Alt er jo i sidste ende op til personlig præference, og godt for det ! Min erfaring med de to modeller er, at Sumo´en bæres langt mere harmonisk og behageligt på armen. Orient´en er meget tung, og den sidder, efter min mening, ikke ret godt på hverken dens medfølgende lænke eller gummirem. Jeg holdt af at bære Orient´en på en 24mm Dive Stra Classic, og det var et godt match
Sumo´ens horn er ganske rigtig noget lange i det. Det samme kan dog siges om mange andre modeller, som f.eks. Omega PO. Om man er til mellemrum mellem kasse og rem er jo igen smag og behag
Det eneste sted, som jeg ser det, hvor Orient´en slår Sumo´en, er på det generelle helhedsindtryk. Orient´en signalerer "brug mig - jeg kan klare det", og det skal en diver jo gøre i bund og grund. Sumo´en er lidt mere versatil, da den er smukt forarbejdet, har afrundede flader, så den kan bæres under en trøje, og så er den lidt mere "pæn i det" sådan overall.
Begge er dog fede japanske ure, og alting skal jo ikke altid sammenlignes for at kåre en vinder. Jeg kan i hvert fald lide begge ure