Modificeret ETA

[Laszlo]

Gang på gang læser jeg her på forumet, at modificering af ETA værker er grunden til høje ur-priser.
Jeg vil meget gerne vide hvad disse dyre "modificeringer" består af, så jeg kan blive klogere.

Indtil det kan det være bedst at aflive myten om at "modificerede" ETA værker er noget andet, end hvad de fleste kan vælge fra ETA-s menukort, med de muligheder og graveringer som ETA selv tilbyder.
Disse værker (mange millioner om året) er lavet med høj præcision (med den bedre balance kan næsten alle klare COCS), men justeringsmulighederne er stærk begrænset. En Rolex med sin Microstella eller AP/Patek med Giromatic kan justeres meget bredt, men ETA-s lasertrimmet balance er færdig når den kommer ud af fabrikken.

Mine erfaringer med modificering:

Jeg har selv en del ure med ETA værker, men den mest modificerede "IWC Ingenieur 500'000 A/m" er den dårligste til at holde tiden. IWC har skiftet komponenter for at kunne lave verdens mest antimagnetiske ur, men værkets præcision er blevet dårligere efter modificeringen. Efter 3 års produktion (2706 stk) med enorme omkostninger, har firmaet holdt op med at producere Ingenieur 500'000 A/m med modificeret ETA 2892-A2.

Min vens Breitling Chronomat er til gengæld den mindst "modificerede" ETA jeg har set, den er fra 1992 med 17 stens ETA 7750 og en lille gravering på rotoren. Breitling kunne begynde med sin modificering at betale en lille smule mere til ETA for en 25 stens udgave af 7750, som også var tilgængeligt på det tidspunkt.

Jeg vil gerne høre de andres erfaringer.

[Mads Gjødesen]

De mest almindelige modificeringer af ETA-ebauchen går ud på at adskille værket og dekorere de enkelte dele. Visse dele udskiftes med egne komponenter af finere kvalitet. IWC udskifter komponenter i Ingenieur med det formål at opfylde 500.000 A/m og gøre uret mere anti-magnetisk. Denne situation er vel lidt atypisk. Oftest er formålet at forlænge levetiden og forfine værket. Mange firmaer har en gammel håndværksmæssig tradition de gerne vil opretholde.

Ebauchen kan også tilføjes andre funktioner/komplikationer, som er med til at gøre værket mere unikt. Som eksempelvis Panerai der vælger at omdanne et chronograf ebauch til power reserve, GMT eller blot dato. IWC tilføjer ETA-værker individuelle komplikationsmoduler som evighedskalender og split-sekund-funktion. Denne operation tager tid at udvikle og producere.

Det svare vel lidt til at et tuningsfirma får en standartmotor leveret. De kan vælge at ændre navnet fra Mercedes til AMG på topstykket, eller de kan vælge at skille "svinet" ad og trimme det fra top til tå med letmetals- og kompositkomponenter. Modifikationerne kan være mange eller få. Det samme kan formålene med "trimningen", men generelt er processen fordyrende.

Det kan diskuteres om de mange timers ekstra modifikation har betydning for funktionaliteten. Det er nok begrænset om prisen står mål med forbedringerne. Men faktum er at der er lagt tid og sjæl i at skabe et mere eksklusivt og unikt produkt. Det er vel det vi alle "tænder" lidt på i denne forsamling af urentusiaster. Ellers stod der nok Seiko på urskiven i stedet for Audemars. Skulle valget altid være fornuftigt og begrundet af funktionelle behov, ville livet unægteligt være noget kedeligt for en flok materialistisk drengerøv, som de fleste af os ur-nørder nok er....

Mads Gjødesen

[Laszlo]

Jeg tror ikke på at de færdiglavede, graverede værker som ETA leverer (til TagHeuer, Breitling, Omega etc.) har "producenten" gjort noget ved, ellers vil de i det mindste nummerere værket som en del af en kvalitetskontrol. IWC nummererer de ETA værker de modificerer, men 99% af de ETA som bliver indbygget (med falsk kalibernavn i flotte signerede og nummererede kasser) er uden serienummer.
Jeg har ingen respekt for de "store" urproducenter der indbygger unummereret ETA værker, men har stor respekt for deres marketings-afdelinger, at de kan slippe af med det og kan markedsføre og sælge produktet som en unik kvalitet.
(Jeg kan heller ikke rose Panerai for at de kan finde ud af at fjerne automatikken fra en 7750, men de gør det sikkert flot og designet er helt unikt. )

Her er en lille liste over URPRODUCENTER, der kun bruger egne værker, og jeg håber der bliver flere og flere af dem. :
Audemars Piguet, Blancpain, Breguet, Glashütte, Union, Jaeger LeCoultre, Lange, Minerva, Parmigiani, Patek Philippe, Piaget, Rolex, Ulysse Nardin, Vacheron Constantin, Zenith

(En GrandSeiko har længe stået på min øskeliste.)

