Rolex - 35 års service
#1
Rolex er ofte - i marketings termer og i folkemunde, benævnt som; Det ur der holder i generationer. Gamle modeller ses også handlet til ganske høje priser verdenen over. Visse samlerobjekter opnår et astronomisk prisleje, også selvom det enkelte ur ikke ligefrem fremtræder som NOS eller endda ikke virker perfekt.

Mange af disse ure er selvfølgelig ikke i daglig brug, og tages kun frem ved særlige lejligheder. I disse tilfælde sker der vel kun en beskeden slitage på urene, og et alm. service med olieskift og evt. justering burde holde urene kørende for evigt.

Problemet opstår, når man gerne vil have serviceret sin daglige tidsmåler.
F.eks. er jeg rigtig glad for min Sea-Dweller, og vil naturligvis passe så godt på det som muligt. Men kan jeg regne med, at jeg - som et tænkt eksempel, også kan få serviceret uret, når jeg engang skal pensioneres - og hvad med en evt. arv til mine efterkommere?

Sea-Dwelleren udfases i år (SD Deep-Sea tager over).

Rolex service garanterer originale reservedele 35 år efter en model er udgået. Et hurtigt regnestykke:

jeg er snart 37 år. 37+35=72

Det betyder, at jeg godt kan skrive mig op til et nyt Rolex ur til min 72 års fødselsdag... Icon_question

Og hvad med den gamle udtjente SD'er - ja, den kan vel bruges som brevvægt el. lign. til den tid, hvis der ikke kan skaffes dele til den længere.

Hvad mener I, er 35 år service garanti tilstrækkelig for, at man kan kalde et Rolex for et; Horologie Perpetual Icon_question

Peter
Svar
#2
Mht. værket i dit ur er det det samme værk som der findes i det nye SDDS. Så du kan nok roligt ligge 10 år oven i årrækken da det nye SD nok næppe udgår lige foreløbig. Desuden er det samme visere som i de andre sportsmodeller, så der løber de nok næppe tør for dele lige foreløbig heller.

Største problem kan i mine øjne blive lynette, lænke og skive.

Jeg fik serviceret et SD fra 1971 sidste år. Det fik ny lynette og der var ingen problemer. Så jeg tror ikke du skal være bekymret.

/Mads
Svar
#3
Mads Gjødesen Skrev:Mht. værket i dit ur er det det samme værk som der findes i det nye SDDS. Så du kan nok roligt ligge 10 år oven i årrækken da det nye SD nok næppe udgår lige foreløbig. Desuden er det samme visere som i de andre sportsmodeller, så der løber de nok næppe tør for dele lige foreløbig heller.

Største problem kan i mine øjne blive lynette, lænke og skive.

Jeg fik serviceret et SD fra 1971 sidste år. Det fik ny lynette og der var ingen problemer. Så jeg tror ikke du skal være bekymret.

/Mads

Men der kan vel opstå problemer, hvis man skal have serviceret et Rolex-ur med mere end 35 (45) år på bagen?
Hvad gør service-folkene i den situation? Bestykker de vintageuret med nye dele, der ikke er beregnet til vintageuret?
Så ender man vist med et Frankenstein'et vintageur - eller hva'?


Venligst

Stefan Garvig
Svar
#4
Citat:Jeg fik serviceret et SD fra 1971 sidste år. Det fik ny lynette og der var ingen problemer. Så jeg tror ikke du skal være bekymret.

/Mads

Tak for oplysningerne - de beroliger mig lidt, jeg satte med vilje denne tråd lidt på spidsen. Icon_e_wink

Citat:Største problem kan i mine øjne blive lynette, lænke og skive.

Jeg tænkte faktisk det samme om disse dele. Værket er jeg nu heller ikke så bekymret over, hvis det bliver serviceret ordentligt.

Din 1971 SD er fra det år modellen blev kommercielt tilgængelig, hvis jeg ikke husker helt galt. Bruger du den af og til - eller tjener den udelukkende som samlerobjekt?

