23-07-2008, 10:27 PM
Et ”rem traume”.
Jeg har det rigtig dårligt med urremme.
Mine ure skal (sgu) ikke forsynes med rem.
Det irriterer mig, at andre har så stor fornøjelse af, at gå op i remme. - Det har jeg ikke.
Det er let at se, at et ur markant kan skifte karakter, ved at skifte rem. - Og det ærgrer mig.
Som det fremgår, er mit syn på remme kontra lænker ambivalent og nærmest traumatisk.
Vi er godt nok på et ur forum og ikke et Oxford forum.
Men jeg vil alligevel skride til bekendelse, og redegøre for traumets oprindelse.
Et råt miljø.
Jeg tog mit første gode ur (seamaster Chronostop) i brug i november 1968.
Da arbejdede jeg som studenter medhjælp på Brunkulsprojektet.
Arbejdet bestod i at vådsigte plantefossiler ud af sand, der var aflejret i forbindelse med brunkullene.
Stedet var bunden af brunkulsgraven, hvor kullene blev brudt til el-produktion i Århus.
Brydningen af de danske brunkul, var ikke uproblematisk. Lagene ligger godt 20 meter under terræn.
Først måtte man rømme 18 meter flyvesand bort og samtidig pumpe grundvand bort.
Sandet blev transporteret fra den ene side af brunkulsgraven til den anden på en flere hundrede meter lang transportør
Fra dette transportbånd var der et ideligt spild, som krydrede luften med fint kvartssand.
Pumpeaktiviteten var også af store dimensioner.
Hvert døgn bortpumpedes 4 gange så meget vand, som Herning by forbrugte på samme tid.
Ved grundvandssænkningen blev de sure brunkulsaflejringer iltede og det medførte dannelse af svovlsyre, så vandets pH var så lavt som 4.
Det var altså under hårdt arbejde, og i et miljø med kraftig syre, masser af vand og finkornet kvarts, at den unge Geodoc’s urrem fik sin ilddåb.
Remme i rå mængder.
Til trods for at remmen var af Korfam, et kunstlæder, som Omega påstod kunne holde til alt, så var levetiden kun beskedne 4-5 måneder.
Så var det af sted og købe en ny til svimlende 75 kr.
– Da denne galskab havde stået på, ”en tre remmes tid”, var jeg kommet til konklusionen: ”Remme er crap. Lænker er fremtiden”.
Glad og fro går jeg til min urmager, og bestiller en original Ω stållænke. ”Ja Tak – Det bliver lige 275 kroner!”
- Jeg spørger deltagende til hans sundhedstilstand, for han måtte da nok kunne forstå, at en lænke ikke kan koste godt 1/3 af urets pris.
Men den var god nok. (Nutidsværdien af de anførte beløb er ca. x10).
Det blev så i stedet til en billig Tissot lænke, der med god vilje kunne bringes til (næsten) at passe.
Det fornemmes, at urets degradering og deroute allerede var begyndt.
Endestykkerne passede ikke. Derved opstod et stort træk og slid på rem stifterne.
Dette medførte nogle år senere urets frie fald ned på et cementgulv, så glasset krakelerede.
Uret tog overgrebet med stoisk ro og fortsatte med at vise korrekt tid, som om intet var hændt.
Vi er fremme.
I denne beretning spoles nu frem til foråret 2006, hvor min søn udtalte:
”Far, få dig et nyt ur, eller få det der repareret. Det ligner noget, der er løgn”
Jeg syntes, at uret havde gjort det godt. Læste om det på Old-Omegas.com og kunne kun beundre dets vedholdende kvalitet.
Historien om urets istandsættelse er fortalt før.
Ved besøget hos urmageren ”Sprang en Speedmaster op på mit håndled, og sugede sig fast”
- Slaget var tabt. Jeg var blevet ur interesseret.
Ure under observation.
På grund af ur interessen, holder jeg nogle ure under observation på E-Bay.
Det er Flightmasters, Speedmasters (mark serien) og chronostop.
På den måde har jeg observeret, ”at nu skrabes bunden af Flightmaster markedet”.
Efter Omegamania er alt, hvad der umiddelbart kunne findes frem fra skuffer og gemmer for længst solgt.
Nu udbydes crap, vrag og Franken Flighties.
De gode eksemplarer sælges nu kun med Buy it now, eller mindste pris på 2-3000$ og op efter.
Samtidig har jeg observeret, at udbuddet af Chronostop er stigende, hvilket priserne generelt også er.
