Svar: 2,148
Tråde: 222
Modtaget Likes: 3,661 i 1,100 svar
Givet Likes: 6,291
Tilmeldt: Aug 2012
(14-11-2021, 08:48 PM)pbr Skrev: Oh, well..................... tak til "nikket" fra cfnissen, Jens, Miwes, PHO og willy
Men et review af et beskedent Citizen i den relativt lave prisende, uanset det er en ny automatisk model, har åbenbart ikke folks interesse uanset en grå og overskyet kold efterårsweekend - selv ikke i en sammenligning med Seiko SARB033.
Duly noted !!
Såeh, tilbage til de letkøbte posts med små gættekonkurrencer og flashing af fotos !
Hej Peter,
Damn, jeg er ked af at høre din reaktion, men kan faktisk godt forstå den. Man hælder hjerteblod, tid og bøvl med fotos i at dele noget, der er vigtigt for en og så er der bare trillende buske i prærievinden.
For mit vedkommende gav jeg din meget fine og grundige artikel ‘et nik’ men burde jo egentlig have kvitteret med skrevne ord for at kvittere for det du gav. For konsekvensen er jo, at ingen af os gider skrive mere hvis der ikke er reaktioner og måske endda diskussioner, tankevækkende kommentarer mv. Jeg kan ikke sige mig fri fra at have lavet samme regnestykke for nyligt.
Og det er sådan et forum dør. Det ville være trist. Dels da det for mig har været et fristed til at dele uroplevelser min kone ikke gad høre på. Men også et sted man kunne gå lidt dybere end bare at like og scrolle videre.
Så _min_ reaktion på din ‘opsang’ til os alle er at dele mere for at se om vi kan skabe lidt liv i kludene igen.
Tak for skubbet! Om vi når Geodoc niveauet ved jeg ikke, men hvis man ikke prøver, så rammer vi helt sikkert ingenting overhovedet.
Claus
Sent from my iPad using Tapatalk
Svar: 2,148
Tråde: 222
Modtaget Likes: 3,661 i 1,100 svar
Givet Likes: 6,291
Tilmeldt: Aug 2012
Og så til reaktionen på anmeldelsen.
Jeg synes det er fedt at få demonstreret (igen) at ure og urglæde ikke handler om fem-, seks- og endda syvcifrede priser.
En af aha-oplevelserne ved din gennemgang er hvor meget man får for sine penge hos de to solide mærker. Især hvis man kigger efter og bruger samme krudt på det som på de mærker, der normalt løber med opmærksomheden.
Den anden aha-oplevelse er at sidde og få foldet forskellene ud på to ure, der ligner hinanden meget. Men når du går i dybden (og det gør du) så viser der sig en lang, lang række detaljer der gør urene meget forskellige. Jeg hæftede mig særligt ved hvad valgene omkring skivens design gjorde for de to ure mht. deres udtryk. Når man først bliver opmærksom på det, så er det altså ret vildt.
Det samme kan man sige om de andre valg omkring polering, værker mv.
Det er altid lærerigt at se to forskellige løsninger på samme problem. Mange gange får man derigennem en bedre forståelse af hvad det enkelte mærke ‘tror på’ eller hvad det er baseret på.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på et andet (og meget mindre grundigt) opslag på watchprosite.com, der sammenligner to annual calendars fra hhv. Lange og Patek. Umiddelbart spændende fordi der er tale om et clash af traditioner, men den bliver ved overfladen og går slet ikke i dybden som dit skriv. Tænk hvor kunne den have været interessant med din grundighed.
Anyway, tak for review og unboxing! Du har mindet mig at der er stor værdi i at kigge nærmere også på de normale ting i hverdagen og ikke kun Eiffel-tårnene. Og at der er flere gode kalorier i at gå i dybden i stedet for at bladre billeder.
Claus
Sent from my iPad using Tapatalk
Svar: 688
Tråde: 10
Modtaget Likes: 528 i 298 svar
Givet Likes: 630
Tilmeldt: Jul 2015
Meta diskussionen er interessant, og jeg tænker at jeg ikke er den eneste der ikke får kigget herinde daglig. Jeg tror at Willy har en pointe med, at der en dag er en der googler de to ur referencer og bliver lykkelig over din gennemgang.
