findes der en Urdomani

[KimT]

Hver gang (næsten) jeg køber et ur, tænker jeg - DET er lige det rigtige.
Desværre er det sjældent således, og den daglige påvirkning/inspiration fra urfora, salgssider m.m. rykker hele tiden min smag.
Jeg startede ud med "billigere" ure, og rykkede lige så langsomt op i pris.
Jeg nåede dog på et tidspunkt til et prisniveau, hvor jeg kunne mærke det det ikke rigtigt fungerede for mig.

Jeg solgte alle mine ure og købte et AP - fedt, fedt ur, men efter et lille års tid fandt jeg ud af at jeg ikke havde den "frihed" jeg ønskede, når jeg bar det.
Risikoen for skader/ridser og bevistheden om pris for udbedring, gjorde simpelthen at jeg ikke følte mig afslappet med det på armen.
Defor valgte jeg at sælge det, og købe ure i en prisklasse, hvor jeg ikke har det skidt med at bruge dem

Alt det ovenstående er selvfølgelig affødt af, at min økonomi skal "være med" når jeg køber ure.
Hvilket betyder at de vigtige ting, som familiens behov (bolig, ferier m.m.) er på plads først og fremmest.
Derfor er jeg også nød til at sælge noget, når noget nyt skal ind.
Jeg tilfører lidt penge hvert år, men tit kan jeg ikke vente på at der er sparet op, når jeg falder over noget nyt.
Og derfor ryger det/de ure, som ikke rigtigt bruges.

Problemet er dog, at det bliver sværere og sværere, efterhånden som min smag bliver mere fasttømret.
Og derfor ved jeg f.eks. at min. et Panerai, skal jeg have. Altså bliver de ure jeg efterhånden når frem til, sværere og sværere at sælge.
Det eneste ur jeg aldrig sælger (med garanti) er det Seiko, min hustru gav mig i fødselsgave, da jeg blev 30 og det som startede det hele for mig <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->