Svar: 11,784
Tråde: 233
Modtaget Likes: 12 i 12 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2011
Jeg ved ikke om der findes sådan en liste, men du beskriver det meget godt synes jeg når du siger:
20 m --> Kan tåle håndvask og regnvejr
50 m --> Kan tåle brusebad
75 m --> Kan tåle at soppe
Dyk ikke regulær snokel dykning med et ur til noget som helst under 200 meter vandtæt - og først ved 300 m og op duer det med flaske dykning - faktisk ville jeg foretrække lidt mere.
Punktet med heliumventil i tråden har ikke i sig selv noget med vandtryk at gøre, men med uret under trykkammerforhold for prof dykkere. Ser dog "sejt" ud og findes selv på ret billige dykkerure.
Der er sikkert et punkt i det der med de dyre mod de mindre dyre, men det ligger nok også i deklarationen. Man kan jo nok ikke lige få fat i ex en Rolex SD til 3 ATM - men ellers så er betegnelsen med 30 meter ikke en der i sig selv kan holde vand desværre.
Jeg ved ikke om der nogen sinde har været en forbrugersag på grund af et ur med ex. 30 meter vandtæt, som tog vand ind.
Det kunne være spændende hvis nogen prøvede - ville nok ikke være svært at bevise man ikke havde været nede under 30 meter hvis man ikke havde dykkercertifikat, og det var sikkert heller ikke svært at finde nogle billige ure med 3ATM rundt om i supermarkederne, og så kunne man jo teste nogle stykker på armen en sommer.
Det skal være med et friskt ur man tester, for ellers vil svaret være, at pakninger tørrer ind, både i bagside og krone og evt chronograph pushers, så de skal skiftes en gang om året hvis man vil foretage egentlig dykning med uret.
Selv dykker jeg lidt her og der - 0 til 10-20 meter, og jeg vil ikke servicere mine ure hvert år med nye pakninger, så jeg har faktisk ret billige dykkerure (til mig og ungerne som dykker med) - prisklasse 400 kr - automatisk - ex. Aeromaster 600 meter - som mange elsker at hade, Kina værker og alt det der - som fint tåler turen ned på ca 10 meter - og som hvis de er tørret ud i pakningen - ryger ud hvis de skulle tage vand ind, men de har faktisk holdt sig tørre i et par år i alle fald.
Mine "rigtige" ure få ikke lov at dykke med vand og sand o.s.v. men det er også ældre sager generelt. Jeg har stor respekt for folk som anser uret for et værktøj der SKAL fungere og har et rigtigt godt af slagsen beregnet på dykning og hårdt brug.
Emnet er en gentagelse affære på alle fora, og enigheden er, at man IKKE kan regne 30 eller 50 meter for godt nok til dykning - masser af forklaringer om at vand der bevæger sig giver ekstra risiko i kombination med trykket - og JA det er ELENDIG forbruger oplysning og beskyttelse - men sådan er det.
vh
•
Svar: 1,738
Tråde: 32
Modtaget Likes: 95 i 67 svar
Givet Likes: 179
Tilmeldt: Jan 2012
Først og frem vil give John H ret, men så vil jeg komme med en erfaring vi gjorde den gang man begyndte at vindsurfe.
Det var vældig oppe i tiden alle unge "drengerøve" skulle ud at surfe... med ur på. Og de kom myldrende ind i butikken med ure der var testet til 30 og 50 meter, fulde af vand.
Hvilket jo var/er lidt svært at forstå, men urene var fulde af vand. På det tidspunkt var der nogle, husker ikke hvem, der lavede nogle eksperimenter med, hvad ure kunne holde til under vand, man beregnede også hvad et ur blev udsat for ved surf, resultatet blev at når det gik vildest til og de faldt af brættet, svarede det til at uret var udsat for et tryk på 8-9 bar, hvilket jo så pludselig gav forklaringen på urene med vand. Jeg har derefter altid sagt til kunderne der vil i vand med deres ur: minimum 10 atm, helst mere. Det er lidt svært at få kunder til at forstå, når de har prøvet at få vand i deres ellers vandtætte ur (læs 30 meter), ja så er de til at snakke med.
Jeg vil sige overdrivelse fremmer forståelsen, i dette tilfælde hvad uret kan holde til.
Hvis man begynder at dykke ned i hvad det vil sige at et ur er vandtæt, og må sælges som sådant. Bliver man måske nok lidt overrasket. Der findes både en DIN og ISO norm for hvornår et ur må kaldes tæt, mener de har været fremme før, ellers findes de sikkert på nettet, og nogle finder dem og lægger dem her ind.
Mvh Lars
•