Større udbud og jævnt stigende priser, må betyde både større interesse og efterspørgsel.
Mulige interessenter.
Hvis nogen på vort forum har fattet interesse for Chronostop, så følger her nogle erfaringer med remme og lænker.
Hold ørerne stive, ”It’s a jungle out there”.
Chronostop er en overskuelig serie.
En søgning på Chronostop på Omega’s vintage side giver nedenstående resultat.
ST 145.0007 Seamaster Chronostop Stainless steel 1967
ST 145.0008 Seamaster Chronostop Stainless steel 1967
ST 145.0009 Geneve Chronostop Stainless steel 1966
ST 145.0010 Geneve Chronostop Stainless steel 1968-1970
ST 146.0010 Geneve Chronostop Stainless steel 1968
ST 146.0011 Seamaster Chronostop Stainless steel 1970
ST 146.009 Geneve Chronostop Stainless steel 1968
Det var en serie, der løb i et forholdsvis kort åremål, og med typisk 70’er design, hvoraf nogle godt kan virke akavede i dag.
Grundstammen.
Nedenfor ses hovedtyperne.
De kan betragtes som et tema, hvorover Omega har komponeret et utal af variationer, med hensyn til rem, lænke og skivefarver.
145.007 ,Seamaster chronostop, med fast indre lynette.
På illustrationen er uret monteret med original Korfam rem.
145.008, Seamaster chronostop, med indre drejbar lynette, der kan have forskellig inddeling.
På illustrationen er uret monteret med original 1170 lænke.
145.009, Geneve Chronostop, uden dato. (Chronostop u. dato = kaliber 865)
145.009, Geneve Chronostop, med dato. (Chronostop m. dato = kaliber 920)
Specialiteterne.
145.010, Geneve driver, (under the wrist) med graverbar plade i foldelåsen.
146.011, ”Bull head”, eller ”Mickey Mouse”.
Serien fortsattes med et udvalg i 145.012, beregnet for det italienske marked, ligeledes med et utal af skive og rem/lænke kombinationer.
Navnlig i 145.012 serien findes nogle akavede 70’er særlinge.
Egne erfaringer.
Mine egne erfaringer er høstet på 145.007, Seamasteren med fast indre lynette.
Da uret efter 38 år skulle bringes op på acceptabel standard, måtte jeg sande, at løbet var kørt.
De originale Chronostop lænker og remme var for længst udgået.
Det er først og fremmest lænkerne, der har overlevet. Korfam remmene findes sjældnere.
Remmen og dens (folde)spænde er speciel. Inden i foldelåsen findes en rifling, hvor en tværpal på remmens ende går i indgreb.
Tværpalen kan slækkes & strammes med en skruetrækker, således at justering af længden kan foretages meget præcist.
Omega fremstiller (heller) ikke længere remme med denne indretning.
For at forbistre tilværelsen yderligere for urentusiaster, er rem/lænke bredden 22 mm med lige ender.
En sjælden kombination, der har et meget sparsomt udbud.
Selv vanskeligt for Omega.
Ved Omegamania måtte selv Omega ”ty til lånte fjer”.
I kataloget ses korrekt lænke som lot. nr. 137 mens lot. nr. 138 er udrustet med en Ώ 1162/172, der er en Flightmaster lænke.
Flightmaster lænken 1162/172.
Min Seamaster Chronostop forsøgtes også monteret med en Flightmaster lænke.
Lænkens væsentligste fortrin er egentligt kun, at den er en af de få med 22 mm lige endestykker.
På fotoet ses, at der er et gab mellem urkasse og lænke (rød pil), ligesom på lot. 138.
Gule pile viser, at lænkens første led er for stort til at passe mellem hornene, og derfor ’hænger på’ og slider på hornene.
Uret var monteret således i et par måneder. Men så hviskede ”ur trolden” mig i øret: ”Det er en om’er!”
En bedre lænke.
En bedre lænke fandtes september 2006 hos Ofrei US.
Uret monteredes med en Ώ 1202.000 lænke med endestykker type 612. Billedet nedenfor viser denne montering.
Ved sammenligning af billederne af lot 137 og billedet af montering 1202.000/612, er det iøjnefaldende,
at originalen har praktisk talt lige afskårne endestykker, mens endestykke 612 er mere kurvet.
Ved granskning af Ofrei’s katalog fandt jeg endestykke 714, der er mere lige afskåret
Uret er nu (kønnere) monteret med 1202.000/714.
