30-11-2012, 12:13 AM
Tak til Hannover for et fremragende indlæg - giver noget at tænke over.
Ligeledes tak til de øvrige deltagere, der alle har manøvreret behændigt uden om stereotyper og generaliseringer.
Det er flot, når emnet nu er af en karakter, der ved letkøbte bemærkninger kan dele, således at man står på hver side af en kløft og råber "æv bæv bussemand" til hinanden.
I Politikens "Helt normalt", er Facebook ofte mål for karikaturens streg:

Tegningen er ganske interessant; og det er bemærkningerne så sandelig osse. (klik for stort billede)
Hvor jeg først og fremmest har mit anbringende, er dér - hvor en skreven tekst er væsentligt dårligere, end nødvendigt.
Desværre ofte på grund af manglende omhu, ikke forudsætninger – hvilket jeg kommer ind på senere.
Det falder mig for brystet, når sprogets udvikling går i retning af et sløvere, mindre præcist og spændstigt instrument.
Lad mig belyse med en anekdote fra Politikens Anekdotesamling.
– Den handler om dansk teaters ”grand old man” Poul Reumert, og går således:
En ung skuespillerinde, var netop hjemvendt fra Paris efter et 3 måneders studieophold.
Om bemeldte skuespillerinde skal forudskikkes, at hun var berømt/berygtet (vælg selv) for de glæder, der kan dyrkes i 2-somhed på et lagen.
Hun rækker glædesstrålende hånden frem, og præsentere en tung og massiv guld fingerring, og udbryder:
”Se! Reumert, hvad jeg har lagt mig til i Paris”.
Reumert lægger venligt hånden på pigens arm, og siger faderligt:
”Ligget - mit barn. Det hedder ligget”.
Denne sproglige finte er ved at ”fordampe” fra det danske sprog, når flere og flere bøffer i det med ligge/lægge.
Jeg har alt for ofte læst på forum: ”Jeg kan ikke ligge billeder op på forum” – og har altid haft lyst til at svare; men har hidtil afholdt mig.
Nu kommer så det korrekte svar:
”Hej NN – Du skal ikke være ked af, at du ikke kan ligge billeder op på forum.
End ikke de, der har flest billeder i deres indlæg – har endnu formået, at ligge billeder op.
Selv aner jeg ikke, om man skal ligge på en seng, en sofa, et tæppe i haven – eller om man skal ligge på ryggen eller siden.
Men uanset hvordan man ligger, kommer der ingen billeder på forum.
Det kan være, at der udvikles et særligt interaktivt liggeunderlag, der kan scanne hjernebølgerne når man ligger på det, således at billedet man tænker på overføres binært til en PC og videre til en fil server.
Indtil denne opfindelse udvikles, må du finde dig i, at man ikke kan ligge billeder op på forum.
Derimod kan man udmærket lægge billeder op på forum. Der findes en glimrende vejledning om hvordan i ”bekendtgørelser”.
Ligge er statisk (uden bevægelse) – Lægge er dynamisk, beskrivende for en aktiv bevægelse, se evt. teachers.norreg, Ligge eller lægge
Når Hannover har berørt dialekterne, vil jeg også lige gøre opmærksom på en særlig jysk bøjning af ”at ligge”.
Taler man med en jyde, helt derude fra (eller længere) hvor Tio Malo bor, kan man pege på en stak mosgroede brædder langs husmuren … og spørge:
”Hvor længe har de ligget der?” – og svaret lyder: ”De har altid lagt der”.
Det er en særlig jysk ultra-datid, at når noget har henligget i umindelige tider, så har det altid lagt der.
– Ak ja. ”Ligget - mit barn. Det hedder ligget”.
Alt for mange, skænker det ikke en tanke – hvordan deres tekst præsenterer dem.
Jeg sammenligner det med, at indlede en mundtlig samtale med:
# at jeg lige gnasker et hvidløg i mig,
# stiller mig op i vindretningen,
# snyder næsen så der hænger en 2 cm snotklat ud af næseboret…
… og begynder konversationen.
Langt de fleste ville føle sig distraheret af disse foranstaltninger, og opfatte dem som støj på kommunikationen.
Når det derimod er skriftligt, er der åbenbart frit slag, med meningsforstyrrende stavefejl, usammenhængende grammatik og forvrøvlet tekst.
Det nævnte, er den skrevne kommunikations ”støj” – eller dårlige ånde og distraherende snotklat.
Med fremkomsten af de sociale massekommunikationsmedier, konstaterer jeg:
Aldrig har der været så rig mulighed for at udtrykke sig skriftligt. – og det er formidabelt
Aldrig har så mange meddelt sig skriftligt. – og det er glimrende
Aldrig har værktøjerne til at undgå dårlig tekst (stave/grammatik kontrol) været bedre. – og det er super
Aldrig har disse værktøjer været anvendt så lidt. – og det er forkasteligt
Aldrig har der været skrevet så forbandet meget dårlig tekst. – og det er netop forbandet.
Aldrig har så mange gentaget så mange fejl, at dansk sprognævn konstaterer, ”Det er så det der bliver brugt, og er dermed retskrivning”.
– og det er sprognedbrydende. Ikke udvikling.
Det er her de sociale mediers "ansvar", eller snarere skyld ligger.
Tilgangen er så fristende let, og omhu er en by i Rusland, hvorefter fejl gentages og kopieres i det uendelige, og sluttelig kanoniseres til det rigtige.
Det svarer nogenlunde til, at vi ved de olympiske lege begejstret hylder længdespringeren, der sprang absolut kortest.
