Rolex - En historie om kærlighed og had

[TioMalo]

Kan godt forstå din holdning til Rolex, Morten.
Jeg har flere gange tidligere været irriteret om det at jeg selv opfatter mærket som en selvfølgelighed. Jeg fik min første Datejust som gave når jeg var 13 og købte min 5512 fra AD´en når jeg var 18 og har gået med en Sub, mest uden dato, siden 1971 og det gør det lidt vanskeligt at forestille at jeg kunne bruge dagligt et andet ur.
Men jeg har prøvet, flere gange endda. Alt fra Panerai, som jeg hurtigt fandt ud af at være en no-go for mig til Omega, jeg stadig kan lide (Seamaster 300 med den sorte skive). Og et uheldigt forsøg med Patek.
Jeg prøvede hårdt at afvænne mig fra Rolex men var nødt til at krybe på korset hver gang.
I dag har jeg accepteret tingenes tilstand og, måske er det, som Mads skriver: "Rolex er lidt som fruen derhjemme. Måske ikke den frækkeste og mest fristende sag i gaden, men lader man bare fornuften råde 10 % er det jo klart den bedste løsning på den lange bane."
Og dog... jeg kan stadigvæk (eller er det "igen") føle glæde når jeg kigger på Rolex, jeg bærer.

Cheers - John