Modificeret ETA

[klaus]

"lazlo-citat""Jeg ved ikke hvad Breitling modificerer på ETA, men her er et billede af deres 17 stens "komplikation".
Sparer man et par hundrede kroner på værkindkøb så er det utroværdigt at snakke om dyr modificering. "

jeg ved ikke hvorfor og med hvilken ret du "sviner" breitlings urproduktion til. har du en insiderviden som vi andre ikke ved noget om? jeg ved at breitling benytter valjoux 7750 til eksempelvis deres chronomater - og dette i mange, mange år. jeg ved, at de i 1998 har bygget en særskilt fabrik (breitling chronométrie) til netop at chronometercertificere (COSC) alle deres modeller. fabrikken består af de moderneste udstyr og robotere for at opnå de bedsttænkeligste resultater. dvs at alle deres modeller efter 1998 er COSC-certificerede. hvad de i virkeligheden gør ved valjoux-værket ved jeg ikke og det regner jeg heller ikke med at mange får at vide, da det er en fabrikshemmelighed. jeg interesserer mig kun for resultatet! fakt er at det tager 10 måneder at producere en enkelt chronomat og i den tid har den gennemgået mere end 1000 kontroller. først når hver enkelt kontrol er bestået går man videre til næste kontrol. af den grund tager det mellem 3 og 7 dage at gennemføre kontrollen.
i dit indlæg lyder det som om man "bare" tager et ETA-værk og lægger det i en kasse og færdig. dette kan unægtelig ikke tage længere end ti minutter. men sådan spiller musikken ikke.

[cko]

Davs Klaus

Jeg har intet imod ETA værker , det er fine værker , så skulle den vist være på plads!
Men jeg synes til gengæld det er lidt sjovere med inhouse værker , og når man så skal betale mange penge for feks et Breitling Chronomat ja så er det vel lidt ærgeligt at det "bare" er et modificeret købeværk.

Det ville klæde Breitling at de brugte deres egne værker i Chronomat , jeg ved iøvrigt ikke hvor mange af deres ure der er med egne værker.

Jeg kan kun tilslutte mig Laslos synspunkt her , og jeg synes egentligt ikke at han sviner nogen til ved at påpege at man måske betaler lidt rigeligt for navnet Breitling.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide hvor lange liggetider et chronomat har før det er færdigt , 10 måneder lyder godt nok langt.

Klaus har du selv et Chronomat?

Mvh

Claus

[Jacob H]

klaus Skrev:"lazlo-citat""Jeg ved ikke hvad Breitling modificerer på ETA, men her er et billede af deres 17 stens "komplikation".
Sparer man et par hundrede kroner på værkindkøb så er det utroværdigt at snakke om dyr modificering. "

jeg ved ikke hvorfor og med hvilken ret du "sviner" breitlings urproduktion til. har du en insiderviden som vi andre ikke ved noget om? jeg ved at breitling benytter valjoux 7750 til eksempelvis deres chronomater - og dette i mange, mange år. jeg ved, at de i 1998 har bygget en særskilt fabrik (breitling chronométrie) til netop at chronometercertificere (COSC) alle deres modeller. fabrikken består af de moderneste udstyr og robotere for at opnå de bedsttænkeligste resultater. dvs at alle deres modeller efter 1998 er COSC-certificerede. hvad de i virkeligheden gør ved valjoux-værket ved jeg ikke og det regner jeg heller ikke med at mange får at vide, da det er en fabrikshemmelighed. jeg interesserer mig kun for resultatet! fakt er at det tager 10 måneder at producere en enkelt chronomat og i den tid har den gennemgået mere end 1000 kontroller. først når hver enkelt kontrol er bestået går man videre til næste kontrol. af den grund tager det mellem 3 og 7 dage at gennemføre kontrollen.
i dit indlæg lyder det som om man "bare" tager et ETA-værk og lægger det i en kasse og færdig. dette kan unægtelig ikke tage længere end ti minutter. men sådan spiller musikken ikke.

Vi taler om ure - døde ting! Jeg har svært ved at se at nogen "sviner" noget til. Kendsgerninger bliver lagt på bordet og hvis du ikke finder dem i overensstemmelse med det Breitlings reklametrommer har fortalt dig, kan du jo bare ignorer dem.

