Oprindeligt havde jeg planlagt, at lade ”de første hundrede dage” gå, før jeg gav udtryk for nogle refleksioner over dansk ur interesses nye muligheder.
Princippet om en vurdering efter ”de første hundrede dage” er godt og sundt, da det i høj grad sætter en i stand til at reagere på indhold, frem for – ureflekteret, at reagere på form.
Min ureflekterede reaktion kom om aftenen d. 2. december 2011, hvor jeg forventningsfuldt sætter mig til skærmen og Urforum.
Det skulle vise sig, at blive aftenen uden trafik på Urforum.
En (for mig velbevaret) hemmelighed, var afsløret: Urdebatten.dk var etableret på nettet – en forpremiere før den officielle start d. 27/12.
Mine øjeblikkelige reaktioner (som hverken jeg selv eller andre kan bruge til noget som helst) var naturligvis, skuffelse, vrede, raseri og såret forfængelighed.
Disse umiddelbare sindstilstande, indtraf naturligvis over så tydeligt, at have fået mit virke som moderator stukket op i ansigtet som årsag til etablering af et helt nyt forum.
Ved pludselige og uventede hændelser, er det ofte godt at tælle til hundrede, eller at vurdere efter ”de første hundrede dage”.
Det blev så min beslutning, og mens jeg ”tæller til hundrede”, har jeg indtaget adskillige ruller:

… en mageløs spise.
Gumleriet på denne udsøgte spise, har givet mig anledning til ”at tænke ind i boksen”.
Ja det er ganske vist moderne, at ”tænke ud af boksen”; men denne metode kræver ultimativt, at det der ligger i boksen skal forkastes.
For mig at se, er det i høj grad nyttigt at vurdere, om der ”inden i boksen” findes kvaliteter, der er uopdyrkede, er blevet negligeret, overset eller blot ikke påskønnede.
Med andre ord, det hurtige træk, ”at tænke ud af boksen”, medfører risiko for, ”at smide barnet ud med badevandet”.
Eftertænksomheden og ræsonnementerne, har taget udgangspunkt i spørgsmålet, ”Hvad er formålet med vintageure’s brugerforum?”.
Beskrivelsen fremgår på hovedsiden og i forummets bekendtgørelser som; Forum for diskussion af kvalitets ure.
Ordet ”debat” fremgår ikke.
Den ureflekterende læser, vil nok udbryde, at det da kan være lige meget, om det er en debat eller en diskussion.
Ganske vist roder vi sprogfornægtende danskere rundt i termerne, og anvender dem i ”en pære vælling”. Det er ”usmart”.
Ordet
diskussion kommer af latin discussio, der egentlig betyder at ryste frem og tilbage. (altså at endevende).
Målet for en diskussion er altså ikke at vinde, men at belyse en sag fra flere sider.
Derfor kan du roligt glemme ord som ‘enig’ og ‘uenig’ i denne sammenhæng. -
Diskussion. def.
Et (for mig) strålende eksempel på en vellykket diskussion er:
hm - kendte vi den? – hvortil den debatlystne siger: ”Jamen - der var jo ikke nogen, der var uenige. Så har det da ikke noget at gøre med en debat!”.
… selvfølgelig ikke – for der var netop tale om en diskussion, hvor deltagerne bragte fragmenter af viden til tråden, hvorefter ”brikkerne klikkede”, og vi i fællesskab kunne sige:
”Aha – det var altså sådan det hang sammen. Godt at vi fik styr på den krabat”.
Det var en forløsende synergi effekt, hvor deltageres enkeltbidrag bliver til noget meget større end den umiddelbare sum af de ”tilbragte stumper”.
Det smukke er, at forummets kollektive viden fik et kvantespring – Åhh jeg var lige ved at gøre i bukserne af fryd.
Det kan den debatlystne måske ikke forstå; men lad os så se på, hvordan debatten adskiller sig fra diskussionen.
En
debat er; i forhold til diskussionen - i højere grad en løbende holdnings tilkendegivelse, bedst kendt fra TV konceptet i form af den generelle ”samfundsdebat”, ”folketingsdebat” osv.
Med det netop afholdte folketingsvalg in mente, er også ”partilederdebatterne” meget karakteristiske for denne form.
En debat indeholder (naturligvis) også nogle af diskussionens elementer, i form af fakta og kendsgerninger; men adskiller sig ved sit holdningsmæssige, retoriske eller ”performance” mæssige indhold.
Så snart en partilederdebat var afholdt, flød dagspressen over med analyser og afstemninger om ”hvem har vundet debatten?”.
