke at man nogensinde har kunnet finde på at barbere sig på andre måder. Det bliver et lille pusterum, på samme måde som at trækket sin manuelle 30 mm. op hver morgen.

Og så de helt basale gode råd, som Mantic også gør en del ud af; de første tre uger; kun méd hårene, de næste tre uger, kun med og på tværs af hårene - derefter kan du overveje at begynde at gå imod hårene (det virker ikke for mig - og det kommer det nok heller ikke til).
Find den rigtige vinkel på skraberen og lad skraberen gøre arbejdet - dens egen vægt er rigeligt med tryk.
Forberedelst (blødgørelse af skægstubbe og indsæbning) er det som gøre forskellen på succes og smerte.
Barbering med en safety razor handler om gradvis reducering af skæg, ikke, som med en March 3, om at fjerne så meget som muligt ved første pas, regn med 3-4 pas for at opnå en god tæt barbering.
Det som amerikanerne kalder BBS (Baby Butt Smooth) er noget som nogen opnår hurtigt, det fleste med træning og nogen aldrig - de første mange barberinger vil ikke være så tætte som du er vant til, det kommer. Personlig har jeg prøvet at opnå BBS og jeg bryder mig ikke om at være glat, jeg finder det lige lovlig umaskulint.

Du skal være meget velkommen til at komme forbi Horsens til en snak om ure og barbering Icon_e_smile


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#34
Jeg håber da at 30 års brug af moderne skrabere trods alt har givet mig lidt håndelag selvom jeg godt er klar over at en gammeldags babermaskine er vanskeligere at bruge.

Tak for rådet omkring barbersæben. Jeg havde tænkr at smide en tyk porcelænsskål ned i det varme vand og lade den blive varmet godt op før der skummes sæbe. Jeg må lege lidt med det også!

Normalt har jeg blot barberet mig med hårene - og på tværs i anden omgang, men ved særlige lejligheder også mod hårene.

Jeg har ikke noget problem med baby face blødhed - det går over i løbet af få timer!

Jeg skåner huden ved ikke at barbere mig hver dag. Somme tider går der op til 3-4 dage!

vh Baun
Svar
#35
Nu skriver du at man som begynder kan benytte Palmolive sæbe. Hvis nu man ønsker en bedre sæbe, er der så en du vil anbefale.

Har længe ville barbere mig med ragekniv, og har her i weekenden fundet en gammel brugt jeg skal til at sætte i stand
Må dog også indrømme at barbering med safetyrazor tiltaler mig. Så ender nok med at jeg også må anskaffe mig sådan en. Om ikke andet så fordi jeg bilder mig selv ind at det ikke kan gå så galt som med ragekniv Icon_e_smile

@Baun: Man kan godt anvende en poleremaskine til at slibe rageknive op på. Dog syntes jeg det er bedre at starte med en meget fin slibesten. Derefter kan du anvende en læderrem med polermasse til metal og glinsemasser til metal. Eller vælge at købe en rigtig strygerem

Hilsen Bornerup
Svar
#36
Hvis man påtænker at begynde at barbere sig med ragekniv så anbefaler flere at man starter med en Dovo Shavette - således at man ikke skal bekymre sig om klargøring og slibning mens man lærer teknikken at barbere sig med den. Der er selvfølgelig også en del som mener at Shavetten er en bastard som skal brænde i Helvede Icon_e_smile

En safety razor er et bedre udgangspunkt end en ragekniv for en begynder. Man kán skære sig på en safety razor (og man kán få grimme ar) men ofte forsvinder de små snit uden at efterlade sig spor - hvorimod en "smutter" med en ragekniv efter sigende hár kostet folk ører, læber, næser eller bidder af samme, nok lidt overdrevet, men det skal jo gerne lyde drabeligt, så det virker ekstra mandigt at barbere sig med en <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->

Mht. sæber; der findes at hav af gode og dårlige sæber og cremer. Det nemmeste er at læse reviewsne på Badger & Blade og lignende sider:
Barbersæber
Barbercremer

Cremer har jeg ikke den store erfaring med. Da jeg helst bruger sæber. Når man skal vælge sæber er der to grundlæggende muligheder; lanolinbaserede og glycerrinbaserede. Er sæben ikke en af disse to så er det, efter min - og mange andres - mening, ikke en ordentlig barbersæbe. Jeg har f.eks. prøvet den økologiske Trevarno sæbe, som er baseret på div. planteolier, det er givetvis en fin håndsæbe, men håndsæbe bliver ikke til barbersæbe bare fordi man former det som en puk.

Jeg er selv til lanolinbaserede sæber. Den jeg bruger nu er en en Art of Shaving Unscented (den er hvid i virkeligheden), en meget lækker - men svinedyr - sæbe som en venlig amerikaner sendte til mig som gave, det fremgår ikke at det er en lanolinsæbe, men det er det.
Af andre lanolinbaserede sæber må fremhæves den klassiske Tabac, som af mange anses for at være kongen blandt sæber, Mitchell's Wool Fat (eller Kent, som er samme sæbe i mindre portioner og en billigere indpakning) og Gold Dachs, som jeg har bestilt for at prøve den.
Jeg regner med snarest muligt at bestille noget Mitchell's Wool Fat, i den smukke porcelænsbeholder, hvis nogen vil være med så sig til.

Af glycerrinbaserede sæber findes der uendeligt mange gode. Sæberne fra Edwin Jagger og Truefitt & Hill samt Taylor of Old Bond Street er rigtig gode og kan købes i Danmark, men de er voldsomt dyre! Er man til glycerinbaserede sæber forlyder det at Mama Bears Soaps er stedet at handle, selvom man skal bestille hjem fra USA er sæberne stadig utroligt billige - og kvaliteten skulle være uovertruffen. Her bestiller jeg også fra på et tidspunkt.