Til emnet så er jeg selv lidt overrasket over jeg bedst kan lide Citizen, specielt kassen kan jeg bedre lide. Det er ikke et mærke jeg normalt ser på, men det er da måske en fejl.
Lidt spørgsmål til debatten. Var der andre ure der var med i dine overvejelser da du købte Citizen?
Jeg har et ur med 9015, og der kan man i den grad høre og mærke rotoren på optrækket. Kan du også det?
Sendt fra min SM-G991B med Tapatalk
Svar: 4,455
Tråde: 283
Modtaget Likes: 3,254 i 1,131 svar
Givet Likes: 2,348
Tilmeldt: Dec 2011
(16-11-2021, 06:58 PM)tg Skrev: Var der andre ure der var med i dine overvejelser da du købte Citizen?
Jeg har et ur med 9015, og der kan man i den grad høre og mærke rotoren på optrækket. Kan du også det?
Man skal absolut ikke undervurdere Citizen, der som jeg skriver har over 100 år på bagen som selvstændigt innovativt urmærke med egen inhouse produktion !!
De har nok gået lidt under radaren i vore urtosseverden i en del år, idet de har lagt deres innovative energi og ekspertise i udviklingen af deres unikke ECO-drive modeller og værk - og i vores nørdede verden, der jo næsten pr definition favoriserer en værkstype der af mange anses for at være teknisk uddøende, nemlig den mekaniske, anses ECO-drive jo nok lidt som et "forvokset" quartz ur der stadig ikke kan slippe fri af en sekundviser, der kun flytter sig én gang i sekundet.
"Sweeping seconds" er altså bare så meget mere sexet i vores verden !!
Men Citizen har de seneste år udviklet på flere mekaniske/automatiske modeller som både denne og deres "Series 8", samt "The Citizen" (der gør Grand Seiko´s klassiske modeller rangen stridig.
Lur mig om ikke Citizen de næste år bringer de gamle urmager-dyder i forgrunden igen indenfor mekaniske ure !
Der var ikke andre modeller med i mine overvejelser denne gang - jeg så simpelthen NB1050-59 modellen og forelskede mig i den. Mine overvejelser gik i stedet på, om den var overflødig al den stund jeg også har SARB033 i min samling.
Jeg har godt hørt nogle give udtryk for, at der er meget rotor-støj i cal.9015/9011 baserede ure - men jeg hører intet i mit (og det trækker godt nok op  ) Jeg har på fornemmelsen, at støj-problemet mere skyldes de pågældende ures urkasse-konstruktion.
/Peter
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar: 2,629
Tråde: 33
Modtaget Likes: 5,080 i 1,567 svar
Givet Likes: 1,221
Tilmeldt: Feb 2012
Dejligt review Peter.
Fortsæt endelig.
Det er ikke altid at det nedre urmarked (rent økonomisk) får særlig meget opmærksomhed i lille dk.
Urene er ikke lige min stil, men derfor nød jeg stadigvæk at læse med i det skjulte.
Jeg har flere gange opnået 2 eller 3 likes på Instagram… Så der er håb for de billigere ure også ;)
Op på hesten igen.
Svar: 693
Tråde: 30
Modtaget Likes: 828 i 395 svar
Givet Likes: 39
Tilmeldt: Oct 2016
Hej Peter
Meget meget smukke ure, mangler lige de sidste millimeter for at jeg kan bære dem.
Man kan tydeligt se, hvilket flot håndværk og kvalitet man får for pengene og tror egentligt også det netop er det faktum som driver dig :-)
Du laver også altid meget detaljerede opslag og der er tænkt over hvert et ord i dine fine beskrivelser.
Så keep them coming........
Tak, Torben
Svar: 37
Tråde: 3
Modtaget Likes: 16 i 13 svar
Givet Likes: 116
Tilmeldt: Dec 2021
Tak for det fine indlæg med to fine ure....
Jeg har selv kig på det viste Citizen som ur til dagligt brug, så mange tak for en rigt velskrevet gennemgang
•
|