hannover_dk Skrev:Mindre relevant er det at gentage billeder hvis det er helt nye sager som findes på fabrikkens hjemmeside - men her siger jeg dog at gentage - for jeg har stor respekt for, at folk der lige har købt et ur, har lyst til at vise det her inde - og få et "Teløgge" med "klokken".
Det er lidt af forummets spændvidde og mange starter med en "Festina" typen kronograf og slutter som eksperter i et eller andet sjovt.
vh
Jeg vil gerne præcisere, hvad jeg mener med at jeg gerne vil se billeder!
Jeg er jo ikke dødintereseret i at se frabrikkens superbillede af en Seamaster Bond igen, igen, igen....
Men jeg vil meget gerne se, hvad en amatør kan præstere med sådan et ur og et kamera. Hvordan han kan få et andet lys på uret, så det fremtræder på en anden måde - eller måske i en anden kontekst - sammen med en havørred - eller en fiskekniv - eller liggende på en åbentlyst tom tegnebog.
Altså ikke blot et billede af et ur men "En mands billede af hans ur" - se det er altid spændende! - også selvom man har set denne urmodel 100 gange før.
Hvad der selvfølgelig kun er for pjat skyld - for at fortælle at man igen har fået en baby - er de mange billeder, taget med en mobiltelefon eller uden den store foto kvalitet. De er bare sjove og viser en persons glæde ved et nyt ur - Ingen stor oplevelse at se på - men glæden smitter da og det er altid herligt, når nogen viser ure og glæde!
Derudover er der jo de helt sublime billeder, som vi heldigvis ser flere og flere af! Tænk bare lidt tilbage - for 3.4 år siden, var vi vildt begejstede blot billedet var skarpt! Se hvad der vises idag. Flotte kreative billeder taget af dygtige fotografer.
Jeg vil se mere!
vh Baun