Og sidst men ikke mindst; den klassiske Palmolive stang som kan findes overalt ér faktisk en af de bedre sæber på markedet.

Ovennævnte sæber er ikke kun for folk som barberer sig med ragekniv og safety razor, de hæver også kvaliteten og nydelsen af en barnering med en alm. March 3 betydeligt - og er mange gange sundere for huden end div. dåseskum.


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#37
Så fik jeg jo grejet hjem - og jeg havde, med forventning om at det kom idag, ikke barberet mig til morgen - så kl. 17.00 skulle det prøves.
  • Varmt vand
    1 stk. Merkur Progress i rustfrit stål.
    1 stk. Double Edge Barberblade
    1 stk. Dovo Barberkost m. Pure Badger.
    1 stk. Proraso Preshave Creme.
    1 stk. Proraso Barbercreme.
    1 stk. Proraso After Shave Lotion, 100 ml.
    en frotte vaskeklud og et håndklæde!

Først baberblad i skraberen - det med at indstille den ved jeg ikke så meget om - jeg starter på lavt blus!

Så varmt vand i hovedet - det skal være varmt/vådt i 3 minuter...

imens åbnes pre-cremen så den er klar
og babercrene puttes i en emalieret metalkop, kosten vaskes/fugtes og cremen skummes op i koppen der holdes nede i det varme vand!
Pre creme i ansigtet
og så - for første gang i mit liv, mærkede jeg baberkostens fine hår med den cremede skum blive maseret/strøget på og over og ind i ansigtshuden - det kan man blive afhængig af - det er bare dejligt - dejligt
Nå, men så til det farlige - det med skraberen. Det gik nu fint nok. Skrabede med hårene, kun adamsæblet voldte lidt vanskeligheder - kunne pludselig ikke huske hvad vej hårene gror der!
Vaske af med varmet vand - og duppe lidt...
Koppen og kosten har stået i det varme vand - og det skummes lidt op igen og jeg giver ansigtet et ny kostetur - skønt igen (nu forstår jeg bedre hvorfor nogen baberer kønshår Icon_razz ) - håber de bruger sådan en kost - alt andet ville være synd og skam!
Barbering igen - nu lidt på tværs af hårenes vokseretning.

Det gik fint - ikke en skramme!

Så vaskes sæberesterne af med varmt vand og klud..
Til sidst med kold vand for at lukke porene..
og så After Shave lotion

Det tog 20 minuter - og det var dejligt. Min kone siger at det er et fint resultat.

Ingen tvivl om, at det er det med kosten, der er den absolut største forskel for mig. Skraberen er ok og fin, men jeg har nu også været tilfreds med min Gilette - men at skumme sæben/cremen op og bruge kosten - det kan man blive afhængig af!

Prøv det!


vh baun
Svar
#38
Tillykke Icon_e_biggrin

Første gang er altid noget særligt - også når det gælder barbering Icon_e_wink

Jeg vil anbefale at du indstiller skraberen til 3 når du går med hårene og 1 når du går på tværs i starten. De helt høje indstillinger er primært til at fjerene decideret skægvækst med.

Følelsen af de bløde grævlingehår og den varme skum på ansigtet kan ikke beskrives. Det er en højere nydelse - og så absolut afhængighedsskabende.

Det kunne være at man skulle tage lidt "hardware" med til urtræffet og vise frem? Eller der det for meget off-topic?


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#39
Elbæk Skrev:Tillykke Icon_e_biggrin

Første gang er altid noget særligt - også når det gælder barbering Icon_e_wink

Jeg vil anbefale at du indstiller skraberen til 3 når du går med hårene og 1 når du går på tværs i starten. De helt høje indstillinger er primært til at fjerene decideret skægvækst med.

Følelsen af de bløde grævlingehår og den varme skum på ansigtet kan ikke beskrives. Det er en højere nydelse - og så absolut afhængighedsskabende.

Det kunne være at man skulle tage lidt "hardware" med til urtræffet og vise frem? Eller der det for meget off-topic?


Mvh.

Jakob

Jeg mener det er oplagt for fx, dig at lave en udstilling - "The mans accesories" - eller sådan noget...

Babergrej, ure, fyldepenne, lommeknive, ildtændere - måske sammen med et par andre Vintage ting.

Udsrillingskonkurencen handler om at være kreativ og selvfølgelig ure - men gerne ure i en kontekst!

vh Baun
Svar
#40
Baun Skrev:
Elbæk Skrev:Tillykke Icon_e_biggrin

Første gang er altid noget særligt - også når det gælder barbering Icon_e_wink

Jeg vil anbefale at du indstiller skraberen til 3 når du går med hårene og 1 når du går på tværs i starten. De helt høje indstillinger er primært til at fjerene decideret skægvækst med.

Følelsen af de bløde grævlingehår og den varme skum på ansigtet kan ikke beskrives. Det er en højere nydelse - og så absolut afhængighedsskabende.

Det kunne være at man skulle tage lidt "hardware" med til urtræffet og vise frem? Eller der det for meget off-topic?


Mvh.

Jakob

Jeg mener det er oplagt for fx, dig at lave en udstilling - "The mans accesories" - eller sådan noget...

Babergrej, ure, fyldepenne, lommeknive, ildtændere - måske sammen med et par andre Vintage ting.

Udsrillingskonkurencen handler om at være kreativ og selvfølgelig ure - men gerne ure i en kontekst!

vh Baun

Ja, det ville være spændende!! Icon_e_smile
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)