Hvor køber jeg??
#1
Hej Alle

Fruen og jeg skal have nye ure, og vi har kigget på Seamasteren i 36 og 46 mm udgaverne.

Er der nogen som har købt i udlandet til en god pris, evt hvor skal man købe, og hvor skal man IKKe købe?

De er nok nok billigst i Hong kong- USA, men hvad med tolden?

Hvis nogle har nogle forbindelser eller links til hvor de har købt, vil jeg meget gerne hører om det?


På forhånd tak

Scheel
Svar
#2
Det billigste er formentlig over internet og her vil Silvermatic

[url]"http://www.smwatches.com/en/">http://www.smwatches.com/en/[/url]

Formentlig være tæt på det bedste, når vi taler Omega.

Men overvej om ikke det er oplevelsen værd at frekventere en god urmager i Danmark. Få en god oplevelse og ca 15% rabat - måske lidt mere hvis i køber 2 ure.

Det vil koste et par tusind mere, men så har du garentien i DK - og køberoplevelsen vil også være en anden - men smag og behag.

Nu ved jeg ikke hvor du bor i landet, så hvilken urmager du kan bruge vil jeg ikke byde på!

Når du nu er inde på ursiden Vintageure må jeg vel også spørge om du har overvejet at få 20 - 40% mere for pengene ved at købe brugt? Måske endda rigtig Vintage - altså smukke gamle ure, som ser ud som nye og fungerer perfekt.

Du kan få en perfekt Automatisk Omega Seamaster fra 60'erne for 4000,00 - eller en Constellation Pie Pan for 5-6000,00 kr - Meget mere ur for pengene - Og til din kone - hvad med en lille herre model fra 50 - 60'erne. ..... Nå ja, jeg skulle jo lige prøve i hvert fald!

til insriration - se denne side: [url]"http://uhrmageriet.dk/">http://uhrmageriet.dk/[/url]

Ikke billig men flot og god til at vise hvad man kan få!

vh Baun
Svar
#3
Findes der andre forumér med "nutids" ure, måske dette er det forkerte sted??
Svar
#4
Jeg tror som ikke du finder mere dækkende fora end dette, og Bauns første forslag "SML" er alt sammen spritnye ure og, som han skriver, nok blandt det billigere du umiddelbart finder, men som han også skriver, så er danske butikker jo nok også med på en mindre rabat, og hvis du ikke rigtigt ved hvad du vil ha - så er det jo en stor fordel med en god lang snak med en prof urmand.

Mit generelle indtryk her fra forummet er, at ure ikke generelt er væsentligt billigere i udlandet end i DK, ofte tværtimod - og udvalget varierer jo også fra butik til butik, så du skal ikke vente et svar i retning af "kør til xxxland" der er de billige.

vh John
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#5
Mange, måske de fleste herinde, gør mere i "nutidsure" end i vintageure, så du er det rigtige sted.

Nu var det bare en vintage tosse (eller 2), som svarede først, men rolig der skal nok komme ny-ure-tosser, som også vil skrive lidt til dig!

vh Baun
Svar
#6
Jeg ved ikke om det er et "beskidt trick" i retning af sort arbejde. (man er vel fra nordjylland) Icon_rolleyes

Men mon ikke der er mange der beder en evt. amerikansk bekendt om at foretage det officielle indkøb, hvorefter han/hun får de 25% fra momsen refunderet?

Jeg har ikke selv benyttet mig af "fidusen" men hvis jeg stod for at skulle bruge 40.000 på to ure, ville jeg da overveje det.

Efter min mening er det da trods alt bedre end at en eller anden udenlandsk butik løber med det hele?

/Jasper
Svar
#7
Hej

Man må jo ikke opfordre til ulovligheder her på siden.

MVH Peter
Svar
#8
peter Skrev:Hej

Man må jo ikke opfordre til ulovligheder her på siden.

MVH Peter
200% enig og i øvrigt er det noget ret uanvendtbart vrøvl for 99,9% af alle og klart ulovligt
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#9
Med hensyn til køb i udlandet har jeg fornylig gjort samme erfaring som John H. mht. til prisen på nye ure i udlandet (at der ikke nødvendigvis er den store prisforskel i forhold til i Danmark) - i hvert fald ikke hvis uret skal købes hos en autoriseret forhandler.

Jeg siger ikke, at du ikke kan finde de nye ure billigere - for det kan du - men du skal overveje forhold som garanti, service og tryghed.

Jeg har selv kigge efter ur - godt nok et andet mærke (JLC). Jeg har undersøgt prisen i over hele EU - også nogle af de nye medlemslande - samt i Dubai. Prisen varierer mellem 6000 Euro (alle lande inkl. Dubai) og 6300 Euro i Danmark samt 7000 Euro i Rumænien. Villigheden til at forhandle om prisen varierer. I Rumænien ville man gå helt ned til 4900 Euro (kræver nok at du har kontakter i landet for at gennemføre handlen, men ellers godt fordi det er et EU-land). 12 til 15 % afslag i andre EU-lande og 20 procent i Dubai. Ved køb i Dubai skal man være opmærksom på import regler m.m.

I Danmark skal du være opmærksom på, at de fleste butikker er mere villige til at forhandle afslag i prisen, hvis handlen foregår med kontanter - gør sig sikkert også gældende for butikker i andre lande.

Ovenståeden er alt sammen erfaringer fra dialog med autoriserede forhandlere. På det grå marked vil du sandsynligvis kunne opnå afslag i prisen på op til 30 %. Se ovenstående om garanti, service og tryghed.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)