Kostede Euro 3900, ca. 30K inkl. money transfers og shipping og blev lavet til 200 samlere, som var blevet kontaktet af en ihærdig amerikansk samler, som satte Bonatis fingre i skruetvingen og fik ham til at genbruge det oprindelige OP-logo og PVD-belægge kassen til denne helt specielle edition. Den oprindelige liste indeholdt 60 navne, men voksede så til 200.
Vi fik urene direkte fra Panerai udenom forhandlere, så prisen må siges at være en særdeles god indtægt for Panerai. 200 x 30.000,- = 6 mill. Uventet salg vel at mærke, idet dette ikke er et production ur. Der findes iøvrigt tre styk i DK.
Panerai kom til at lave et "forkert" logo på bagkassen. Jeg må desværre melde mig som den skyldige, der opdagede dette og gjorde Panerai opmærksom på problemet. Idet jeg var nummer 12, der fik uret, så skulle man mene at der var masser af mulighed for både at lave de første 12 om, eller i det mindste de resterende 188. men nej. Panerai valgte istedet at patentere det forkerte logo! Bonati sendte et brev ud til alle, der allerede havde modtaget uret og forklarede dette. Fejlen består i, at den øverste gennemgående bjælke mangler (før den øvre pil) på bagkassens logo.
Rygtet siger at Mick Jaggers PAM195 blev solgt for $20.000. Om det så lige var DEN MJ, melder historien ikke noget om. Men ingen tvivl om, atmange stod i kø for at eje legendariske PAM195, på trods af en anden mands navn er indgraveret i bagkassen. Jeg tvivler dog på, at PAM195 bliver handlet for meget mere end $8-10.000 pt. Det kommer selvfølgelig an på navnet bagpå! Jeg ved at der findes et PAM195 med "The President" bagpå og ejeren prøver at sælge for $16.000.

(alt+p)

(alt+p)
Her er blueprints, som viser at det forkerte logo var "planlagt".

(alt+p)
Og ja, det er da et flot ur, specielt fordi kassen har den forbedrede PVD-belægning, som er meget hårdfør modsat A og B-serienes meget følsomme belægning.