Laszlo Kovacs

[sLYRG]

Den liste du har lavet er ikke brands der KUN bruger egne værker
faktisk er det egentlig nok kun Lange og JlC der udelukkende bruger inhouse værker, ja rolex gør vel egentlig også men det er så kun for ganske nylig med introduktionen af deres egen krono caliber, hvordan er du kommet frem til alle de andre eller var det bare et skud i tågen????
til gengæld er de nævnte vel alle Manufacture brands da det kun kræver
et enkelt inhouse værk for at kunne kalde sig det og det opfylder
mastodonter som Patek Vacheron Audemars og andre naturligvis

[Mads Gjødesen]

Jeg giver dig ret i at respekten er begrænset mht. de producenter, som blot sætter et standard-ETA-ebauche i deres ure og kun graverer deres navn på rotoren. Der er stor forskel på hvad producenterne gør ved værkerne og om de overhovedet gør noget.

I mine øjne er Panerai nu ikke så slemme som mange andre. Der er i det mindste lidt individualitet over deres værker. Desuden har de også brugt JLC og Zenith ebauche på det seneste.

Din liste over producenter som kun bruger egne værker er desværre væsentlig kortere. Mange har et-to in-house værker på programmet, men supplere op fra andre.
Jeg kan blandt andet tilføje følgende kommentarer til din liste:
Audemars Piguet (bruger fortrinsvis JLC-ebauche. Kun ca. 5-8 % er in-house værker), Blancpain (99 % af deres ebauche kommer fra Frederic Piguet, som de arb. tæt sammen med. Meget lille in-house produktion), Breguet (alle ebauche kommer fra Lemania selv tourbillon), Glashütte (100 % in-house), Union (100 % in-house fra Glashütte Original), Jaeger LeCoultre (100 % in-house), Lange (100 % in-house), Minerva (kender ikke tallene, men deres Cal. 48 er in-house), Parmigiani (har in-house, men bruger også andre), Patek Philippe (100 % in-house), Piaget (in-house samt bla. FP, Lemania), Rolex (100 % in-house), Ulysse Nardin (meget få in-house, resten fortrinsvis ETA, FP), Vacheron Constantin (Fortrinsvis JLC og FP), Zenith (100 % in-house).

Ellers kan jeg blandt andet tilføje Roger Dubois (100 % in-house), Chopard (in-house, JLC, FP, ETA) Girard Perregaux (in-house, ETA), Corum (in-house, FP, ETA) og IWC (in-house, ETA) til listen over producenter med in-house værker.

Listen er med forbehold for småfejl, da det er tappet fra min sparsomme hukommelse. Der er sikkert flere in-house producenter og nogle af ovennævnte som bruger andre ebaucheproducenter. Værk-oplysningerne fra producenterne er ofte begrænsede og ugennemskuelige. Ofte får urværkerne nye navne/nr., som lugter af in-house, efter det er modificeret. Men sjældent er der tale om in-house værker. Billeder af værket afslører ofte værkets sande identitet, men det kræver lidt træning at genkende et modificeret ETA-værk.

Mads Gjødesen

[jp]

Lige en lille sidebemærkning vedrørende jlc, som er et af de firmaer som har flest egenudviklede værker i produktion(40+ tror jeg nok).

De lancerer et par nye kronographer, den ene er 46,3 mm og med stødabsorberede kasse, her i løbet af foråret. Værket hertil ligner på pressematerialet piquet 1185 som bl.a. bruges af Audemars Piquet og Blancpain (så vidt jeg husker) utroligt meget. Dette har rejst en heftigt debat blandt hardcore jlc-fans, om jlc er kommet ud på det forfærdelige masseproduktions skråplan.

John

[sLYRG]

Jeg må desværre være lidt på tværs med hensyn til Patek og Roger
Dubuis de er ikke 100% inhouse da lige netop deres manuelt optrukne
kronograf er et basis Lemania 2310 som i øvrigt også benyttes flittigt
af blandt andre Breguet og Vacheron Constantin, så faktisk er rigtig
mange af Pateks spændende ure som reference 5070, 3970 og 5004
ikke inhouse, med spændende mener jeg blot mere komplicerede end
alle de simple calatrava modeller, detsamme kan siges om alle Roger
Dubuis kronograferne de er også baseret på Lemania...... dette er måske
ikke så slemt et eksempel som mange andre da der kun er tale om
kronograferne men alligevel nok til at man med rette IKKE kan kalde
dem 100% inhouse, selvom især Patek gerne vil have os alle til at tro det.

[Guest]

Hvor er det muligt at finde information om hvor meget de forskellige fabrikanter modificerer ETA-værkerne? De reklamerer jo ikke ligefrem med det på deres hjemmesider...

[Christian Bentzen]

Det her er spaendende laesning

Er der nogen der ved, hvornaar Panerai begynder med in-house vaerker?Jeg har spurgt inde paa Panerai forumet her paa siden, men kunne ikke rigtig faa noget svar..

[G?st]

Suverænt bedste tråd i lang tid på Vintageure.

Hvis der sidder nogle derude med viden om hvor meget (eller lidt !) f.eks Breitling modificerer deres værker ville det gøre mange glade