Omkostninger.
Nedenfor er listet, hvad ”eventyrets” omkostninger har været.
En forgæves indkøbt Flightmaster lænke = 950 kr.
En Flightmaster, til den ”ledige” lænke: 10.100 + 2.900 = 13.000 kr.
En 1202 lænke med forkerte endestykker = 700 kr.
Nye endestykker = 130 kr.
Diverse montering = 100 kr.
I alt = 14.880 kr
…. og jeg som i sin tid brokkede mig over en lænke til 275 kr. – Vor herre bevares.
Anbefaling.
Jeg vil anbefale eventuelt nye Chronostop interesserede, at gå efter et eksemplar monteret med original lænke.
Tænk dig godt om, før du byder på et eksemplar uden lænke eller rem.
Det er vanskeligt, at finde acceptable erstatninger, og man skal på et større detektivarbejde for at finde noget tilfredsstillende.
Udformningen af Geneve Chronostop’s horn er mere ”tilgivende” overfor en uoriginal rem / lænke med 22 mm lige endestykker.
Seamaster Chronostop er vanskeligere, da en uoriginal montering medfører et uharmonisk og iøjnefaldende mellemrum mellem rem og urkasse.
Men som ofte nævnt på vort forum: ”Jagten” er jo også en del af udfordringen.
De beskrevne vanskeligheder bør ikke afholde nogen fra at dyrke området, hvis interessen er til stede.
Yderligere information findes her: [url]"http://www.old-omegas.com/chronostop.html">http://www.old-omegas.com/chronostop.html[/url]
Efterskrift.
….. til vederkvægelse for alle rem entusiasterne:
Jo! – jeg skal da en gang ha’ mig et ur med rem.
Jeg ved, at der er en lille fin guld sag, 105.004 til mig, ”derude et sted”.
Tror for resten, at sådan en svend ville se godt ud med en lys brun firben rem.
… eller skulle den hellere være antracit grå
… Sådan er det med remme
- Det er lettere med lænke 
, eller var det nu også? 
Tjaeh, hva’ ska’ jeg sige?
– Selv ”en gammel sur mand” kan flytte sig. Men det sker edder banke mig i små bitte nøk.
Med venlig hilsen – Geodoc
Jeg har det rigtig dårligt med urremme.
Mine ure skal (sgu) ikke forsynes med rem.
Det irriterer mig, at andre har så stor fornøjelse af, at gå op i remme. - Det har jeg ikke.
Det er let at se, at et ur markant kan skifte karakter, ved at skifte rem. - Og det ærgrer mig.
Som det fremgår, er mit syn på remme kontra lænker ambivalent og nærmest traumatisk.
Vi er godt nok på et ur forum og ikke et Oxford forum.
Men jeg vil alligevel skride til bekendelse, og redegøre for traumets oprindelse.
Et råt miljø.
Jeg tog mit første gode ur (seamaster Chronostop) i brug i november 1968.
Da arbejdede jeg som studenter medhjælp på Brunkulsprojektet.
Arbejdet bestod i at vådsigte plantefossiler ud af sand, der var aflejret i forbindelse med brunkullene.
Stedet var bunden af brunkulsgraven, hvor kullene blev brudt til el-produktion i Århus.
Brydningen af de danske brunkul, var ikke uproblematisk. Lagene ligger godt 20 meter under terræn.
Først måtte man rømme 18 meter flyvesand bort og samtidig pumpe grundvand bort.
Sandet blev transporteret fra den ene side af brunkulsgraven til den anden på en flere hundrede meter lang transportør
Fra dette transportbånd var der et ideligt spild, som krydrede luften med fint kvartssand.
Pumpeaktiviteten var også af store dimensioner.
Hvert døgn bortpumpedes 4 gange så meget vand, som Herning by forbrugte på samme tid.
Ved grundvandssænkningen blev de sure brunkulsaflejringer iltede og det medførte dannelse af svovlsyre, så vandets pH var så lavt som 4.
Det var altså under hårdt arbejde, og i et miljø med kraftig syre, masser af vand og finkornet kvarts, at den unge Geodoc’s urrem fik sin ilddåb.
Remme i rå mængder.
Til trods for at remmen var af Korfam, et kunstlæder, som Omega påstod kunne holde til alt, så var levetiden kun beskedne 4-5 måneder.
Så var det af sted og købe en ny til svimlende 75 kr.