Kendsgerningen er, at at langt de flest urmærker benytter standardværker. Nogle justererer lidt på mekanikken og nogle pynter lidt på udseende, men der er stadigvæk tale om standardværker, hvorfor jeg finder de forskellige fabrikanters påstande om utrolige lange produktionstider helt ude af proportioner. Da IWC lavede deres store komplikation (Il Destrio Scafucsia) tog det en urmager næsten 1 år at lave dette mesterværk - sådan cirka samme tid som Rolex påstår at det tager at skrue et banalt dykkerur sammen eller Breitling, der påstår at et simpelt kronografværk skal tage 10 mdr at samle. Come on !!! Hver gang jeg mødes af usandsyndlige påstande forsøger jeg at bruge min sunde fornuft, og i disse ovenfornævnte tilføæde fortæller min sunde fornuft mig, at der er tale om det sædvanlige marketing bawl.

MVH Jacob H

[klaus]

ja jeg har selv en chronomat fra 1992, som jeg er yderst tilfreds med både i design, historie, gangbarhed og hvad der ellers bliver lagt vægt på herinde.
jeg ved ligesåmeget om urproducenternes modificering som i gør - altså intet. jeg kan kun forholde mig til hvad breitling selv siger. hvis i påstår at breitling i virkelighed er et opreklameret billigprodukt uden i øvrigt af have noget i det, kan jeg med rette påstå det modsatte. det er nu engang sån at alle har et favoritmærke what ever af hvilken grund. men det ligner ikke noget at "nedgøre" et gammelt, respekteret urmærke ud fra noget man ikke ved en s... om. det var bare det jeg ville udtrykke. hvis breitling mærker, at de har problemer med salg p.gr. af at de benytter sig af billige værker ville de nok ha ændret det for længst.

[cko]

Hej Klaus

I de indlæg jeg har læst er der ingen der kalder Breitling for et opreklameret billig produkt , og det er Breitling altså heller ikke.

Men man kan jo godt være lidt kritisk overfor producentens egne angivelser af , hvor lang tid sådan noget tager at skrue sammen uden at anfægte kvaliteten af arbejdet.
Overdrivelse fremmer ganske givet forretningen , og du må da indrømme at det lyder lidt lang tid at bruge på et urværk.
Så meget kan man vel heller ikke teste og justere at det skal tage det meste af et år.

Dit Breitling er et fedt ur , jeg ejer ikke selv et Breitling og regner nok heller ikke med at anskaffe mig et , du ved smag og behag ikk!

Jeg kunne vildt godt tænke mig et Zenith ur , som noget af det næste ejg smider penge i

God Påske

Mvh

Claus

[klaus]

nå, men så må du lære at læse mellem linjerne. som nævnt har jeg noget imod at kritiserer et produkt uden at ha den nødvendige baggrundsviden. sund fornuft tæller ikke. min sunde fornuft fortæller mig oz at man ikke kan flyve til månen men det påstås der at der er gjort.

[Rune4000]

Jeg synes Breitlig laver nogle rigtig fine ure, og ja at nogle modeller indeholder modificerede "standart" værker mener jeg ikke gør dem mindre attraktive. Det mener jeg ikke for Breitling har deres helt eget design og historie som stadig følger mærket.
Nej jeg har ikke Breitling, men et Navitimer ville ikke skæmme min arm Derimod har min gamle far et cronomat, og jeg har da altid betragtet det som værende i klasse med mit Rolex. <- bare min personlige mening.

[Guest]

Laszlo Skrev:Hvor er jeg glad for at diskutere urværkets kvalitet i stedet urkassens. (Det mest ironiske er når nutidens producenter fremhæver, at urkassen er håndlavet og skåret ud i et stykke metal, mens værket indeholder plastikdele og sammenpressede metalplader af den billigste kvalitet.)

Efter min holdning skal et kronografværk være kolonnehjul-styret værk, ellers er det uinteressant for mig.
Landeron har lavet en del pragtfulde kolonnehjuls kronoer, men kaliber 48/54/58 er billigere værker og blevet brugt i datidens papirkronografer, men også i Heuer og Breitlings billigere ure.

Valjoux 7734 har heller ikke kolonnehjul, og kan idag købes i de russiske kronografer. Russerne har købt licensen i 70-erne og kalder værket idag 3133. Det tidligere russiske kolonnehjulsværk (3017, en kopi af Venus 175) var klart et bedre værk, men produktionsmaskinerne, som blev "afmonteret" og taget med hjem fra Europa efter krigen, kunne ikke klare mere.

