SM
#1
Efter at have læst mange rosende ord om sm-watches bestilte jeg for fjorten dage siden en seadweller til 355o euro. Efter en uge skrev jeg til Markus for at høre om han havde modtaget pengene, hvilket han bekræftede. Han skrev tilbage, at jeg ville modtage uret om en uge. I dag seks dage efter skrev jeg angående et spørgsmål om FedEx og fik som svar tilbage, at uret var klart til at blive sendt men ... at han alligevel ikke havde modtaget mine penge og at jeg skulle kontakte min bank for at høre om pengene var gået ind. Jeg har naturligvis allerede for en uge siden fået bekræftet at pengene var sendt af sted (man kan jo ikke få at vide om pengene rent faktisk er gået ind på kontoen). Nu må jeg så vente (og det bliver en lang ubehagelig venten) på at finde ud af om mine 26.608 kr er smidt ud. Er der andre der sidder med lignende oplevelser?
Svar
#2
Følger lige den her lidt nøje, har nemlig også for en lille uges tid siden overført penge til SM, ligeledes for en SD.
Pengene blev overført i onsdags via Danske Bank netbank, og jeg fik ved henvendelse til banken at vide, at de tidligst ville være i den schweiziske bank onsdag i denne uge, grundet helligdag i fredags, og da weekenden ikke er bankdage. Måske det spiller ind?
Svar
#3
Markus skriver at forvekslingen er sket da en anden kunde også havde sat 3550 euro ind på hans konto. Men hvor vil jeg dog hade hvis jeg skal give venner og familie ret i at det var uovervejet og uforsigtigt af mig at sætte - 3550 euro ind på en konto til en mand jeg aldrig har set på en schweizisk konto!! Jeg satte pengene ind onsdag d. 3.5, hvornår har du sat dine ind?
Svar
#4
Umiddelbart lyder det som noget der kan ske.. men drønirriterende.
Jeg satte pengene ind onsdag eftermiddag sent, dvs. den 10., men processen blev først sat igang torsdag - og således forsinket grundet helligdag samt weekend.

Nu er det ikke lige bankoverførsler jeg er specialist i, men prøv sende evt. et screenshot/scan af din banks bekræftelse, til SM, og spørg om de kan se nogle fejl - forkerte numre eller lignende.
Svar
#5
Strand Skrev:Efter at have læst mange rosende ord om sm-watches bestilte jeg for fjorten dage siden en seadweller til 355o euro. Efter en uge skrev jeg til Markus for at høre om han havde modtaget pengene, hvilket han bekræftede. Han skrev tilbage, at jeg ville modtage uret om en uge. I dag seks dage efter skrev jeg angående et spørgsmål om FedEx og fik som svar tilbage, at uret var klart til at blive sendt men ... at han alligevel ikke havde modtaget mine penge og at jeg skulle kontakte min bank for at høre om pengene var gået ind. Jeg har naturligvis allerede for en uge siden fået bekræftet at pengene var sendt af sted (man kan jo ikke få at vide om pengene rent faktisk er gået ind på kontoen). Nu må jeg så vente (og det bliver en lang ubehagelig venten) på at finde ud af om mine 26.608 kr er smidt ud. Er der andre der sidder med lignende oplevelser?

I skal ikke være bange for SM/ Markus"es troværdighed. Han er bare OK.
Ang. pengeoverførsel er der aldrig to gange, som er ens. Jeg har en gang ventet 2 uger før sælger kunne se pengene. En anden gang kun 3 dage!!. Markus sender selvf. ikke uerne før han ser "gysser". Det ville jeg heller ikke gøre.
Elmer
Svar
#6
Jeg har i dag fået besked fra Marcus at pengene er ankommet og uret sendt af sted med FedEx. Pyha det har været et langt døgn og jeg glæder mig meget til i morgen hvor uret lander. Icon_e_biggrin
Svar
#7
Strand Skrev:Jeg har i dag fået besked fra Marcus at pengene er ankommet og uret sendt af sted med FedEx. Pyha det har været et langt døgn og jeg glæder mig meget til i morgen hvor uret lander. Icon_e_biggrin

Hej Strand og andre der overvejer at købe hos SM

Tro mig - Markus er 100% til at stole på Icon_exclaim
Har selv købt en SD for ca. 1 måned siden af ham. Er super glad for det, så bare bestil løs... Icon_e_wink

Mvh. MaS
Svar
#8
Jeg har også for nyligt handlet med SM, og kan nikke genkendende til deres rod i bogholderiet. Han kunne heller ikke finde min betaling.

Endvidere lovede han en leveringstid på 2 uger - Efter flere rykkere fik jeg uret 8 uger senere.

Hvad kan man lære af det? At man får hvad man betaler for, nemlig et lækkert ur og 0 service.

Så må man selv overveje om den manglende service er besparelsen værd?
Svar
#9
Jeg bestilte et Panerai hos SM i februar og blevet lovet 3 ugers levering(det er vist en standard formulering han altid benytter). Jeg overførte pengene med det samme og fik da også kort efter bekræftelse på at de var registreret hos SM.

Uret modtog jeg dog først igår efter, at have rykket en del gange.

I mit tilfælde tager jeg dog den lange leveringstid som udtryk for, at Panerai-ure åbenbart kan være lidt tidskrævende at skaffe, afhængig af model formentlig.

Jeg synes dog, at det var betryggende at SM-Markus altid svarerede hurtigt tilbage når jeg spurgte til status på uret(altid svar samme dag).

Men næste gang tror jeg ikke, at jeg overfører pengene før jeg ved uret er klar til afsendelse.

Mvh.
Torben
Svar
#10
Nå for en god ordens skyld vil jeg lige fortælle at uret ankom i dag og jeg nu er officielt medlem i Rolexklubben.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)