– Da denne galskab havde stået på, ”en tre remmes tid”, var jeg kommet til konklusionen: ”Remme er crap. Lænker er fremtiden”.
Glad og fro går jeg til min urmager, og bestiller en original Ω stållænke. ”Ja Tak – Det bliver lige 275 kroner!”
- Jeg spørger deltagende til hans sundhedstilstand, for han måtte da nok kunne forstå, at en lænke ikke kan koste godt 1/3 af urets pris.
Men den var god nok. (Nutidsværdien af de anførte beløb er ca. x10).
Det blev så i stedet til en billig Tissot lænke, der med god vilje kunne bringes til (næsten) at passe.
Det fornemmes, at urets degradering og deroute allerede var begyndt.
Endestykkerne passede ikke. Derved opstod et stort træk og slid på rem stifterne.
Dette medførte nogle år senere urets frie fald ned på et cementgulv, så glasset krakelerede.
Uret tog overgrebet med stoisk ro og fortsatte med at vise korrekt tid, som om intet var hændt.
Vi er fremme.
I denne beretning spoles nu frem til foråret 2006, hvor min søn udtalte:
”Far, få dig et nyt ur, eller få det der repareret. Det ligner noget, der er løgn”
Jeg syntes, at uret havde gjort det godt. Læste om det på Old-Omegas.com og kunne kun beundre dets vedholdende kvalitet.
Historien om urets istandsættelse er fortalt før.
Ved besøget hos urmageren ”Sprang en Speedmaster op på mit håndled, og sugede sig fast”
- Slaget var tabt. Jeg var blevet ur interesseret.
Ure under observation.
På grund af ur interessen, holder jeg nogle ure under observation på E-Bay.
Det er Flightmasters, Speedmasters (mark serien) og chronostop.
På den måde har jeg observeret, ”at nu skrabes bunden af Flightmaster markedet”.
Efter Omegamania er alt, hvad der umiddelbart kunne findes frem fra skuffer og gemmer for længst solgt.
Nu udbydes crap, vrag og Franken Flighties.
De gode eksemplarer sælges nu kun med Buy it now, eller mindste pris på 2-3000$ og op efter.
Samtidig har jeg observeret, at udbuddet af Chronostop er stigende, hvilket priserne generelt også er.
Større udbud og jævnt stigende priser, må betyde både større interesse og efterspørgsel.
Mulige interessenter.
Hvis nogen på vort forum har fattet interesse for Chronostop, så følger her nogle erfaringer med remme og lænker.
Hold ørerne stive, ”It’s a jungle out there”.
Chronostop er en overskuelig serie.
En søgning på Chronostop på Omega’s vintage side giver nedenstående resultat.
ST 145.0007 Seamaster Chronostop Stainless steel 1967
ST 145.0008 Seamaster Chronostop Stainless steel 1967
ST 145.0009 Geneve Chronostop Stainless steel 1966
ST 145.0010 Geneve Chronostop Stainless steel 1968-1970
ST 146.0010 Geneve Chronostop Stainless steel 1968
ST 146.0011 Seamaster Chronostop Stainless steel 1970
ST 146.009 Geneve Chronostop Stainless steel 1968
Det var en serie, der løb i et forholdsvis kort åremål, og med typisk 70’er design, hvoraf nogle godt kan virke akavede i dag.
Grundstammen.
Nedenfor ses hovedtyperne.
De kan betragtes som et tema, hvorover Omega har komponeret et utal af variationer, med hensyn til rem, lænke og skivefarver.
145.007 ,Seamaster chronostop, med fast indre lynette.
På illustrationen er uret monteret med original Korfam rem.
145.008, Seamaster chronostop, med indre drejbar lynette, der kan have forskellig inddeling.
På illustrationen er uret monteret med original 1170 lænke.
145.009, Geneve Chronostop, uden dato. (Chronostop u. dato = kaliber 865)
145.009, Geneve Chronostop, med dato. (Chronostop m. dato = kaliber 920)
Specialiteterne.
145.010, Geneve driver, (under the wrist) med graverbar plade i foldelåsen.
146.011, ”Bull head”, eller ”Mickey Mouse”.
Serien fortsattes med et udvalg i 145.012, beregnet for det italienske marked, ligeledes med et utal af skive og rem/lænke kombinationer.
Navnlig i 145.012 serien findes nogle akavede 70’er særlinge.
Egne erfaringer.
Mine egne erfaringer er høstet på 145.007, Seamasteren med fast indre lynette.