Peter
Svar
#5
Citat:Men der kan vel opstå problemer, hvis man skal have serviceret et Rolex-ur med mere end 35 (45) år på bagen?
Hvad gør service-folkene i den situation? Bestykker de vintageuret med nye dele, der ikke er beregnet til vintageuret?
Så ender man vist med et Frankenstein'et vintageur - eller hva'?

De nye dele som evt. benyttes passer vel ikke 100 % mekanisk til uret, som derved ikke længere kan leve op til Rolex' kvalitetsniveau. Der bliver vel i bedste fald tale om en individuel tilpasning af delene, så de passer så godt som muligt.

F.eks. hvis et udgået Patek Philippe skal serviceres og en reservedel ikke længere kan fremskaffes, så bliver der fremstillet en ny del efter de org. opskifter. Jeg tør slet ikke tænke på serviceomkostningerne i dette tilfælde. Icon_e_smile

Peter
Svar
#6
I bør huske på at værkerne i disse gl. modeller er lavet i svære mængder og brugt i stort set ALLE Rolex modeller fra den tid. Værket i et Date Just er identisk med det i et SD. Så derfor er det ikke så svært at opdrive værkdele. Skulle værket i mit SD være kaput er det bare at finde et tidssvarende Date just til 8-10 k og slagte det. Der findes mio. vis af dette værk så "no worries" Rolex skal nok levere dele langt ud i fremtiden endnu.

Der hvor jeg ser de største problemer er at de originale Rolex replacement dele ikke er 100 % identiske med de gl. At delene i værket måske afviger lidt går samlere ikke op i, så længe det er orig. Rolex. Men dele som lynetteindlæg, visere, skiver, ect. er jo visuelle dele som man straks bemærker er nyere. Derfor påvirker dette urets pris på samlermarkedet. Her skal uret være så oprindeligt som muligt. Alle forventer det ER originalt.

Rolex praktiserer ikke samme service som PP. De garanterer at der er dele i 35 år og herefter er det bare for ejeren at krydse fingre for at der er flere på lager. Her er det PP garanterer at der er dele ud i al fremtid. Har de ikke flere på lager bliver de fremstillet. Den service yder Rolex ikke efter 35 år.

Mit SD fra 1971 er fortrinsvis et samlerur, men kommer da på en sjælden gang imellem. Det tikker lystigt derud af så det er nu fortrinsvis pga. frygten for slag og ridser det ikke bæres hyppigere.

/Mads
Svar
#7
/Mads

Tak for din, som altid, uddybende og gode besvarelse. Icon_e_biggrin

Bedste hilsner

Peter
Svar
#8
PG skrev:
Citat:Rolex service garanterer originale reservedele 35 år efter en model er udgået.

Er der nogen der ved om omega har en lignenende garanti på reservedele som rolex?

RG skrev:
Citat:hvis et udgået Patek Philippe skal serviceres og en reservedel ikke længere kan fremskaffes, så bliver der fremstillet en ny del efter de org. opskifter.

Er der andre mærker end Patek Philippe der garanterer reservedele i al fremtid til deres modeller , eller er Patek Philippe enestående på dette område?
Svar
#9
Der er altså stor forskel på om man er ursamler eller almindelig urbruger. Rolex kan garanterer at de kan reparere uret - ikke at delene som bruges er de samme som i den oprindelige model. Det ses tydeligt på de tusindevis matte skiver som er udskiftet med blanke, Tritium visere som er udskiftet med luminova osv.
Urbrugeren er typisk ligeglade - det er Rolex's primære kundegruppe.
Det er et fåtal som interesserer sig for de ting der feks. lægges vægt på i dette forum.
Svar
#10
Hej

Det er forholdsvis nemt at få reserervedele til gamle Omegaer, og de er stort identiske med de oprindelige dele, og ikke ligesom Rolex med en lille forskel. Icon_e_biggrin

MVH Peter
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)