18-07-2008, 06:31 PM
hannover_dk Skrev:pbr Skrev:Jurist - har arbejdet i 17 år dels som ansat advokat og som selvstændig.Jeg vil slet ikke sige du havde skyld - aner intet om dig - men hold da op hvor er der mange der havde skyld
Brød ud af branchen i 2006 og fik ansættelse som koncernjurist i et større ejendomsudviklings og -investeringsselskab,d er desværre gik konkurs for 1½ måneds tid siden (IKKE MIN SKYLD !!!)
Så nu er jeg pt. "arbejdsleder" !!
Købte en ejendom - fik bud fra et par sider - fik den omvurderet - belånte til til skorsten og antenne - købte ny ejendom for provenuet - omvurderede - ny regnskabsmæssig værdi - nyt lån - ny ejendom for provenuet - og HOVSA - hvordan skal vi nu forklare det for folkene i Roskilde bank eller hvad dn uansvarlige bank nu kan have heddet - at vi ikke kan få pengene hjem for ejendommene????:roll:
At luften kunne gå ud af et ejendomsmarked synes at være helt ny viden for en del "smart-asses" som tydeligvis troede nye tyngdelove var indført i økonomien.
Jeg skal undlade at komme ind på mit syn på ledelse og bestyrelse i Roskilde bank (helt rolig jeg har ikke aktier der) - men for POKKER da
Nå det har jo ikke noget med HVAD LAVER DU at gøre - og der har naturligvis været masser af lovlydige og moralske mennesker som er blevet involveret som ansatte i de "udviklingsselskaber" - så ingen anklager her - blot FY for pokker en stinker de ejendomsspekulanter - mr nyrig har koster os - og for bankernes vedkommende - har kostet verdens samfundet. SUBprime = underlødig skinke til salg og belåning
Og sikke et held dette var offtopic
vh <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->
Du kan have ret i, at der er mange, som på forskellige måder har haft skyld i den udvikling, der er sket indenfor branchen i det seneste års tid - lige fra uansvarlige ledelser i visse dele af ejendomsbranchen og til de uansvarlige ledelser i nogle pengeinstitutter m.v.
Som du selv siger ved du ikke noget om mig og ej heller om det firma, hvor jeg arbejdede.
Det generer mig dog på den måde (måske utilsigtet?), at blive taget til indtægt for hvad der nemt kan opfattes som useriøs forretningsførelse.
Jeg vil ikke komme ind på detaljer i den virksomheds forretningsførelse, hvor jeg var ansat - jeg har stadig en loyalitetsforpligtelse overfor dette, uanset.
Men jeg vil dog på det bestemteste understrege, at denne virksomhed og dens ledelse og ansatte, stedse har gjort sig store anstrengelser for at drive en seriøs og ansvarlig forretning.
Virksomheden brugte store ressourcer i forbindelse med udvikling af de ejendomsprojekter, man involverede sig i - dels naturligvis i forbindelse med opkøb af ejendommene, men så sandelig også i forbindelse med disses udvikling, hvilket naturligvis involverede store udgifter til ingeniør og arkitekt, såvel eksternt som internt, ligesom firmaet gennem både hoved- og totalentrepriser, samt til dels gennem egen entreprenørafdeling også i stor udstrækning førte ejendomsprojekterne ud i livet.
Årsagerne til firmaets konkurs skal jeg ikke gå i detaljer med her, men jeg skal da være den første til at beklage, at en seriøs virksomhed, som jeg var en del af, måtte bukke under som følge af likviditetsproblemer, der for en stor dels vedkommende skal finde sin årsag i et vigende marked og som en følge af pengeinstitutters i flere tilfælde (og set i bagklogskabens klare lys) letsindige udlånspolitik.
Dette, kombineret med at firmaets ejendomsporteføjle i den aktuelle markedssituation ikke kunne realiseres og derved frigøre likviditet, førte til at en konkurs desværre ikke kunne undgås.
Det er trods alt ikke helt sædvanligt, at et selskab med en ejendomsporteføjle på mellem 800 og 900 mio kr. og en egenkapital på henved 60 mio (dog for en stor dels vedkommende bundet i ejendomme, der i den mellemliggende tid var faldet i pris) er nødsaget til at kaste håndklædet i ringen, som følge af manglende likviditet.
Jeg skal ikke trætte jer med flere detaljer - og ville så sandelig ikke have postet min profession, hvis jeg havde vist, at jeg derved ville blive taget til indtægt for useriøs forretningsførelse. På den anden side føler jeg heller ikke, at jeg kan lade hannover_dk´s post henstå uden kommentarer.
Jeg er også klar over, at hannover_dk´s post formentlig ikke var sådan ment, som jeg har opfattet den .............. men jeg skal ærligt indrømme, at jeg følte mig voldsomt provokeret !
På den anden side, hvis dette er normen for, hvordan man behandler hinanden på dette forum, så vil jeg tage op til overvejelse, om jeg vil bevare min profil herinde !!

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)