Daytona Zenith eller Rolex værk
#1
Jeg kigger på Daytona med et Zenith værk, og skal have et. Men hvad er det bedste værk Zenith eller Rolex eget.

Og hvorfor er så lige det værk, det bedste.
Holder Zenith værkerne deres priser, eller vil vi se dem falde.
Kan jeg få nogle gode svar.


Claus Larsen
Svar
#2
Hej Klaus
Begge værker er fantastiske værker og jeg tror det bliver svært at argumentere for eller imod det ene eller andet. Zeniths El Primero har siden sidst i 60´erne (1969 så vidt jeg lige husker) hørt til blandt de bedste og fineste automatik kronografværker på markedet. Fantastisk konstrueret og meget robust. I mine øjne er det kun overgået af Frederic Piguets cal. 1185, som findes i bla. Blancpain, Audemars Piguets og Vacheron Constantins ure. Dette værk er finere i konstruktion og forarbejdning, men ikke helt så robust. Desuden er det en kompliceret sag at servicere.
Tilbage til Zenith. El Primero er nok mere gennemtestet og optimeret end Rolex cal. 4130 pga. dets længere levetid. Omvendt sender Rolex ikke et nyt Daytona værk på gaden uden det er i orden. Under udviklingen af 4130 blev der lagt vægt på en simpel konstruktion, med få dele, som var let at servicere. Alt dette uden at gå på kompromis med funktion og holdbarhed. Så i mine øjne er spørgsmålet lidt i samme kategori som "Hvad er bedst: Mercedes eller BMW!?". Faktum er at begge værker er fremragende på hver sin måde.

Skulle jeg vælge ville jeg tage ref. 16520 (Zenith modellen). Uret har en begrænset produktionsperiode på små ti år. Fra 1991-2000 (så vidt jeg husker) hvilket på sigt vil gøre det mere eftertragtet end ref. 116520 (m. Rolex-værk). Rolex vil fortsætte med dette værk længe endnu og produktionstallet er stigende år for år. Derfor vil der i fremtiden være langt flere 116520 end 16520. Du kan også se at priserne på 16520 allerede er lidt højere end 116520 for et ur i samme stand.

I mine øjne er valget derfor indlysende. Køb et 16520 mens prisen stadig er "fornuftig". Et 116520 kan du sikkert købe nyt om nogle år i butikken til listepris, når nu markedet bliver mættet pga. øget produktion.

Skulle du ikke også have et Explorer II ref. 16550 med elfenbensskive? Og et ref. 16570 med drejelig lünette? Du må sælge mange biler i Svendborg Icon_e_wink

Mads Gjødesen
Svar
#3
Jo Mads, det skulle jeg meget gerne, det er jo bare lige det med drejeskiven, måske har du fundet ud af noget. Og jo Elfenbenskiven skal nok komme. Måske Mikael kan lidt omkring derjeskiver.

Claus Larsen
Svar
#4
Køb det med Zenith værket - så er du sikker på at få en rimelig kvalitet værk i et Rolex ur. Jeg blev rystet da jeg læste følgende gennemgang af et Rolexur :http://www.timezone.com/library/horologium/horologium0036
Nej - jeg ved ikke hvad klokken er !
Svar
#5
Der er skrevet og talt meget om Odets review på Exploreren. Han er kendt for sin store kærlighed til finere værk-konstruktioner, så derfor er det nok lidt som at sætte en Rolls-Royce mekaniker til at skrue i en godt brugt Land-Rover. Det kommer der ikke noget godt ud af. Man kan også let få en Rolex-urmager til at ryste på hovedet, hvis han skal servicere et kompliceret værk fra en af de finere schweiziske manufakturer. Her er alt ikke lige simpelt og logisk konstrueret. To forskellige ure med to forskellige tilhængere. Begge værker har fordele og ulemper. Fokuserer man kun på ulemperne kan det hurtigt blive et meget negativt review.

