Modificeret ETA

[Laszlo]

Hej Jacob

Lemania 5100 er ikke produceret i samme omfang som ETA 7750, men der er delte meninger om værkets kvalitet. Jeg har aldrig åbnet et Lemania 5100 værk. Jeg kan ikke sige noget om det, men fordi værket ikke er et kolonnehjuls-værk, har jeg kun begrænset interesse i det. Plastik dimser i et urværk i "præmium klasse" er ikke et godt tegn, jeg synes heller ikke at det er nødvendigt at bruge dem, selvom jeg godt forstår fordelene ved det.

Jeg bruger også min sunde fornuft og tekniske sans til at se klart, men det er lidt svært engang imellem med alle de konstant kørende "tåge-maskiner".

Tak for dine indlæg.

mvh. Laszlo

[cko]

Hej Laszlo

Tak for din information om Breitling , og for dine super interessante billeder...meget flot!!

Du ved vel ikke tilfældigvis hvor jeg kunne komme i nærheden af et ældre Junghans Flieger Chronograf vel.
Jeg er stødt på det to steder , men jeg synes prisen var lidt peberet.

Det er et totalt fedt ur , og det er et ægte Junghans værk der sidder i.

Jeg har hørt rygter om et genoptryk af modellen , men det jeg har set er bare et junghans med et eta værk i , og det er ikke et chronograf værk.

mvh

Claus

[klaus]

den samme thomas (moderator på det tyske urforum), som jeg skrev om længere oppe, beskriver også, hvad han oplevede, da han i sin egenskab som IT-specialist var på rolexfabrikken. fabrikken består selvfølgelig af mange haller, men hvis man tror, at der går urmagere rundt i disse, tager man gruelig fejl. hallerne er fyldt med japanske robotere og ikke skyggen af en urmager. det eneste håndarbejde der bliver fuldført er monteringen af rotoren efter værket er blevet tjekket. dette var jeg i min naivitet ikke klar over. men logisk nok findes der velsagtens ikke så mange urmagere i schweiz der kan montere alle de ure rolex spytter ud om året. dvs., at de enkelte robotere har nogle dele i sækken som de så bare er programmeret til at skrue sammen med andre dele. i den anden ende kommer der et færdigt kaliber frem klar til at sætte i kassen-af robotere. hvor fedt er det så at være en inhouse-producent? dette har intet med traditionel urmagerkunst at gøre, som jeg troede rolex udførte! ikke så mærkeligt at der sjældent kommer nye modeller fra rolex. det ville koste en formue at stille alle robotterne om. så har jeg det bedre med at en udlært urmager modificerer et købeværk og samtidig uddanner unge mennesker til urmagere, som eksempelvis breitling gør. lisom andre masseproducenter som seiko eller citizen er rolexkvaliteten selvfølgelig i top, men hvis dette virkelig er rigtigt (som det jo lyder til) vil en robotrolex aldrig finde min arm. her, mener jeg, kan man virkelig snakke om overpris på urene sammenlignet med seiko og/eller citizen. made in swiss mig i r.... jeg håber virkelig der er nogen herinde der selv har været på rolexfabrikken og kan modsige thomas´erfaringer.

[Mads Gjødesen]

Jeg tror de fleste er klar over at Rolex ikke har 1000 urmagere til at sidde og samle den mio. ure de ca. producere årligt. De fleste ved at Rolex produktion er top trimmet og super moderne med masser af robot produktion. Et Rolex er jo heller ikke kendt for at være et stykke sublim urmagerkunst, men der i mod for deres præcision og holdbarhed. Nogen skønhed bliver det aldrig, og det ved Rolex-fans vist godt. Men det er nærmest umuligt at splitte det ad, og det er nok det de tænder på. Jeg har selv Rolex i samlingen, så dette er ingen kritik.

Jeg kender ikke Breitlings årlige produktion, men den er vel på ca. 2-300.000 ure årligt. Mit gæt er at Breitling har forskellige modifikationsniveauer på de forskellige modeller. Dvs. at deres prestigemodeller som Navitimer og Chronomat har gennemgået en anden og mere omfangsrig modificering og testning end deres billigere modeller med ETA 2892 og 2824. Jeg gentager at dette blot er et gæt, ikke fakta. Jeg læste sidste år en test af Seawolf i det tyske blad Chronos. Her skrev de, så vidt jeg husker, at modificeringen var begrænset og værket stort set blot var dekoreret på rotoren. Jeg tjekker lige testen i dag og vender tilbage, hvis dette ikke holder. Hvor vidt de tester værket ud over COSC vil jeg ikke gøre mig klog på. Men min respekt for COSC er begrænset. Med nutidens moderne produktionskundskaber er det en smal sag at lave et værk, som glider gennem denne efter hånden forældede test.

