Hej Jesper - Det bliver nok lidt af et "Oxford indlæg", hvor synderne bekendes.
For dit vedkommende, at bytte en sådan skønhed bort tsk tsk, dog med det formildende element, at det i det mindste var for et Rolex.
For mit eget vedkommende er der intet formildende.
Jeg har gennem årene haft mine "Ω skyklapper" på, og haft øjnene stift rettet mod dette ene mærke.
Da jeg for 3 måneder siden kvitterede det meste af samlingen, reformulerede jeg hensigten med mit ur samleri.
Det skulle først og fremmest være (Ω)ure med en kaliber, der enten var en milesten i Ω-historien, eller et teknisk spændende værk.
Samtidig har jeg tilladt mig, at løsne på Ω skyklapperne, således at "frøken Kirowskie fra første Moskva Urfabrik", blev lukket ind i varmen sammen et par Casio.
Derfor er jeg (endnu) kun velbevandret i Omegaerne; men jeg lover, at snæversynet nok skal blive justeret til en bredere synsvinkel.
De elektromekaniske ure er så sandelig også spændende. Et af urene i den boldgade jeg er "kuldret" med er Bulova Accutron Spaceview.
Modellen blev lavet som en udstillings gimmick, med klar forside - så man kunne se værk, gafler, kredsløb og komponenter.
Folk var
vilde med den, og Bulova blev nødt til at producere den, nu ikke længere som en udstillings gimmick; men som en selvstændig model.
720 Hz modellen som Loncar nævner, rummer en spændende udviklingshistorie, og et stykke uappetitligt industrihistorie.
Chefudvikleren hos Bulova, selveste Mr. Tuningfork himself: Max Hetzel - udviklede alle Bulova's patenter, som Ω blev nødt til at indbygge som licensudgaver i sine stemmegaffelure.
Da Ω blev træt af det, gav man Max Hetzel et tilbud han ikke kunne afslå, hvorefter han blev stemmegaffeludvikler hos Ω.
Her var hans opgave først og fremmest at omgå alle de patenter, som han tidligere havde udarbejdet for Bulova.
Et sådant eksempel er 720 Hz modellen, der er så avanceret, at det er eneste værk med berøringsfri overførsel mellem stemmegaffel og ganghjul.
Overførslen skete via en magnetisk mikromotor, der kan ses her:
omega caliber 1220 megasonic micromotor tuning fork movement
Stemmegaffel urene fik jo kun en kort periode i den horologiske historie; men erfaringerne med mikromotoren byggede Ω senere videre på i Beta21, som leverandør af motormodulet.
Beta21 fik jo også en kort levetid, navnligt i Rolex OysterQuartz, hvor den kortvarigt anvendtes.
Men Rolex syntes at det værk lignede en fuglerede, (hvad det vitterligt også gjorde) og udviklede eget quartzværk.
OysterQuartz med det (underskønne) værk vi kender i dag, kom samtidigt med Ω's 2,4 MHz værk, og begge værker var quartz mekaniske.
Er man interesseret i en teknologisk brydningstid, hvor den ene nye teknologi trak tæppet bort under den foregående....
... er der al mulig grund til at interessere sig for periodens nyskabelser.
Beklager, at jeg (endnu) kun er velbevandret i Omega. Der arbejdes på sagen.
Med venlig hilsen - Geodoc