Tidens symbol på status
Rolex producerer selv alle urværker - modsat flere af konkurrenterne.
Af Rasmus P.V. Jakobsen, Dagbladenes Bureau
Verdens bedste ur er lavet i Kina og koster 99 kroner. Med en batterikapacitet på 10 år, en afvigelse på mindre end 1/100 sekund pr. år og et stødsikkert, vandtæt og vedligeholdelsesfrit design er der ingen tvivl - i hvert fald ikke, hvis man kigger på urets primære funktion.
Nemlig at oplyse hvad klokken er.
Men der er andre faktorer, der spiller ind, når vi køber armbåndsure. Faktorer, der gør det muligt, at et hæderkronet schweizerfirma med 100 år på bagen stadig - og med stigende succes - kan leve af at forsyne urekvilibrister med levende, tikkende, tandhjulsfyldte klokker.
Rolex er i dag et af verdens stærkeste brands. I 2007 placerede magasinet Businessweek Rolex som nummer 71 på sin årlige liste over de 100 vigtigste globale brands - og som nummer ét blandt urmærker. Og i Danmark har vi i den grad taget luksusmærket til os. Hos danske Rolex-forhandlere melder man flere steder om ventelister på op til to år på modeller, der vel at mærke koster på den dyre side af 35.000 kroner. Og klientellet tæller alt fra jyske håndværkere til nordsjællandske reklamefolk.
- Det er mere eller mindre blevet alle, der har den mulighed at købe et Rolex, siger Ole Bistrup, som er bestyrer i Klarlund i København, der gennem 60 år har solgt Rolex-ure til købestærke kunder.
- Vi mærker tydeligt, at folk har flere penge mellem hænderne, og vi har aldrig solgt så mange Rolex-ure til danskerne, som vi gør i dag. De sidste tre-fire år har været helt utrolige.
- Der er mange kunder, der bare kommer ind og køber et, fordi det skal de bare have. Tidligere var det en virkelig stor dag, når kunden kom og skulle have sit Rolex-ur. Sådan er det ikke nødvendigvis længere, fortæller Ole Bistrup.
Man skal mindst slippe 24.200 kroner, hvis man som Klarlunds kunder ønsker at realisere drømmen om et stykke schweizisk håndværk. Det er prisen for den billigste model. Herfra går det kun en vej - hele vejen op til 1,5 million kroner.
- Den seneste model, Milgauss, er blevet et kæmpe hit - vi har de første 80 kunder skrevet op til den, siger Ole Bistrup.
Og prisen? Ikke mindre end 37.400 kroner - for den skrabede model.
I 1908 blev varemærket "Rolex" registreret af den tyske urmager Hans Wilsdorf. På dette tidspunkt stræbte alle de små schweiziske ur-værksteder efter samme mål, nemlig præcision, og Hans Wilsdorf indså som den første, at forudsætningen for et præcist arbejdende urværk måtte være en kasse, der var så tæt, at den beskyttede urværket mod skidt, støv og fugt. Han opfandt og patenterede den revolutionerende vandtætte skruekrone samt en ny lukkemekanisme for urets bagplade, og i 1926 kunne det første vandtætte Rolex-ur forlade fabrikken i Schweiz. Wilsdorf kaldte sin vandtætte urkasse for Oyster (østers). Et navn, der siden hen har prydet stort set alle Rolex-ure.
Året efter den banebrydende opfindelse svømmede den unge Mercedes Gleitz tværs over den engelske kanal med et vandtæt Rolex Oyster på armen. Denne event gik alverdens presse rundt, og Rolex havde fået den bedste reklame, et firma kunne ønske sig. Verdens første vandtætte ur var skabt, og Rolex' "østers"-kasse blev en bragende succes.
I dag er Rolex stadig et af verdens absolut bedst kendte urmærker, og til dato har fabrikken, der ligger i Genève, produceret over 18 millioner ure.
Hvor mange af de 18 millioner ure, der er i dansk besiddelse, vides ikke. Men på Innovation Lab, der er Danmarks højborg for ny teknologi, har et 30 år gammelt Rolex sin daglige gang blandt molekylære Mojitos og soldrevne speedbåde. Ejeren er direktør Preben Mejer, og han er glad for sit mekaniske armbåndsur:
- Min indfaldsvinkel er den, at det er fint med højteknologi, når det tjener et formål eller tilfører funktionalitet eller måske endda skaber mulighed for et helt nyt design. Men hvis det ypperste i design og funktionalitet er nået, jamen, så er det det, jeg bruger. Derfor Rolex'et - man kan se klokken uden briller, jeg er ekstremt nærsynet, og det duer ikke, at der er 1000 funktioner af fare vild i, når man står under bruseren og misser med sine små, nærsynede øjne for at se, hvor lang tid man kan tillade sig at blive derinde og nyde de varme stråler. Det løber aldrig tør for strøm, og det kan køres over af en kampvogn og fungere bagefter, siger Preben Mejer.
I Horsens finder man endnu en trofast tilhænger, og han har ikke bare et, men tværtimod en massiv samling af Rolex-ure. Peter Halse, urmager og inkarneret Rolex-samler, har, lige siden han så den første James Bond-film, været fascineret af det hæderkronede schweizermærke:
- Du ser aldrig et gammelt Rolex-ur, der er ødelagt af vand. Man kan byde de ure alt, og de holder bare. Der er det først senere, at de andre urmærker er kommet med på den vogn, siger han.
Personligt går han hovedsageligt efter ældre Rolex-ure - og gerne med modelbetegnelsen Submariner:
- I de første James Bond-film gik Sean Connery med Rolex Submariner - det må næsten sige alt. Jeg har selv fem i min samling, siger Peter Halse.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
De har slet ikke fanget budskabet med artiklen.