Hvor vidt Breitling er pengene værd afhænger jo nok af om man er for eller imod mærket. Det samme gælder Rolex og alle mulige andre mærker. Jeg har en svaghed for Audemars Piguet. Her ved jeg at forarbejdning og håndværk ligger klasser over både Rolex og Breitling, men prisen er også derefter, så her kan samme vurdering gøre sig gældende. Oftest får man (ca.) hvad man betaler for. Nogle af de store velrenommerede producenter kan så tillade sig at skrue prisen lidt pga. deres brand. En merpris kunden gerne betaler. Dette gælder i alle andre brancher, så hvorfor være naiv og tro det ikke gør det samme for ure.

Faktum er at Breitling laver udmærkede ure med robuste værker. Noget håndværksmæssigt kunststykke bliver de aldrig, men det gør andre ETA-værker heller ikke i det prisleje. Det er bare et ETA, som så mange andre og fred være med det. Jeg er ikke ETA-fan, så heldigvis kan jeg bare købe noget andet. Men de gl. Breitling med Venus værker er nu skønne.

Dette indlæg har ikke til sinde at støde nogen, så det håber jeg ikke jeg har gjort. Blot min personlige mening og den har vi vel alle ret til at have, uanset hvor dum den er.

Mads Gjødesen

[klaus]

tak for dit svar, mads. du har fat i noget rigtigt.
grunden til, at jeg ca. for 2 år siden begyndte at interessere mig nørdet for ure og specielt armbåndsure var, at jeg var fascineret af, at man kunne sætte alle de smådele, tandhjul og fjedre ind i en lille rund kasse for til sidst at få det til at "leve" ved at trække det op og dermed få vist hvad klokken er. fascinationen lå i at mennesker med en utrolig rolig hånd og lup allerede midt i et 1800 århundred var i stand til dette mange forskellige steder i schweiz uafhængig fra hinanden. fremkomsten af automatiske ure gjorde det endnu mere interessant og breitling lancerede sammen med tre andre producenter den første automatiske chronograf i 1969. jeg fandt ud af, at breitling var "mit" mærke og interesserer mig vildt for deres historie og modeller og her specielt chronomaten og chronomatic, som man kan læse om under artikler her på sitet. B11 er et fantastisk værk, der oser af håndværk og emotioner.
men det "romantiske" er lisom gået af de fleste af urene. det irriterer mig selvfølgelig, at der bliver anvendt standard-købeværker som så heldigvis bliver modificeret en del hos breitling. men det går helt galt i mit hoved, når jeg hører at rolex nærmest udelukkende anvender robottere til produktionen af urene. emotionerne og respekten for perfektion forsvandt fuldstændig.
min fremtidige koncentration vil fra nu af dreje sig om de "rigtige" ure som jeg tror jeg kan finde hos audemars piguet, brequet, dubey & schaldenbrand, du bois og patek philippe - for nu at tage dem alfabetisk. jeg vil her prøve at finde ud af, hvormeget håndværk der sidder i disse fantastiske ure og vil selvfølgelig prøve at eje så mange som muligt velvidende, at dette er et helt andet prisleje end roboturene. der dukker jo nogen brugte op en gang i mellem. måske der er nogen herinde der kan hjælpe mig med opgaven.

[klaus]

tak for dit svar, mads. du har fat i noget rigtigt.
grunden til, at jeg ca. for 2 år siden begyndte at interessere mig nørdet for ure og specielt armbåndsure var, at jeg var fascineret af, at man kunne sætte alle de smådele, tandhjul og fjedre ind i en lille rund kasse for til sidst at få det til at "leve" ved at trække det op og dermed få vist hvad klokken er. fascinationen lå i at mennesker med en utrolig rolig hånd og lup allerede midt i et 1800 århundred var i stand til dette mange forskellige steder i schweiz uafhængig fra hinanden. fremkomsten af automatiske ure gjorde det endnu mere interessant og breitling lancerede sammen med tre andre producenter den første automatiske chronograf i 1969. jeg fandt ud af, at breitling var "mit" mærke og interesserer mig vildt for deres historie og modeller og her specielt chronomaten og chronomatic, som man kan læse om under artikler her på sitet. B11 er et fantastisk værk, der oser af håndværk og emotioner.
men det "romantiske" er lisom gået af de fleste af urene. det irriterer mig selvfølgelig, at der bliver anvendt standard-købeværker som så heldigvis bliver modificeret en del hos breitling. men det går helt galt i mit hoved, når jeg hører at rolex nærmest udelukkende anvender robottere til produktionen af urene. emotionerne og respekten for perfektion forsvandt fuldstændig.
min fremtidige koncentration vil fra nu af dreje sig om de "rigtige" ure som jeg tror jeg kan finde hos audemars piguet, brequet, dubey & schaldenbrand, du bois og patek philippe - for nu at tage dem alfabetisk. jeg vil her prøve at finde ud af, hvormeget håndværk der sidder i disse fantastiske ure og vil selvfølgelig prøve at eje så mange som muligt velvidende, at dette er et helt andet prisleje end roboturene. der dukker jo nogen brugte op en gang i mellem. måske der er nogen herinde der kan hjælpe mig med opgaven.