Jeg er ikke selv imponeret over Rolex´s evner til at skabe horologiske vidundere. Innovativ ville også være et forkert ord at bruge om Rolex. Det er både godt og skidt at være selvforsynende i så høj grad som Rolex. Det dræber ofte nytænkning, hvis en god ide kræver en stor omlægning af produktionsapparatet og indkøb af nye maskiner. Det økonomiske aspekt kan hurtigt blive afgørende. Så er det lettere at fortsætte med det gamle. Det virker jo fint. Sådan ser jeg det lidt hos Rolex pt.

Jeg er ikke så skeptisk som Odets mht. Rolex. I mine øjne producerer Rolex nogle solide og driftssikre ure med lang holdbarhed og tilfredsstillende præcision. Historie og kvalitet er god og gensalgsværdien er i top. Derfor skal man ikke være bange for at købe et Daytona med cal. 4130. Det skal nok holde, også selv om det ikke er det flotteste værk, der er lavet.

Mads Gjødesen
Svar
#6
Trym Skrev:Køb det med Zenith værket - så er du sikker på at få en rimelig kvalitet værk i et Rolex ur. Jeg blev rystet da jeg læste følgende gennemgang af et Rolexur :http://www.timezone.com/library/horologium/horologium0036

Odets skal have lov til at mene om Rolex' værker hvad han vil. På samme måde har andre urelskere (herunder undertegnede) lov til at mene om Odets hvad man vil. At skrive at Odets er forudindtaget ville sikkert være for oplagt - og i nogle kredse vil det sikkert også blive betragtet som helligbrøde, men jeg gør det nu alligevel. Hvis han skal kunne tages seriøst, så burde han udvide sine "grundige" undersøgelser markant og sikre at de snarest muligt kom til omfatte lidt flere Rolex ure / værker .... Såvidt vides har han udelukkende kigget på ref. 14270 - og det for adskillige år siden. Derefter har det været "Funkstille". Et alt for spinkelt grundlag at udtale sig på - efter min mening.
Svar
#7
Så vidt jeg husker skriver Odets selv, at det kun er et ur, han har kigget på. Man kan vælge at fortolke hans review som gældende for alle Rolexure, men det er der ikke belæg for i det han skriver.

Med venlig hilsen
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#8
men odets beretning minder lidt om dengang da warren-kommisionen stod frem og sagde, at de ville bevise at oswald havde myrdet kennedy. godt og neutralt udgangspunkt inden man går i gang....

forudindtaget? hmmm

mikael
Svar
#9
Hej Alle! Icon_cool

Ja, det kan godt være at varmen de sidste par dage har gjort mig lidt ør i hovedet men jeg er "lidt" træt af at høre det der med RR og Land Rover. Det er sgu ikke svært at udarbejde komplicerede mekaniske løsninger - det der er svært er at gøre komplicerede løsninger enkelte. Det kan Rolex, og de har gjort det med 4130-eren.

Læs denne artikel fra WatchTime:

http://www.watchtime.com/archive/wt_2001...05_042.pdf

Rolex ville IKKE sende deres eget værk på gaden med mindre at de var/er 100% sikre på at det bliver reference.

Ciao/E
Svar
#10
ebsilon Skrev:Hej Alle! Icon_cool

Ja, det kan godt være at varmen de sidste par dage har gjort mig lidt ør i hovedet men jeg er "lidt" træt af at høre det der med RR og Land Rover. Det er sgu ikke svært at udarbejde komplicerede mekaniske løsninger - det der er svært er at gøre komplicerede løsninger enkelte. Det kan Rolex, og de har gjort det med 4130-eren.

Læs denne artikel fra WatchTime:

http://www.watchtime.com/archive/wt_2001...05_042.pdf

Rolex ville IKKE sende deres eget værk på gaden med mindre at de var/er 100% sikre på at det bliver reference.

Ciao/E

Tak for linket. Spændende læsning Icon_e_biggrin
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)