Et salg der IKKE gik som planlagt

[pvb]

Baggrund: Jeg har et ur til salg på et af de anderkendte sites, og får en del henvendelser. Specielt én er meget interesseret, og vi bliver efter udveksling af emails og telefonsamtale enige om prisen. Han kan dog først komme til København et par dage senere, da han bor ca. 150 km væk. Han kan først være fremme omkring spisetid, så vi aftaler at mødes på en S-togsstation, som ligger ca. 300 m fra mit hus i Hellerup, hvor jeg vil møde ham på vej hjem fra arbejde. Køber har fortalt at han vil tage sine to børn med. Jeg har undersøgt køber og føler mig helt tryg.

Ca. ½ time inden vi skal mødes ringer køber til mig og fortæller at han står på stationen et stop før, hvor vi skal mødes. Jeg fortæller, at jeg er på vej hjem fra arbejde, og jeg forklarer ham i detaljer hvordan han skal gå til næste station (det tager ca. 15 min til fods, så jeg antager at det er nemmere, at de går istedet for at tage S-toget). Efter 15 min er jeg ca. 5 min fra stationen. Jeg skriver i en SMS at jeg er 5 min væk. Kort tid efter får jeg flg. svar: "Bare glem det vi kører hjem igen. Det virker for mærkeligt. Ingen adresse. Held og lykke med salget."

Jeg ringer med det samme køber op og forklarer at jeg nu er 2 minutter fra stationen, men han afviser at vente. Han og hans børn har fået nok.

I bakspejlet har jeg lidt svært ved at se, hvad jeg kunne have gjort anderledes. At mødes et offentligt sted er vel en fordel for både køber og sælger. Og Hellerup er vel ikke det mest suspekte sted at vælge (hvilket alene naturligvis ikke er tilstrækkelig sikkerhed!). Jeg havde selvfølgelig antaget, at Køber havde lavet baggrundsinformation på mig. Jeg har korresponderet med ham fra min arbejdsemail, og det kræver ikke mange klik på computeren at finde frem til at jeg er direktør og bestyrelsesmedlem for flere selskaber i Danmark med flere år på bagen. Desuden citeret i pressen i flere artikler, medlem af kendte organisationer etc. Alt sammen noget jeg vil antage, at køber har undersøgt inden han drager ud til en urhandel. Især, hvis man tager sine børn med!

Alt i alt en rigtig dårlig oplevelse. Og jeg har ingen begrundet mistanke om, at Køber ikke skulle have rent mel i posen, så jeg vil antage, at det må have været en endnu dårligere oplevelse for ham/dem. Nå, "live and learn". Det er første gang at jeg skal sælge et ur, og jeg tror også at det bliver sidste gang.

Peter

[morgan]

Lyder som et scam.

Morgan

[HG]

Virker underligt, at han ikke ville vente 2 min. mere hvis man er interesseret i at handle et ur!

Men syntes ikke at denne historie skal "skræmme" dig fra at sælge en anden gang. Du er ikke blevet "snydt" (du fik godt nok ikke solgt det, men har det jo stadigvæk)

Jeg har solgt lidt ure gennem de sidste par år og nogle gange skriver/ringer man meget sammen før at det bliver til en handel.
Andre gange får jeg en mail: vil gerne købe uret hvad er dit konto nr. når du har fået pengene sender du det bare når du har tid!

[morgan]

Jeg har efterhånden set alle slags scams ang. udlevering af privatadresse mv. Efter den oplevelse Thor var ude for, tror jeg ikke der er nogen der er dumme nok til at invitere folk indenfor som de ikke har handlet med, mindst en gang.

Mvh Morgan

[hannover_dk]

Tror du skal være ganske tilfreds med som det gik faktisk - selv Hellerup station og den relative sikkerhed taget i betragtning

vh

[Stenbukken]

Lyder meget underligt synes jeg.

[Tukjær]

Jeg invitere altid folk ud i butikken til mig, når vi skal handle. Her er altid flere folk på arbejde, så alle kan føle sig trygge.

Tør bestemt ikke mødes med nogen på en eller anden station

[Stenbukken]

Heller ikke mig

[HJunker]

Jeg er også blevet skræmt af nogle af de oplevelser jeg har læst om. De første par gange hvor jeg solgte et ur, inviterede jeg blot folk hjem, men det er jeg stoppet med. Det eneste jeg accepterer er at de kan komme og besøge mig på min arbejdsplads. En enkelt gang har jeg dog accepteret at mødes hos en af de københavnske urmagere, så kunne de samtidig der verificere ægtheden af uret.
Jeg har også prøvet historien hvor den potentielle køber aflyser i sidste øjeblik, han ville først mødes med mig på et hotel i københavn, det takkede jeg nej tak, efter en del korrespondance sagde han ja tak til at komme på mit arbejde og se uret. Prisen var under hele forløbet som annonceret, hvilket han havde accepteret.
Samme dag aflyste han med begrundelsen at uret var for dyrt og tilbød mig halvdelen af hvad det var til salg for. <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->

[Tukjær]

HJunker Skrev:Jeg er også blevet skræmt af nogle af de oplevelser jeg har læst om. De første par gange hvor jeg solgte et ur, inviterede jeg blot folk hjem, men det er jeg stoppet med. Det eneste jeg accepterer er at de kan komme og besøge mig på min arbejdsplads. En enkelt gang har jeg dog accepteret at mødes hos en af de københavnske urmagere, så kunne de samtidig der verificere ægtheden af uret.
Jeg har også prøvet historien hvor den potentielle køber aflyser i sidste øjeblik, han ville først mødes med mig på et hotel i københavn, det takkede jeg nej tak, efter en del korrespondance sagde han ja tak til at komme på mit arbejde og se uret. Prisen var under hele forløbet som annonceret, hvilket han havde accepteret.
Samme dag aflyste han med begrundelsen at uret var for dyrt og tilbød mig halvdelen af hvad det var til salg for. <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->

Jeg har også haft en hjemme hos mig selv. Flink mand som dog takkede nej. Først da min hustru spurgte om det var smart, i tilfælde af at han ikke havde rent mel i posen, tænkte jeg over det.

Jeg har handlet med et par stykker herinde, og det har bestemt været en behagelig oplevelse.