[Mads Gjødesen]

Jeg tror desværre at godt håndværk koster MANGE penge når vi taler ure. ETAs produktion er mindst lige så toptrimmet og kønsløs som Rolex. Faktisk tror jeg ikke ETA-værkerne ser en (faglært) urmager inden de sendes ud til kunderne (urfirmaerne). Dette har både fordele og ulemper. Håndværk er ikke så præcist som en CNC-maskine, så brok-procenten er meget lille. Alt er præcist og følger en række foreskrevne produktionsstandarder for at opnå høj kvalitet. Desværre er der ikke meget fascination og tradition over en sådan produktion, hvis vi tænker ur-historie.

Langt de fleste Breitling ure ser ikke mere til en urmager end et Rolex er jeg bange for. Det samme gør sig gældende hos mange af de andre store producenter som Omega, Tag Heuer osv. En urmager er alt for dyr i drift og arbejdet er ikke så præcist og pålideligt som en maskine. Derfor skal den håndværksmæssige tradition have stor betydning for producenten, for at han ikke erstatter urmageren med en robot, hvis det er muligt. For der er ikke ret mange andre fordele ved urmagerens arbejde end tradition, historie og fascination ved smukt håndværk.

Derfor har jeg mine bekymringer når de små fine producenter opkøbes af de store koncerner som Swatch osv. Investorer stiller større krav til fortjeneste end flot håndværk og derfor bliver produktionen optimeret og skåret ind til benet for at tjene/spare penge. Kvalitetsmæssigt lider produktet ikke af dette face-lift, men det fascinerende ved godt håndværk og passion for faget går tabt når maskinerne overtager arbejdet.

Dette er jo det som gør Audemars Piguet så imponerende. De er en lille selvstændig familieejet producent, hvor selve produktionen af værkdele er super avanceret, for at opnå høj præcision. Herefter bliver hele værket håndsamlet del for del af urmagere og hånddekoreret. Dermed opnås både høj præcision og flot håndværk. Med ca. 20.000 ure årligt er produktionen lille og eksklusiv. Ingen billig modeller og cash-cows i sortimentet. Kvalitet og tradition er i højsædet og der står ikke investorer med store krav til øget omsætning og vækst. Det er jo lækkert! Men det har også sin pris. Alligevel vil jeg hellere have et lækkert AP end tre 30 kkr. ure i samlingen. For den fornemmelse og tilfredshed jeg har, når jeg bærer et AP, overskygger langt tilfredsheden ved at bære et Rolex/Panerai/what ever.

Mads Gjødesen

[Jacob H]

for at se hvad de små og for det meste ukendte mærker kan præstere.

prøv fx. at se RGM´s modeller. Her kan du sågar få lavet dit eget ur!!!.

Mvh Jacob H


[url]"http://www.rgmwatches.com/custom.html">http://www.rgmwatches.com/custom.html[/url]

[klaus]

tankevækkende og skræmmende hvad 150 år urmagerkunst har ført til. godt at ingen af os kan se fremtidens urefremstilling i de næste 150 år. et gammelt håndværk forsvinder liså stille, hvis vi fortsætter med at købe roboturene. forhåbentlig holder de små urfabrikanter ud!!!!!!!!!!!!!!!!

[baun]

Når nu fasinationen af de ure som er lavet (eller i det mindste berørt af) en rigtig urmager er så stor, hvorfor er interessen så ikke større for ure der blev lavet for mange år siden, så ikke større?

Jeg fornemmer at det er temmelig "modepræget", hvor interessen ligger - fx. det med at urene ikke kan blive store nok. For år tilbage handlede om at lave tynde ure med automatik som samtidig var robuste nok!

Er der ikke mere mere sjæl og håndværk i de lidt gamle ure - og hvis ja, hvorfor handler debatten så mest om de nye?

Jeg er selv med på vognen. Kigger efter et Omega Speedmaster og er faldet for et Broad Arrow, men der er jo meget mere sjæl i en fra 60'erne med cal. 321. Jeg tror jeg bliver lidt forført af debatten! Jeg startede egentlig med at være betaget af tanken om at eje et Omega fra 50'erne (og har også købt et), men nu kigger jeg mest på de nyere - eller helt nye!

Jeg tror jeg vil prøve at finde tilbage - og købe gamle velholdte eller istandsatte ure med historie og sjæl! Så er spørgsmålet - hvor langt skal man tilbage for at urene fra Omega kan siges at have sjæl?

Under alle omstændigheder er der et spændende studie at kigge på ure.