co-axial escapement
#1
I Omegas Planet Ocean Chronograph, modelnr. 22105000, er der et co-axial urværk.

Jeg fornemmer at dette urværk er et nyt og meget højkvalitetsurværk.

Hvad er det som gør, at dette urværk henregnes som noget specielt?

På en skala fra 1-5 (med 5 som det bedste), hvor befinder urværket sig så? Hvilke andre urmærker/modeller kan dette værk kvalitetsmæssigt sammenlignes med?
Svar
#2
Der er ikke så meget nyt over co-axial værkerne mere. De har efterhånden nogle år på bagen. Værket er et modificeret ETA 2892 i dato-modellerne og Frederic Piguet 1185 (dog i en skrabet version) i kronograferne, hvor man har valgt at udskifte det velkendte anker med en co-axial princippet, som er mere friktionsfrit. Svært at forklare. Men her er ikke tale om et nyt princip i hvordan et værk er skruet sammen og fungerer. Blot en lille ændring et enkelt sted inde i værket.

Fordelene ved værket er længere mellem serviceintervallerne, ellers mærker menig mand ingen forskel. Mht. kvaliteten forøger co-axial princippet ikke noget. Det løfter ikke værket en klasse op i mine øjne. Men omvendt er det da en fordel med 2-5 år mere mellem serviceintervallerne.

Tjek evt. artiklen om værker hvor jeg har bedømt lidt af hvert incl. Omegas co-axial værker:
[url]"http://www.vintageure.dk/desktopdefault.aspx?tabindex=91&tabid=279">http://www.vintageure.dk/desktopdefault ... &tabid=279[/url]

/Mads
Svar
#3
Nu går jeg så lidt i småtingsafdelingen.

Mads, jeg forstår ikke helt din melding. At lave Co-axial flytter i dine øjne ikke værket opad på skalaen. Jeg troede at det var netop den slags udviklings ting som rykkede lidt på skalaen over hvor fine værkerne er.

Det kan vel ikke kun være et spørgsmål om finish, det må vel også være smarte detaljer, forsøg på udvikling og fornyelse.

Hvis det du mener er, at det ikke kan flytte værket et helt trin op - så ok, men hvis nu værket på en skala fra 1-5 lå på 3.2 uden co-axial, må det vel rykke opad, fx til 3.4 med co-axial - ellers forstår jeg dig ikke.

Ikke at jeg selv går så meget op i disse finurligheder, som jeg til dels regner for salgsgas, men jeg troede du gjorde Icon_cool

Jeg er i virkeligheden mere for Rolex filosofien, robost, gennemprøvet, let at servicere og særdeles langtidsholdbar... Men mit indtryk er at du netop har beklaget at Rolex ikke udvikler værkerne. Så må du vel også respektere at Omega gør og give lidt for det? Det er vel trods alt blandt de 5-10 mest interesante nyskabelser når det kommer til værkproduction i de seneste år - ikke? Og det ser ud til at andre fx. AP følger efter.

vh Baun
Svar
#4
Sorry Baun jeg mente et trin op. Vi er helt enige. Klart at co-axial princippet giver værket et løft i forhold til et tilsvarende ETA 2892 uden co. Faktisk har jeg givet cal. 2500 (m. co-axial) en karakter højere end det alm. cal. 1120 u. co-axial i min artikel. En karakter på en 1-10 skala mener jeg er ganske passende med udgangspunkt i at resten af værket ehar samme finish. Princippet har kun fordele, så det er en fin opfindelse.

Og ja Omega får flere plusser pt. end Rolex når det kommer til værkudvikling. Deres nye in-house er helt klart på Rolex niveau, hvis ikke finere/bedre. Det må tiden vise og om driftsikkerheden kan følge med Rolex.

/Mads
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)