Hvor præcis mon det går....
#1
Jeg er lidt overrasket.

Har lige købt et ældre Omega Seamaster Automatic med cal. 591. nyrenset.

Jeg vil bruge uret til daglig, på skift med andre ure og havde lidt spekulationer om det mon gik præcist nok til at jeg kunne "leve med det". Det gør det. ca 5 sekunder vinder det i døgnet - jeg havde forventet 15 - 30 sekunders afvigelse pr døgn. Er det normal kvalitet på sadån en gammel sag?

Dejligt ur at gå med. Grunden til at jeg valgte lige netop det ur var at det var fra 1957 lige som jeg selv. Når så folk siger: Nej hvor er det pænt, kan jeg sige: Ja, vi holder os godt og er begge lavet ordentlig fra starten.

Nå tilbage til emnet. Jeg har også et ret nyt Omega Seamaster med cal. 1120 som er c.o.s.c. - det har også en afvigelse på ca. 5 sekunder i døgnet. Det var derfor jeg troede at en gammel ucertifiseret sag måtte være noget mere upræcis. Er man slet ikke blevet dygtigere siden hos Omega?
Svar
#2
De gamle Omegaværker er nogle af de bedste værker der nogensinde er lavet.

Typisk har folk førhen gået med dem i op til tyve år før de har fået lavet service på dem!

De nye værker er for intet at sammenligne med bl.a. de gamle 500-caliber serier.
Svar
#3
Min far købte i 1955 et Seamaster, ikke certificeret. Det holdt sig inden for et par sekunder i døgnet, hvilket var lige så godt som kronometeret på det skib hvor han var styrmand.

/Martin
Svar
#4
Jeg har et Seamaster DeVille fra ca. 1960 som holder tiden pænt - desværre er gangreserven et par og 30 timer hvilket er lidt for lidt efter min smag. Efter de ca. 30 timer speeder den hastigheden lidt op hvorefter den stopper. Det er egentlig et meget godt princip at uret aldrig går for hurtigt - selvom jeg ikke ved om værket er designet sådan.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)