handels etik

[Jacob H]

Handel er noget underligt noget. A vil sælge, B vil købe, sammen finder de en pris. Det er for så vidt, som det kan være, men problemet bare, at man som ikke krejlende forbruger (og nu taler jeg helt generelt) kommer til at betale for de andres rabatter. Derfor har vi også her i landet en markedsføringslov, der regulere nogle af vores samhandelsformer.

Det generelle princip er således, at alle skal have samme rabatmuligheder (hvordan det juridisk er præsenteret kan jeg ikke længere huske). Det er bl.a. derfor at forskellige handlenes klubtilbud og loyalitetsprogrammer ofte kommer i juristernes søgelys.

Jeg hører persoligt til dem, der synes krejleri er noget uvæsen. For det første bryder jeg mig ikke om at køber A kan få varen billigere end mig, blot fordi Sælger B synes bedre om ham end mig. Der er gemen diskrimination og det hører bestemt ikke til i et moderne samfund efter min mening.

For det andet vil en simpel indkøbssituation ofte ende i urimelige krav og/eller ubehagelige stemninger. Et usympatisk magtspil, om man vil.

For det tredie vil, som tidligere nævnt, de dårlige forhandlere betale for de godes rabatter, hvilket igen er urimeligt.

For en del år siden var jeg i New York og opsøgte bl.a. forskellige forudstyrsforretninger. Jeg oplevede her for første gang krejleri i højeste potens. Langt den overvejende del af de handlende i denne branche kom fra mellemøsten. De var højtråbende, uforskammet og efterlod mig med en kedelig fornemmelse af at være offer istedet for kunde. Men de havde taget deres samhandelsformer med sig fra deres oprindelige lande. En pris på 200 dollars blev pludselig til 150 og derefter til 100 osv.

Modsætningen til dette var den jødiske forretning "42 street photo". Der var prisen klar og ingen forhandlen - overhovedet!!!

En meget bizar oplevelser, der egentlig blot bestyrkede mig i at krejeri er noget uvæsen. Som tiden er gået, er det imidlertid blevet mere og mere normalt at se denne forhandlen om priser her i Danmark, hvilket har undret mig meget. (I detajlhandlen vel at bemærke - jeg er godt klar over at bønderne altid har handlet og grossisterne også).

Der er dog en positiv ting ved udviklingen, og det er at de ikke øvede købere med internettes hjælp har kunne udligne nogle af forskellene, men de grundlæggende urimeligheder består desværre stadig.

Mvh Jacob H

[Guest]

Jacob H beskriver at det ikke er fair at nogen får en varer billigere end andre, sådan er livet ..... Jeg kender nogen, der kan hjælpe mig, og du kender sikkert nogen der kan hjælpe dig.
Er din nabo i et dæk firme, og tilbyder dig en god nabo rabat, på de nye vinterdæk, så er det da OK, og jeg er sikker på at du ville sige Ja ......

Hvad med den situation, hvor et brugt ur er prissat forkert, hvis en eller anden vil have 20.000 for et Rolex der på udenlandske fora sælges for 15.000, bør man så ikke sige dette til sælger, og måske se om man kan nå til enighed, eller er det bedre at sælger venter og sælger uret til en helt ny i dette fora, der gerne vil have en Rolex - han betalte så pga uvidenhed 5000 for meget.

Kære Jacob, så simpel er verden ikke.

Man kan godt handle et produkt ned uden at situationen bliver akavet og pinlig. Man skal naturligvis handle med respekt for modparten.

[Jacob H]

Anonymous Skrev:Jacob H beskriver at det ikke er fair at nogen får en varer billigere end andre, sådan er livet ..... Jeg kender nogen, der kan hjælpe mig, og du kender sikkert nogen der kan hjælpe dig.
Er din nabo i et dæk firme, og tilbyder dig en god nabo rabat, på de nye vinterdæk, så er det da OK, og jeg er sikker på at du ville sige Ja ......

