Sommer uret er landet
#1
Efter at have foretaget en byttehandel med Thomas fra Chrono.dk, har jeg nu fået sæsonens sommer ur i hus. Valget faldt på en gul skivet Breitling Seawolf. En stor tak til Thomas her fra skal der lyde, for både god, venlig og kompetent behandling. Tak!

Skive farve og Breitling design er jo en smagssag, så det kommer nok ikke som en overraskelse for mig, i fald uret vil dele vandene. Hvad der imidlertid ikke, for mig, står til diskussion er, at man med uret får en utrolig velforarbejdet kasse, som sammen med urets yderligere konstruktion sikrer uret en vandtæthed til hele 3000 meter. Det er godt gået, at Breitling kan levere denne finish og ”funktion” i det prisleje, som en Seawolf kan købes for brugt. Det var denne "glade gule skive", som fangede min interesse for uret:

İmage

Kronen er stor og meget veludført, og dens struktur gør den let at gribe og betjene. Nogle vil måske hævde, at det er lidt tarveligt at isætte et ETA 2824-2 baseret værk i sådan et ur. Men når Breitling gør uret så præcist som de gør, så synes jeg, at det robuste og lidet servicekrævende værk er næsten en oplagt kandidat til modellen. Medgivet, der kunne sagtens have siddet et inhouse værk i uret, men her kan diskussionen om priser vs. robusthed, horologi vs. service tilgængelighed osv. så rase. Mig ”generer” ETA 2824-2 valget ikke, og særligt ikke, når præcisionen er så god som den er hos Breitling.

İmage

Urets kasse er meget veludført, og den børstede overflade spiller godt sammen med urets højt polerede flader og den smukke bagkasse. At placere kronen kl. 3 er et meget traditionelt valg, og selv om kronen er stor, generer den ikke håndroden. Helium escape valven sidder kl. 9, og på en eller anden måde giver placeringen af krone og ventil en god symmetri til uret. Lynetten har det distingte Breitling look og feel, og den chancerer fint med resten af urkassen i både børstet og blank finish.

İmage

Skiven, visere og markeringer er lette at aflæse, og jeg er vild med den flotte gule skive, som signalerer sommer og godt humør. Skulle skiven være helt perfekt for mig, måtte viserne gerne være kraftigere, og lumen skulle appliceres på både markeringer og tal. Det hævede logo og dato vinduet indrammet i stål står flot til lynettens blanke inderring og tabs.

İmage

Seawolf i stål på PRO II lænke ser bare rigtig godt ud, efter min mening. Kombinationen er dog temmelig tung, og for at det skal være behageligt at bære, skal uret sidde ret stramt om håndleddet. Det er ikke så behageligt på en varm sommerdag, så kombinationen af stål Seawolf og Breitlings gode gummi remme er lige i skabet. For efter min mening, fremstiller Breitling en både blød, bøjelig, robust og flot rem – og så kan de endda købes til ret fair priser, når man sammenligner med mange af de øvrige ”tunge” producenter. Ovenstående gælder både Diver Pro remmen og Diver Pro II remmen.

İmage

Alt i alt er uret rigtig behageligt at bære, trods den store størrelse, og klokken beder jo nærmest om at komme med til stranden, på en tur ud i båd på havet eller at blive hevet igennem i poolen. Sommeren er over os, så forhåbentlig vil klokken blive anvendt til ovenstående.

İmage
De venligste hilsner, John
Svar
#2
Som altid et super indlæg med gode billeder - tak for det.
Der er vel ikke meget andet at sige, end det er da et super sommerur <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Svar
#3
Frisk og flot farve John som ser godt ud til den gummirem!
Nu mangler du bare solen Icon_e_biggrin1
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#4
Som altid et godt indlæg John med dine sædvanlige flotte billeder,
jeg har været tæt på at købe en Seawolf flere gange,som du er inde på der er noget over uret.

Nu håber jeg bare uret får en masse sol på din arm
især omkring d.30 Icon_e_wink Icon_e_biggrin1

God sommer Icon_drinks
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#5
Manglende sol er ikke noget problem. De gange jeg var ude med klokken på armen, tittede solen frem mellem skyerne for at hilse på Icon_e_wink

Det var "pænt svunget op", Kim Icon_razz Jeg er jo godt klar over, at du ikke er den store Breitling tilhænger... Men det kan nås endnu for dig Icon_e_biggrin1

Klaus, du har helt ret i, at gummiremmen står sig rigtig godt til uret. Når man bærer uret ser tallene på skiven sorte ud, og det passer rigtig godt til remmen. Selv om PRO II remmen er en tand mere blød og bøjelig end PRO I remmen, så er jeg en hund efter PRO I remmen og dens skrift samt struktur. Det bryder et eller andet, rent æstetisk, uden jeg dog helt kan sige hvad eller hvordan... Icon_cool Icon_flov

Jacob Icon_e_surprised Jeg havde ikke troet, at du havde overvejet en Seawolf Icon_e_wink Men på en måde kan jeg såmænd godt forstå dig. Du er jo vild med DeepSea, og selv om de to ure ikke direkte kan sammenlignes, da DeepSea konstruktionsmæssigt er noget ret specielt, så mener jeg dog, at Seawolfen godt kan følge DeepSea lidt til dørs Icon_cool Hvis man betragter visse elementer ved urkassen, så er der ligheder mellem de to klokker: børstet overdel, blanke sider, krone kl. 3, helium escape valve kl. 9 og næsten identiske kronebeskyttere, som dog har forskellig finish (børstet vs. blank). DeepSea er, efter min mening, lidt i en liga for sig selv, af de ure, som jeg har prøvet, men hvis man tænker på, at en Seawolf i brugt stand koster 1/3 af en DeepSea, så ville jeg sagtens kunne forstå, at nogle ville vælge en Seawolf Icon_e_wink Den har altså mange gode ting kørende for sig Icon_cool
De venligste hilsner, John
Svar
#6
Når jeg en dag bliver rig igen, kunne jeg altså godt finde på en nyere sort seawolf på den fede lænke. Den har alt det der har gjort Breitling så kendte!
Svar
#7
Skivens detaljer kan også godt fortjene et positivt ord med på vejen, synes jeg <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

İmage
De venligste hilsner, John
Svar
#8
Ser rigtig lækkert ud, John !

Jeg forstår godt dit valg med den gule skive - synes den er super frisk og noget man lægger mærke til
Anders 


Rolex Explorer 2 ref 216570 - Victorinox Inox - Seiko Orange Monster - Citizen divemaster "Pingo" - Casio G-Shock GD-110-1ER - Omega De Ville 1969
Svar
#9
Stort tillykke med uret, det passer super godt til dig.
Havde regnet med at noget nyt snart på på vej, da Navitimeren var til salg - jeg havde desværre ikke pengene til det nu.

Nyd uret hen over sommeren, så kan det jo skiftes til et efterårsur Icon_e_wink
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#10
Joepete Skrev:Det var "pænt svunget op", Kim Icon_razz Jeg er jo godt klar over, at du ikke er den store Breitling tilhænger... Men det kan nås endnu for dig Icon_e_biggrin1
Det var skam positivt ment - jeg synes det er et fedt ur. Ikke en farve jeg ville vælge, men cool under alle omstændigheder.
Og der er faktisk flere Breitling, jeg gerne ville eje.

Et Avenger Seawolf i titanium og et vintage Navitimer.
Den rigtige mulighed har bare aldrig været der.
Hvad med dig og Navitimeren.....det var bare ikke dig, eller ?
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 3 gæst(er)