Lykke med et lækkert ur

[Sociologen]

Denne tråd viser meget godt, hvor svært det er at diskutere et fænomen ud fra hver persons "egen definition". Særligt når fænomenet er på upræcist og personafhængig som "lykke" (apropos: interessant at danskerne at i mange år er udråbt som verdens lykkeligste folkefærd - hvor lykke er subjektivt defineret).

Man kan næsten ikke undgå at tale forbi hinanden i en sådan debat, medmindre hver post indledes med en tydelig definition af, hvorledes netop denne person definerer "lykke".

For mig er lykke noget ophøjet, der - som nogen nævner - næsten grænser til det eksistentielle. Lidt ligesom at "elske". Det er heller ikke et ord, jeg smider omkring mig med.

Men jeg bliver da glad, grebet, entusiastisk mv., når jeg får et nyt fedt ur... Desværre forsvinder denne følelser efter en rum tid, hvor jeg så begynder at kigge efter et nyt ur