19-11-2014, 12:17 PM
stenstrupigen Skrev:Rolex, Omega og Brietling er de 3 største navne, som benytter COSC. Hvis 2,5 % af verdens ure er fra schweitz, og 3 % af de ure er COSC, og det svarer til 1.800.000 ure, så er der ca. 174.000.000 ure, som Schweitz producerer, der ikke er COSC. Dermed synes jeg nok at udsagnet er korrekt, selv om alt er relativt hvad der er få og ikke få, så siger tallene en del om dette emne. PP og nok også AP + et par andre ure fra Scwitz laver egne test, men det samlede antal rykker kun lidt % vis. Tallene var utvivlsom anderledes for ca. 30 år siden.Om så kun 3 % af de ure, som produceres uden for Schwitz også gennemgå tilsvarende test som COSC ved jeg ikke.
Sikken et regnestykke! 174 millioner ure produceret i Schweiz? Så bruger de mange selv, for de eksporterer kun 28 millioner ure om året!
Lad mig medgive dig, at det er en forsvindende lille del af de ca. 1.200.000.000 (1,2 milliarder står der) ure, der produceres i verden, som har et COSC certifikat. Det er bare ikke det, der er interessant og vigtigt. Det er vigtigt, at en meget stor del af de kvalitetsure, som produceres i Schweiz har det.
Nu kommer der mange tal! Sorry
Af de ureksporterende lande er Kina størst med ca. 635 millioner ure. Hong Kong nummer 2 med 330 millioner ure og Schweiz nummer 3 i antal med 28 millioner.
Den gennemsnitlige eksportpris for kinesiske ure er 3 (tre) dollars, fra Hong Kong er prisen 21 dollars. De schweiziske ures eksportpris var i gennemsnit 791 dollars. Det betyder at Schweiz har langt den største del af verdenseksporten af ure målt i værdi.
791 dollars svarer til ca. 4700 Dkr. Det er jo ikke så meget i forhold til de ure, som vi diskuterer i dette forum.
Af de 28 millioner ure, den schweiziske urindustri eksporterede i 2013, var der ca. 18 millioner til priser under 200 CHF. 4,8 millioner til mellem 200-500 CHF. 3,5 millioner til mellem 500-3000 CHF og endelig 1,5 millioner til over 3000 CHF.
Der blev altså eksporteret 5 millioner ure til eksportpriser over 500 CHF , som er ca. 3100 kr.
Det er blandt disse ure, der typisk udstedes COSC certifikater. Måske endda kun i den øverste halvdel af dette prissegmentet. Derfor udgør de chronometer certificerede ure en meget stor del af de horologisk interessante ure, og dem vi normalt taler om i dette forum.
JK

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)