Hvad med den situation, hvor et brugt ur er prissat forkert, hvis en eller anden vil have 20.000 for et Rolex der på udenlandske fora sælges for 15.000, bør man så ikke sige dette til sælger, og måske se om man kan nå til enighed, eller er det bedre at sælger venter og sælger uret til en helt ny i dette fora, der gerne vil have en Rolex - han betalte så pga uvidenhed 5000 for meget.

Kære Jacob, så simpel er verden ikke.

Man kan godt handle et produkt ned uden at situationen bliver akavet og pinlig. Man skal naturligvis handle med respekt for modparten.

Jeg synet netop at der er respektløst at invitere til krejleri. Den selv samme logik (Sælger forlanger for meget i forventningen om at der enten er en tosse der bider på, eller en der handler ham ned til en mere rimelig pris, og køber underbyder i bevidstheden om sælgeres krumspring eller håber på en tossegod sælger) kender vi alt for godt fra forsikringsverdenen.

Ved tyveri opgøres tabet til mere end der reelt er tabt og forsikringsselskabet regner med dette og indkalkulere denne svindel i deres policepriser, så alle kommer til at betale mere.

Men lad mig lige tage fat i det du siger om at man godt kan handle uden at det bliver akavet. En bekendt insistere på at krejle uanset havd han køber. Køber han et par bukser forsøger han også at få et par sokker med i handlen. Han er helt givet glad for dette, men jeg synes at det - i mangel at et bedre prd - er povert og under alle omstændigheder akavet.

Du skriver også "at sådan er livet". Det er det altså kun fordi man tillader det!

Lad mig slutte af med at spørge, om du også ville gøre en sælger opmærksom på det, hvis han prissatte sin ur for lavt?

Mvh Jacob H

[Ib Jensen]

Jacob H. du blander tingene sammen.

At angive en for høj tabssum er simpelt forsikringsvindel. Det har ikke noget med handel at gøre.

For at der kan blive en handel skal sælger og køber være enige om en pris - og det er en ganske anden sag.
Hvis de ikke kan blive enige, har de nemlig stadigt deres ting hhv. penge.
Din fejl består, at du antager at en ting har en bestemt pris. Det har den ikke, medmindre man tror på fabrikantens såkaldte vejl. pris. En ting - fx et Rolexur - har den værdi som nogen er villige til at betale for det, hverken mere eller mindre - altså den pris som køber og sælger bliver enige om.

Det med den faste pris har i øvrigt man prøvet i utallige socialistiske diktaturer - og det ved vi jo alle hvordan det er gået. Kort sagt; ikke ret godt!

[Morbi]

Jeg synes god salgsetik er at skrive ”fast pris” hvis man ikke vil forhandle om prisen.
Jeg kan dog sagtens Rasputin, at han irriteres over at bruge meget tid på en håbefuld køber der til sidst giver et fuldstændigt bud.
Hvis man som køber mener uret er prissat urealistisk højt eller bare gerne vil forsøge med et meget mindre beløb end sælger ønsker, synes jeg det er fair at forsøge hvis man så melder ret hurtigt ud. Så kan sælger acceptere, komme med et andet forslag eller vende tilbage hvis han ombestemmer sig.

[bjorn_e58]

Der findes ikke faste priser i et moderne samfund. Punktum.

Prisen på 1l mælk i Netto og ISO er forskellig; prisen på at låne 1mio varierer ekstremt meget, prisen på en ramme Tuborg er forskellig i Padborg og Flensburg; der er masser af indkøbsforeninger, som gør at man får rabat; osv, osv.

/Bjørn.

[Guest]

Fast pris er hvis sælger ikke vil sælge billigere.
Der er masser af faste priser. Prisen på mælk i ISO er f.eks. fast pris, da de ikke vil sælge billigere. Med derfor kan man selvfølgelig vælge at købe i Netto til deres faste pris.