Venus har lavet en del mellemklasse værker, jeg kender kun 170 og 175, som er udmærket kolonnehjuls kronografer.

De mest intressente for mig er Valjoux 23/72 serien og de specielle, Angelus 215, GUB 64, Pierce 134, Universal 28x, Lemania, Minerva. Min viden om urværker er begrænset, men jeg arbejder hårdt på at få mine egne erfaringer, og er meget åben for de andres råd og rettelser.

Jeg har fornyligt anskaffet mig 2stk. GUB kal.64, et af dem er renoveret og det andet er under renovering, og en Valjoux 23, stemplet under skiven, men med Incabloc, og en Pierce 134 med unikt vertikal kobling.

Spændende - og gode billeder. Jeg kan forsåt jeg viste for lidt om Landeron og at 7734 var uden kolonehjul, men alligevel har jeg set mange af dem køre fint her 40-50 år efter de blev skabt. I alle fald, tror jeg du har helt ret i Valjoux 22 til 72 C serien, stålende værker, og så bare en lille sjov tilføjelse. Pierce, som jo er et af de "sjældnere" chrono værker, har du bemærket, at deres skivemagere må ha været specielt dygtige eller have anvendt en speciel farvetype. Næste ingen chronographer fra f.eks 1950 holder sig så fint i skiven som Pierce. Det er ikke bare min egen erfaring, men noget man kan se i mange ur-fora. Hvad Pierce gjorde anderledes ved jeg ikke. Lad os gerne se lidt forsider/skiver også nu du er så god med fotoapparatet.
Jeg har inget held med at downloade filen fra div. billedsider selv desærre uden jeg aner hvorfor

[Jacob H]

klaus Skrev:nå, men så må du lære at læse mellem linjerne. som nævnt har jeg noget imod at kritiserer et produkt uden at ha den nødvendige baggrundsviden. sund fornuft tæller ikke. min sunde fornuft fortæller mig oz at man ikke kan flyve til månen men det påstås der at der er gjort.

Det lyder som om Kresten Poulsgaard ikke har levet forgævet. Han udtalte engang de udødelige ord: "hvis det er fakta - benægter jeg fakta!".

Det er naturligvis dit valg at mene at sund fornuft ikke tæller, men jeg vil nu fortsætte med min pragmatiske tilgang. Mht. Breitling som mærke: det er da rigtigt at firmaet har en historie, men det betyder vel ikke at man ikke har lov til at kritisere?! Alle luksusvare er jo nærmest pr. definition prissat ekstra højt, og kunderne bestemmer selv hvor deres smertegrænse går, men når man har at gøre med ure, der dybest set er udstyret med standard ETA værker, der enten er tunet lidt eller pyntet lidt så er det bestemt ikke her prisen skal "retfærdiggøres", hvilket efter min mening giver al mulig grund til "kritik".



mvh. Jacob H

[klaus]

breitling benytter sig kun af 2 værker fra ETA (2824 & 2892). disse bliver oz brugt af mange andre producenter til deres finere og dyrere ure. disse kan man selvfølgelig kalde for standarder, da de er uforandret i mange år. valjoux 7750 bliver produceret i egen fabrik, der dog er eget af ETA, som igen er en del af swatch-gruppen. breitling stoppede med deres egne værker i 50´erne, hvorefter de benyttede sig af lemania, venus og kelek(eget af breitling) og til sidst ETA. breitling-ure er ikke dyrere end andre luxusmærker med samme calibre. så man kan ikke kritisere dem for at være dyre. ETA laver hundredvis af billige kalibre til andre producenter der ikke har et så stort brand som breitling, iwc og/eller omega. kan man "nøjes" med det er det fint nok for mig. så, jacob, hvis du ikke vil betale prisen må du købe et casio til 99kr. det kan det samme som de andre ure - nemlig vise hvad klokken er. hver har sin egen smag og sin egen pengepung. og forresten er mine ure for mig ikke en død ting. de har en sjæl og jeg plejer og nusser dem. intet skønnere end at høre min chronomat tikke ved siden af mig på mit natbord - for så længe det tikker, er det levende. hvorfor tror jeg, at du ikke kan forstå det?