10-05-2009, 02:47 PM
Hvordan det begyndte og hvorfor det fortsatte - og hvor pokker ender det?
Og - ikke mindst - hvad er brændstoffet?
Det begyndte med, at i mit hjem var ure noget man fik, når man var stor nok til at passe på det!
Så tog far os med ud til urmageren og sagde: "Drengene skal have et ordentlig ur" - og det fik vi så. Det var noget særligt, noget dyrt der blev os betroet at passe på!
..... Så ure har altid været noget der var respekt om i min indre sjæl!
Mange år senere købte jeg mig et Seiko quarts - ret dyrt synes jeg. Det var vel 800 kr i 1978....det har jeg ikke noget billede af!
Jeg viste det stolt til min kommende svigerfar, som sagde pæne ord om det og viste mig hans eget Omega Calendar i guld. Det var pænt synes jeg, men noget gammeldags med det der mekaniske værk, som man jo ikke rigtig kunne regne med og som jo bestemt var temmelig oldnordisk! Det er dette ur:
Men det ur brændte sig alligevel fast på en eller anden måde og da mit Seiko afgik ved døden i 2003, vidste jeg at jeg skulle ud og finde en gammel Omega, hvis jeg kunne.
Jeg fandt ret hurtigt Vintageure.dk - og efter 2-3 måneders studie var jeg klar til at tage til Kbh. for at købe mit første Vintage ur.
Det blev hos Mads Lair jeg handlede, men morsomt nok ikke et Vintage Omega men et nyt Seamaster 120! Dette:

Efter en tid blev det klart for mig at jeg var blevet så hooked på et Vintage Omega at jeg ogsåp måtte have sådan et.... det blev sådan en svend:

Og efter endnu en tid måtte jeg også have en i guld.... denne:

Og en Constellation... ikke denne men magen til købt hos Krognos:

Og en De Ville...privatkøb

Og en uden for modelserie...

Herefter spredte det sig lidt og der blev købt lidt Certina og Tissot, et par Seikør - en enkelt Jodar.



I ca 2005 besluttede jeg at koncentrere om Omega - og satte en limit på 25 ure, der alle skulle kunne bruges i dagligdagen!
I 2006 blev den limit sprængt - og nu samler jeg bare på Omegaer. med hovedvægten lagt på Dress Omegaer.
De fleste læsere herinde kender nok udvilklingen siden også samlingen, som man kan linke til via Omega link centralen.
Men hvad er brændstoffet? Jeg kalder det samlermani! Ønsket om at eje endnu et ur, som på en eller anden måde forbedrer samlingen! Jeg tror ikke det er som ludomani eller alkoholisme eller trangen til at ryge. Det er mere som at gå på jagt og få endnu et dyr på tasken - eller som at fiske - fange en smuk bækørred på 32 cm og tage den hjem, nyde dem og genfortælle historien.
Jeg tror det ender når det ikke længere er et must at finde endnu en Omega man må eje, finde den og få et kick når den erhverves, men hvornår det sker er umuligt at sige.
vh Baun
Og - ikke mindst - hvad er brændstoffet?
Det begyndte med, at i mit hjem var ure noget man fik, når man var stor nok til at passe på det!
Så tog far os med ud til urmageren og sagde: "Drengene skal have et ordentlig ur" - og det fik vi så. Det var noget særligt, noget dyrt der blev os betroet at passe på!
..... Så ure har altid været noget der var respekt om i min indre sjæl!
Mange år senere købte jeg mig et Seiko quarts - ret dyrt synes jeg. Det var vel 800 kr i 1978....det har jeg ikke noget billede af!
Jeg viste det stolt til min kommende svigerfar, som sagde pæne ord om det og viste mig hans eget Omega Calendar i guld. Det var pænt synes jeg, men noget gammeldags med det der mekaniske værk, som man jo ikke rigtig kunne regne med og som jo bestemt var temmelig oldnordisk! Det er dette ur:
Men det ur brændte sig alligevel fast på en eller anden måde og da mit Seiko afgik ved døden i 2003, vidste jeg at jeg skulle ud og finde en gammel Omega, hvis jeg kunne.
Jeg fandt ret hurtigt Vintageure.dk - og efter 2-3 måneders studie var jeg klar til at tage til Kbh. for at købe mit første Vintage ur.
Det blev hos Mads Lair jeg handlede, men morsomt nok ikke et Vintage Omega men et nyt Seamaster 120! Dette:

Efter en tid blev det klart for mig at jeg var blevet så hooked på et Vintage Omega at jeg ogsåp måtte have sådan et.... det blev sådan en svend:

Og efter endnu en tid måtte jeg også have en i guld.... denne:

Og en Constellation... ikke denne men magen til købt hos Krognos:

Og en De Ville...privatkøb

Og en uden for modelserie...

Herefter spredte det sig lidt og der blev købt lidt Certina og Tissot, et par Seikør - en enkelt Jodar.



I ca 2005 besluttede jeg at koncentrere om Omega - og satte en limit på 25 ure, der alle skulle kunne bruges i dagligdagen!
I 2006 blev den limit sprængt - og nu samler jeg bare på Omegaer. med hovedvægten lagt på Dress Omegaer.
De fleste læsere herinde kender nok udvilklingen siden også samlingen, som man kan linke til via Omega link centralen.
Men hvad er brændstoffet? Jeg kalder det samlermani! Ønsket om at eje endnu et ur, som på en eller anden måde forbedrer samlingen! Jeg tror ikke det er som ludomani eller alkoholisme eller trangen til at ryge. Det er mere som at gå på jagt og få endnu et dyr på tasken - eller som at fiske - fange en smuk bækørred på 32 cm og tage den hjem, nyde dem og genfortælle historien.
Jeg tror det ender når det ikke længere er et must at finde endnu en Omega man må eje, finde den og få et kick når den erhverves, men hvornår det sker er umuligt at sige.
vh Baun
Se min samling og profil
Profil
Constellation
Genéve
Seamaster
Øvrige Omegaer
Profil
Constellation
Genéve
Seamaster
Øvrige Omegaer

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)

