Mads Gjødesen Skrev:Et skøde eller aktier er bare en anelse upersonligt og et ur er lettere at lade gå i arv end en bolig.
Det er ikke kr./øre som er afgørende i denne sammenhæng...
/Mads
Jeg har desværre ikke et fremragende ur, at lade gå i arv.
I mine ures "log bog" har jeg beskrevet urets historie. Så jeg har et par velbeskrevne ure, at lade gå i arv.
I Mads's indlæg hæftede jeg mig ved ordet
personlig.
Dette ord blev omdrejningspunkt for en julegave, som jeg gav min søn i 2007.
Det faldt mig ind, at jeg efterhånden var en af de få, der kunne fortælle min bedstefars historie.
Det var min bedstefars lommeur, som jeg selv havde arvet, og som jeg nu ville lade gå videre.
Uret skulle følges af en beskrivelse, der netop gjorde det personligt.
Nedenfor kan man læse, hvad jeg fik stykket sammen.
Mit "script" er forkortet og mere personlige oplysninger er skåret bort.
Men eksemplet er også kun bragt, for at illustrere ideen om en personlig ur gave.
##############################################
Uret har tilhørt Axel Frederik Fischer Holm, 7/10-1867 ~ 17/3-1959
I bagkapslen bærer det inskriptionen: ”Erindring fra kolleger 1867 – 1892”
Det er altså kollegernes gave på 25 års fødselsdagen den 7’ende oktober 1892.
Uret bærer præg af dagligt brug fra 1892 – 1959.
Øsknet er lidt slidt, som resultat af at have været hevet op af lommen utallige gange, ligesom urlænken også har givet sig lidt.
For Axel’s børnebørn var det altid en stor oplevelse, at få lov at lytte til farfars lommeur,
for det har en meget karakteristisk syngende ganglyd.
Efter en brugstid på 67 år og en alder på 115 år har uret nu fået et omhyggeligt eftersyn hos urmager Peter Halse.
Da jeg nævnte den karakteristiske ganglyd, sagde urmageren, at så er det nok et cylinder-gangsur.
Da det var åbnet kunne han konstatere, at det er et ankergangsur, og sandsynligt et tidligt ankergangsur.
Cylindergang er karakteristisk ved at akslen på balancen (uroen) på et stykke er formet som en cylinder.
Det kan også beskrives som et lille skilderhus, i hvilket der er plads til en tand ad gangen.
På urskiven kan man opdage en pudsighed. Klokkeslettet 4 er angivet IIII og ikke med IV, som det ellers er korrekt med romertal.
Det er gjort for visuelt at kompensere det tunge romer 8: VIII med IIII, hvor IV virker for spinkelt.
På tidspunktet for gavens overrækkelse var et ankergangsur altså en mere bekostelig gave, så Axel’s kolleger ’har spyttet godt i bøssen’.
Men hvad var det for en tid, og hvem var Axel?
– Jeg har været lidt i arkiverne, for at illustrere det nøjere.
Her er et af de tidligste billeder jeg har kunnet finde af Axel.
Fotografen er P. Hadrup, Store Torv 9 i Århus.
På soldaterbilledet må han have været omkring de 20 år, så billedet er fra ca. 1885-87.
Efter værnepligten kom Axel i lære som kobbersmed.
På billedet, der desværre ikke kan tidsfæstes nøjere, ses Axel som mestersvend, ved siden af mester i første række.
Billedet indeholder et karakteristisk element fra faget. Midt i billedet ses en barre med indskriften, Locke • Blackett & Co.
Denne virksomhed, beliggende i Newcastle upon Tyne, Northumberland, producerer raffineret bly.
Det var et materiale, som kobbersmede anvendte i store mængder til lodninger.
Efter læretiden fik Axel ansættelse hos Burmeister & Wain.
Denne virksomhed etableredes som mekanisk værksted i 1843 af den holstenske snedker Hans Heinrich Baumgarten.
I 1846 indgik han partnerskab med Carl Christian Burmeister og værkstedet flyttedes til Christianshavn under navnet Baumgarten & Burmeister.
I 1861 valgte Baumgarten at trække sig, og i 1865 indgik Burmeister partnerskab med værftets underdirektør William Wain.
Under forsæde af erhvervsmanden C. F. Tietgen fik virksomheden i 1872 sit kendte navn, Burmeister & Wain, og samme år åbnedes værftet på Refshaleøen.
På B&W opstod et stærkt, og sædvanligvis disciplineret, arbejder fællesskab.
Blandt arbejdernes bedrifter er etableringen af den mindre bydel Humleby.
Bydelen dannedes gennem fællesbetaling fra arbejderne, og stod indflytningsklar i 1895.
Bygningerne, der er karakteristiske 3 etagers rækkehuse efter engelsk forbillede ligger op ad Carlsberg, hvoraf navnet.
Det er måske på grund af dette fællesskab, at kollegerne på B&W var betænksomme overfor hinanden.
Axel fik også et stueur af kollegerne, da han i 1905 indgik giftermål med Alma Eva Holm, f. Schrøder.
Også dette ur bar en inskription på en lille messingplade, hvor der stod, erindring fra kolleger 1905.
Dette billede kan tidsfæstes nøjagtigt, da røret i forgrunden bærer datoen 11/06-1902.
Axel ses midt i billedet med fløjte, tragt og talerør til en russisk panserkrydser, der blev haste afleveret.
Skibet sejlede hele kloden rundt og blev prompte, ved sin ankomst til krigsskuepladsen for den russisk-japanske krig, sænket i 1905.
- Axel kommenterede den nyhed med, ”Åh nej, alt mit dejlige kobber arbejde”.
Efter 1905 flytter Axel til Århus, for at blive kobbersmed på DSB’s centralværksted.
Familien indretter sig i en lejlighed i Christiansgade i Århus.
Fotoet viser et tidsbillede fra boligen.
Fra den højloftede stue med stuk ornamentering, genkendes den tidstypiske belysning......
forkortet
Med denne beretning, i store tidsspring, om lommeuret med den syngende ganglyd,
ønskes du en glædelig jul.
##############################################
Som sagt, mere personlige dele af beretningen er skåret bort.
Det forkortede "script" er blot for at illustrere tanken om en
personlig ur gave.
Gaven faldt i god jord. Det gamle lommeur tikker nu lystigt videre i en lille glasklokke, der ser ganske dekorativ ud.
... Har nogen fået inspiration, så er ideen hermed givet videre.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
)