Med venlig hilsen - Geodoc

hannover_dk Skrev:...... Generelt udvikler sproget sig, og det er et kendetegn, at når man bliver gammel nok, så synes man, at det er til det langt værre, og at det har været sådan siden Gorm den Gamle.Av av! - Jeg er kommet i den alder, hvor jeg synes det udvikler til det langt værre.
Man skal bare tilbage og høre et interview i radioen med Karl Bjarnhof, og det lyder helt fjollet, som en anden verden.
Alligevel kaster mange sig over sproget, NU er det meget værre - TV avisens oplæsere kan ikke udtale forskel på kraft og kræft osv.
Hvor jeg først og fremmest har mit anbringende, er dér - hvor en skreven tekst er væsentligt dårligere, end nødvendigt.
Desværre ofte på grund af manglende omhu, ikke forudsætninger – hvilket jeg kommer ind på senere.
Det falder mig for brystet, når sprogets udvikling går i retning af et sløvere, mindre præcist og spændstigt instrument.
Lad mig belyse med en anekdote fra Politikens Anekdotesamling.
– Den handler om dansk teaters ”grand old man” Poul Reumert, og går således:
En ung skuespillerinde, var netop hjemvendt fra Paris efter et 3 måneders studieophold.
Om bemeldte skuespillerinde skal forudskikkes, at hun var berømt/berygtet (vælg selv) for de glæder, der kan dyrkes i 2-somhed på et lagen.
Hun rækker glædesstrålende hånden frem, og præsentere en tung og massiv guld fingerring, og udbryder:
”Se! Reumert, hvad jeg har lagt mig til i Paris”.
Reumert lægger venligt hånden på pigens arm, og siger faderligt:
”Ligget - mit barn. Det hedder ligget”.
Denne sproglige finte er ved at ”fordampe” fra det danske sprog, når flere og flere bøffer i det med ligge/lægge.
Jeg har alt for ofte læst på forum: ”Jeg kan ikke ligge billeder op på forum” – og har altid haft lyst til at svare; men har hidtil afholdt mig.
Nu kommer så det korrekte svar:
”Hej NN – Du skal ikke være ked af, at du ikke kan ligge billeder op på forum.
End ikke de, der har flest billeder i deres indlæg – har endnu formået, at ligge billeder op.
Selv aner jeg ikke, om man skal ligge på en seng, en sofa, et tæppe i haven – eller om man skal ligge på ryggen eller siden.
Men uanset hvordan man ligger, kommer der ingen billeder på forum.
Det kan være, at der udvikles et særligt interaktivt liggeunderlag, der kan scanne hjernebølgerne når man ligger på det, således at billedet man tænker på overføres binært til en PC og videre til en fil server.
Indtil denne opfindelse udvikles, må du finde dig i, at man ikke kan ligge billeder op på forum.
Derimod kan man udmærket lægge billeder op på forum. Der findes en glimrende vejledning om hvordan i ”bekendtgørelser”.
Ligge er statisk (uden bevægelse) – Lægge er dynamisk, beskrivende for en aktiv bevægelse, se evt. teachers.norreg, Ligge eller lægge
Når Hannover har berørt dialekterne, vil jeg også lige gøre opmærksom på en særlig jysk bøjning af ”at ligge”.
Taler man med en jyde, helt derude fra (eller længere) hvor Tio Malo bor, kan man pege på en stak mosgroede brædder langs husmuren … og spørge:
”Hvor længe har de ligget der?” – og svaret lyder: ”De har altid lagt der”.
Det er en særlig jysk ultra-datid, at når noget har henligget i umindelige tider, så har det altid lagt der.
– Ak ja. ”Ligget - mit barn. Det hedder ligget”.
Alt for mange, skænker det ikke en tanke – hvordan deres tekst præsenterer dem.
Jeg sammenligner det med, at indlede en mundtlig samtale med:
# at jeg lige gnasker et hvidløg i mig,
# stiller mig op i vindretningen,
# snyder næsen så der hænger en 2 cm snotklat ud af næseboret…
… og begynder konversationen.
Langt de fleste ville føle sig distraheret af disse foranstaltninger, og opfatte dem som støj på kommunikationen.
Når det derimod er skriftligt, er der åbenbart frit slag, med meningsforstyrrende stavefejl, usammenhængende grammatik og forvrøvlet tekst.
Det nævnte, er den skrevne kommunikations ”støj” – eller dårlige ånde og distraherende snotklat.
Med fremkomsten af de sociale massekommunikationsmedier, konstaterer jeg:
Aldrig har der været så rig mulighed for at udtrykke sig skriftligt. – og det er formidabelt
Aldrig har så mange meddelt sig skriftligt. – og det er glimrende
Aldrig har værktøjerne til at undgå dårlig tekst (stave/grammatik kontrol) været bedre. – og det er super
Aldrig har disse værktøjer været anvendt så lidt. – og det er forkasteligt
Aldrig har der været skrevet så forbandet meget dårlig tekst. – og det er netop forbandet.
Aldrig har så mange gentaget så mange fejl, at dansk sprognævn konstaterer, ”Det er så det der bliver brugt, og er dermed retskrivning”.
– og det er sprognedbrydende. Ikke udvikling.
Det er her de sociale mediers "ansvar", eller snarere skyld ligger.
Tilgangen er så fristende let, og omhu er en by i Rusland, hvorefter fejl gentages og kopieres i det uendelige, og sluttelig kanoniseres til det rigtige.
Det svarer nogenlunde til, at vi ved de olympiske lege begejstret hylder længdespringeren, der sprang absolut kortest.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)