Min samling er forholdsvis lille da jeg har en tendens til at skyde mine ure af når jeg bliver træt af dem, men der er tre ure som jeg ikke kunne forestille mig at skille mig af med. Ikke fordi de er specielt samleværdige eller en god investering (de har tabt værdien hurtigere end mine amerikanske aktier...) men fordi der for mig er noget specielt ved dem.
Det første er et Jorg Hysek Kilada Chrono som jeg købte for små 5 år siden. Jeg havde diverse GP og Omega på det tidspunkt, men de blev stille og roligt udfaset da kun JH'en fik tid på armen (det på trods af Quartz-værket

).
De to andre ure jeg nok aldrig skiller mig af med er mine Gerald Genta Retro Solo'er. Jeg købte første diamant-udgaven som et dress ur og blev så glad for det at jeg købte et uden diamanter til almindeligt brug. Kvaliteten og forarbejdningen af urene er eminent, og designet er for mig specielt men klassisk nok til at jeg ikke bliver træt af det (beklager de halvringe billeder, men man skal jo starte et sted).
Et fjerde ur som måske ikke er i keeper-kategorien men som har overrasket mig positivt er mit Ebel 1911 XXL. Det er det tredje sportsur jeg har købt i år, og det eneste jeg virkelig er glad for. Kvaliteten er langt højere end jeg havde regnet med, og uret er for mig lidt af en bargain i forhold til tilsvarende mærker (de to andre ure var et Baume Mercier Magnum XXL som jeg købte i stedet for det IWC jeg egentlig var i butikken efter, og som jeg hurtigt blev træt af fordi det ikke var "specielt" nok, og et Admiral's Cup Competition som med sine 48mm så temmlig morsom ud på mit ikke voldomt store håndled).
/Christian