350'eren er jo ved at være en gl. svend. mener det er fra 2005?!?
Der er bedre køb derude idag, efter min mening, f.eks. efterfølgeren 400D
Personligt er jeg meget glad for mit Pentax K100D, som jeg mener giver rigtig meget for pengene. Når du køber spejl-refleks (DSLR), skal du huske at rigtig meget af både kvalitet og økonomi handler om de objektiver, som du køber til. Det er faktisk det som er hele "humlen" med DSLR - og der er meget at sætte sig ind i.
Hver fabrikant, og model har sine fordele og ulemper - det gælder både kamera og objektiver. Jeg vil anbefale at du giver dig go' tid, til at læse anmeldelserne på nedenstående link, for at se hvilke modeller, som eventuelt passer bedst til dine behov.
http://www.dpreview.com
Som sagt er jeg rigtig glad for mit Pentax K100D, bla. fordi det har sensor-stabilisering (modvirker rystelser, specielt ved længere lukketider) i selve kamera-huset - hvorfor det virker med alle objektiver. Mit favorit objektiv pt. er mit "Tamron 18-250mm", som er et rigtig godt allround objektiv. Det er ikke specielt hurtigt (kræver forholdsvis meget lys, for at kunne klare hurtige lukketider ved stor zoom, men her hjælper stabiliseringen), men det har en go' skarphed hele vejen igennem. Hvis du skal godt, og hurtigt igang, ville det helt sikkert være et godt sted at starte.
Hertil kunne du måske supplere med en 18-50mm (+/-) med en lavere blænde, måske omkring en 2.8. Her har Sigma et godt bud (18-50mm f/2.8 ) som jeg har gode erfaringer med.
Et andet supplerende alternativ ville være at vælge en fast brændvidde, måske ca. 25mm, og så en blænde på 1.8 (f.eks. Pentax 31mm f/1.8 ), for at få et ultra hurtigt objektiv.
I det hele taget, er der rigtig mange muligheder, og rigtig meget at sætte sig ind i. Jeg vil anbefale dig (i tillæg til ovenstående link) at låne "National Geographic Fotoguide" på biblioteket - den giver en rigtig go' indsigt.
Go' fornøjelse med læsningen og købet...