GTwatch Skrev:Trym, jeg er delvis enig - men vil man nørde, er man nødt til at tage Rolex eller Omega-kasketten på. Vil man "blot" have et fantastisk (og "bedre"!) ur til samme penge eller billigere, kan man nuppe en JLC, GO, AP, Sinn, Certina eller Seiko.
Der er jo (heldigvis) ingen, der tvinger os til at købe...
Nemlig, GTwatch - hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, er man velkommen til at købe sit brød i Føtex..!
Der er, så vidt jeg ved, aldrig nogen, der er blevet tvunget til at købe et SDDS til 80k uden deres egen fri vilje - og hvis de bliver handlet til disse priser, er det fordi, der er nogen, der er villige til at punge ud.
Ja, der er nogen, der flipper et ur og scorer hurtige 30 % eller mere på det. Det kan ikke få mit pis i kog, for det kunne enhver, der gad at skrive sig på listen gøre.
Jeg kan sagtens se det uetiske i at flippe et ur, bare for at flippe det og score gevinsten, men jeg kan ikke se det mystiske/svindleriske/grådige i det. Det er da akkurat lige så grådigt, at man vil have et ur til listepris, selvom man ikke gad at skrive sig på listen..? Først til mølle..!
Det står da enhver frit for, at skrive sig op til et SDDS/Daytona el. lignende hos en AD og så vente til den dag, man står først på listen og købe det til listepris. Og mon ikke, man så kunne finde sig et andet ur at gå med i mellemtiden..?
Hvis der er købere, der er villige til at betale en vis pris, tror jeg, det vil være de færreste sælgere, der ville frasige sig gevinsten. Jeg købte mit 1680 for vist nok fem år siden til 22k. I dag ville jeg vel sandsynligvis kunne sælge det for ca. 33k - 35k. Skulle jeg så sælge til 22k, fordi det er uetisk at tjene på min investering? Nej, vel?
Hvis man bare vil vide, hvad klokken er, kan man købe et simpelt quartzur i bilka til 100,- kroner eller bruge sin mobiltelefon. Hvis man vil sende et signal om, at man har råd til/interesse i et kvalitetsur, kan man gå ind til en hvilken som helst AD og rippe sin konto for 20k - 30k. Det tager få minutter, og man har et fedt ur. Hvis man vil have et DRSD, er den mest sandsynlige grund nok, at man vil prale over for dem, der ved, hvad det er - fordi det er et sjældent ur, som ikke alle kan få fat i. Og så må man sgu da for fanden bare hive skindet frem, og være den, der byder mere end alle de andre, der også vil have det... Hvis et DRSD kostede det samme som alle andre SD's, var det nok fordi, der var lige så mange af dem som de hvide, og så ville det jo nok heller ikke være så eftertragtet...
Er en PloProf pæn? - Umiddelbart nej!
Er en PloProf praktisk? - Umiddelbart nej!
Er en PloProf dyr? - Ja, for den er sjælden, og så er den lige pludselig eftertraget!
Er et fejlbehæftet frimærke pænt? - Sikkert ikke..
Tjener det et praktisk formål? - Absolut ikke!
Er det dyrt? Ja, for alle nørderne vil have det, så de kan flashe det over for alle de andre nørder...
Og man kunne blive ved - Ferrari 250 GTO, Tequila til en million, en ordinær bog med diamanter og guld på omslaget til 25k, en sten fra månen, et brev skrevet af Tordenskjold ... Jeg er bekendt med alt dette, men gider ikke bekymre mig om det; jeg kan finde så meget andet, jeg hellere vil have, og hvis jeg en dag skulle få en åbenbaring, der siger, at jeg bare MÅ eje et ægte fabergéæg, ja - så accepterer jeg da naturligvis, at prisen også er derefter..
Var det ikke Sokrates, der engang sagde noget om, at man skal nøjes med at bekymre sig om de ting, man rent faktisk kan gøre noget for at ændre - alt det andet skal man bare acceptere.. Jeg synes, det er vise ord, og lever selv efter dette simple princip...
Og jeg kan næppe i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg vil være i stand til at ændre på folks lyst til at eje noget sjældent og eftertragtet, så jeg vælger bare at acceptere de frie markedskræfter... (Men accepterer naturligvis også, at der er andre, der mener noget andet..

)