Analytikerne kastede sig over spørgsmålene, ”Havde hun en tillidsvækkende spadseredragt på?” – ”Var han ikke lidt tøvende, og med lidt sved på overlæben” og ”Slipset var bundet skævt over en krøllet skjorte”.
Med de afholdte debatter i forbindelse med folketingsvalget, vil jeg konstatere, at den charmerende, retorisk begavede og lynhurtige debattør kan vinde en debat, oven i købet med udsagnet: ”to plus to er lig med fem”….
… mens den usikre, ham med sved på overlæben og den tørre form, kan tabe debatten ved at påstå, at to plus to er lig med fire.
La’ nu vær’ med at udbryde, ”Det er jo en vild overdrivelse” – for det er det altså ikke.
Jeg har med velberåden hu sat sagen på spidsen med en høj grad af overdrivelse; men ikke en
vild overdrivelse.
I det ovenstående ligger ingen værdi domme, at den ene form skulle være bedre end den anden.
Jeg er selv en hund efter at deltage i diskussioner, og gør det glad og gerne på Urforum.
Når jeg er debatlysten, skriver jeg et debatindlæg, til en af aviserne jeg abonnerer på. Men at debattere et ur? – Helst ikke.
Betyder det så, at der ikke må ”snige sig en debat” ind på Urforum? – Jo naturligvis og meget gerne.
De hurtige, uforpligtende indlæg, der baserer sig mere på det umiddelbare og holdningsprægede end på det nøje analyserende – er jo ganske forfriskende.
Men debatten (på Urforum) har nogle gange haft karakter af, at man besværer (endog brokker) sig over, at nogle foretrækker ”at diskutere tandhjul og dokumentation”.
Det sidste var nu oprindeligt ”tænkt ind i boksen”, som formålet med Urforum.
Tilsvarende forudser jeg da, at der af og til vil ”snige sig en (egentlig) diskussion” ind på Urdebatten, til stor forfriskelse for den sides publikum.
Men at man
der - i øvrigt gerne ser sig fri for ekstraordinært ”nørdede” indlæg á la ”Kronometergangens velsignelser i forhold til CoAxialgangen”.
Under alle omstændigheder nytter det ikke, at Urforum’ere hælder vand ud af ørerne over, at der er etableret en side, med en anderledes hensigtserklæring.
Det er urimeligt at kræve/ønske, at brugere skulle blive på Urforum, såfremt de føler sig bedre tilpas på Debatten.
Såfremt man stadig ”klynker” over medlemsafgangen, hedder hjælpemidlet:

… tag bare fra. Jeg har stadig et lille lager. – Og de hjælper.
Hvad angår det generelle danske debat- og diskussions niveau, er jeg stort set på linie med Kresten Schultz Jørgensen’s indlæg:
Lektor: Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige, der er blandt de 10 mest debatterede indlæg i Politiken i 2011.
En af Kresten Schultz Jørgensen’s pointer er de elektroniske medier. Disse medier har fremmet udviklingen i 2 afgørende retninger:
#1. Deres begrænsede format og kapacitet medfører afsnuppelser, forkortelser og udsagn i SMS eller telegramstil.
#2. Nutidens uhyre lette og umiddelbare tilgang til at udtrykke sig skriftligt, medfører at mange utrænede eller endog uformående deltager.
En eventuel debat (eller endog en diskussion) om Kresten Schultz Jørgensen, bedes dog oprettet som en selvstændig tråd i ”Off Topic”.
Angående den lette og ubesværede adgang til nettet.
Det ligger i tiden, at befinder man sig pludseligt overfor et fænomen, der afføder spørgsmålet, ”Hvad er nu det” – så er reaktionen, at ”Jeg spørger lige på nettet”.
Det skal man naturligvis være særdeles velkommen til, for det er på den måde kommunikation og nye sociale sammenhænge opstår, og ligeledes måden hvorpå viden og indsigt etableres.
Der er dog ”et aber dabei” – det ureflekterede og umiddelbare ”hovsa” spørgsmål, f.eks. ”er et quartz-ur automatic?”, har vi set alt for ofte.
Google giver ofte svar på mange umiddelbare spørgsmål, ligesom søgning på et gammelt interesseforum, som Urforum, giver 2155 træffere på ”automatic”.
Et godt spørgsmål har karakteren, jeg har rendt panden ind i en mur, under afklaring af spørgsmålet: ”Hvad er ………….?”.
På siden "svar_på_dit_og_dat", er det forklaret; men uden at jeg forstår det. Kan nogen hjælpe?
Med venlig hilsen – Geodoc