Da uret efter 38 år skulle bringes op på acceptabel standard, måtte jeg sande, at løbet var kørt.
De originale Chronostop lænker og remme var for længst udgået.
Det er først og fremmest lænkerne, der har overlevet. Korfam remmene findes sjældnere.
Remmen og dens (folde)spænde er speciel. Inden i foldelåsen findes en rifling, hvor en tværpal på remmens ende går i indgreb.
Tværpalen kan slækkes & strammes med en skruetrækker, således at justering af længden kan foretages meget præcist.
Omega fremstiller (heller) ikke længere remme med denne indretning.
For at forbistre tilværelsen yderligere for urentusiaster, er rem/lænke bredden 22 mm med lige ender.
En sjælden kombination, der har et meget sparsomt udbud.
Selv vanskeligt for Omega.
Ved Omegamania måtte selv Omega ”ty til lånte fjer”.
I kataloget ses korrekt lænke som lot. nr. 137 mens lot. nr. 138 er udrustet med en Ώ 1162/172, der er en Flightmaster lænke.
Flightmaster lænken 1162/172.
Min Seamaster Chronostop forsøgtes også monteret med en Flightmaster lænke.
Lænkens væsentligste fortrin er egentligt kun, at den er en af de få med 22 mm lige endestykker.
På fotoet ses, at der er et gab mellem urkasse og lænke (rød pil), ligesom på lot. 138.
Gule pile viser, at lænkens første led er for stort til at passe mellem hornene, og derfor ’hænger på’ og slider på hornene.
Uret var monteret således i et par måneder. Men så hviskede ”ur trolden” mig i øret: ”Det er en om’er!”
En bedre lænke.
En bedre lænke fandtes september 2006 hos Ofrei US.
Uret monteredes med en Ώ 1202.000 lænke med endestykker type 612. Billedet nedenfor viser denne montering.
Ved sammenligning af billederne af lot 137 og billedet af montering 1202.000/612, er det iøjnefaldende,
at originalen har praktisk talt lige afskårne endestykker, mens endestykke 612 er mere kurvet.
Ved granskning af Ofrei’s katalog fandt jeg endestykke 714, der er mere lige afskåret
Uret er nu (kønnere) monteret med 1202.000/714.
Omkostninger.
Nedenfor er listet, hvad ”eventyrets” omkostninger har været.
En forgæves indkøbt Flightmaster lænke = 950 kr.
En Flightmaster, til den ”ledige” lænke: 10.100 + 2.900 = 13.000 kr.
En 1202 lænke med forkerte endestykker = 700 kr.
Nye endestykker = 130 kr.
Diverse montering = 100 kr.
I alt = 14.880 kr
…. og jeg som i sin tid brokkede mig over en lænke til 275 kr. – Vor herre bevares.
Anbefaling.
Jeg vil anbefale eventuelt nye Chronostop interesserede, at gå efter et eksemplar monteret med original lænke.
Tænk dig godt om, før du byder på et eksemplar uden lænke eller rem.
Det er vanskeligt, at finde acceptable erstatninger, og man skal på et større detektivarbejde for at finde noget tilfredsstillende.
Udformningen af Geneve Chronostop’s horn er mere ”tilgivende” overfor en uoriginal rem / lænke med 22 mm lige endestykker.
Seamaster Chronostop er vanskeligere, da en uoriginal montering medfører et uharmonisk og iøjnefaldende mellemrum mellem rem og urkasse.
Men som ofte nævnt på vort forum: ”Jagten” er jo også en del af udfordringen.
De beskrevne vanskeligheder bør ikke afholde nogen fra at dyrke området, hvis interessen er til stede.
Yderligere information findes her: [url]"http://www.old-omegas.com/chronostop.html">http://www.old-omegas.com/chronostop.html[/url]
Efterskrift.
….. til vederkvægelse for alle rem entusiasterne:
Jo! – jeg skal da en gang ha’ mig et ur med rem.
Jeg ved, at der er en lille fin guld sag, 105.004 til mig, ”derude et sted”.
Tror for resten, at sådan en svend ville se godt ud med en lys brun firben rem.
… eller skulle den hellere være antracit grå
… Sådan er det med remme
- Det er lettere med lænke , eller var det nu også? Tjaeh, hva’ ska’ jeg sige?
– Selv ”en gammel sur mand” kan flytte sig. Men det sker edder banke mig i små bitte nøk.
Med venlig hilsen – Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
)