"Punktum"?? I like that argument..

[bjorn_e58]

Anonymous Skrev:"Punktum"?? I like that argument..

Ja, så har jeg lissom lukket den

/Bjørn.

[klaus]

jeg er fuldstændig enig i hvad du skriver, jacob h. du skriver det bare på en pænere måde - men mener det samme.

kald det sludder eller hvad du vil, ib jensen. men sandt er det, at det er en unfair verden vi lever i. jeg ved ikke hvad du laver til daglig, men jeg handler siden 1992 med vinduer og døre og dét er et gedemarked uden lige. jeg sælger til samme lave pris uanset om det er fru jensen eller en byggematador, fordi det er dét jeg engang har kalkuleret med. så kan kunden vælge om han vil have det eller gå et andet sted hen. rabat giver jeg kun ved aftagelse af mange vinduer, fordi jeg i det tilfælde kan få vinduerne billigere hjem fra fabrikken. denne rabat giver jeg naturligvis videre til kunden. grunden til min handlemåde er simpelthen, fordi jeg ikke vil være utroværdig overfor mine kunder. fru jensen vil bare meget gerne have gode, billige vinduer, men er ikke istand til at snakke om en rabat. byggematadoren lever af at finde rabatten. og han køber altid det billigste sted uanset kvalitet. han er bedøvende ligeglad med om jeg går på røven eller ej, bare han kan købe sine vinduer billige. fru jensen anbefaler mig andre steder som et sted man kan gå hen til, fordi man hér får en god service til en fornuftig pris.

den der med, at man prøver lige at sælge til den dyreste pris og ser hvad der sker og hvis der kommer en som ikke kan betale prisen får han bare en rabat, holder bare ikke i længden og er utroværdig, uetisk og selvmorderisk.

og ja jeg betaler gerne prisen, hvis jeg fornemmer, at jeg har fået en god, fair behandling. har jeg handlet en sælger ned er det i hvertfald sidste gang jeg har handlet med ham, fordi han bare er ulækker og pengegridsk.

nå, lad mig så få på puklen igen! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

[bjorn_e58]

Klaus, du skal ikke have på puklen - i hvert fald ikke af mig. Du har din pris-politik, og jeg vil ikke udelukke, at jeg ville købe vinduer af dig. Du har din faste pris, men det er jo netop din pris - og ikke DEN faste pris på vinduer. Og det er min pointe: Vi lever i en verden, hvor vi handler indtil vi som køber har fundet en sælger, som vi er enige om mht. vare, kvalitet, levering, pris, osv. Det er ret simpelt.

Og hvis vi lige skal prikke lidt mere hul i argumentet om, at en vejledende udsalgspris bør være den faste pris (som "jakob h" argumenterer for): Hvorfor skal en forretning på et dyrt forretningsstrøg tage samme pris for en vare som en forretning i sidegade i en lille provinsby? Med din argumentation, Jakob, så betyder det jo, at forretningen med den dyre beliggenhed er med til at betale til ham med den billige. Sidstnævnte har jo mindre generelle omkostninger, og har derfor større overskud. Er det OK, medens det ikke er OK at jeg, når jeg står i forretningen, som køber forsøger at få en vare til en pris, som jeg mener er rigtig? Vi forhandler jo også pris når vi søger nyt job, eller når vi handler hus. Som Ib Jensen skrev, så viser historien tydeligt, at planøkonomi ikke fører til noget godt.

Jeg købte i lørdags noget på et loppemarked; sælger sagde 300, jeg 250, og vi blev enige om 275. Jeg er meget sikker på, at sælger ville have været tilfreds med 250, og jeg ved, at jeg også ville have købt til 300. Men vi var begge tilfredse, så hvori er problemet? Er jeg blevet snydt? Er sælger? Hvis det havde være et ur kunne det have været 30.000, 25.000 og 27.500 - ville det ikke være OK?

/Bjørn.