14-04-2012, 12:24 PM
Jeg elsker store ure. Alt under 42 ser mærkeligt ud på mig, føler jeg.
I mit fag arbejder vi med noget der hedder formalisme. Formalisme er når man tager en form og med vold og magt prøver at presse den ind i et hus eller et produkt uden hensyntagen til funktion eller æstetik.
Jeg føler at Grahams design er udtryk for ekstrem formalisme og man ender med et produkt som virker latterligt i al sit vælde og får bæreren til at fremstå latterlig (jeg prøver ikke at støde nogen her, fortæller blot hvad jeg føler når jeg ser sådan et ur).
Jeg er udemærket klar over hvilke grunde der ligger bag Grahams design valg; vi har en bestyrelse som har lagt pres på direktion og udviklingsfolk, der skal findes på noget nyt og originalt. Man slår knuder på sig selv og til sidst er der en der foreslår at man kopiere affyringsknappen fra et jetfly eller lignende og alle jubler, yes!
Nu kan Graham endelig differentiere sig på markedet med et originalt og maskulint design, ingen er i tvivl om at det er et Graham ur når man ser det. Hvem er så målgruppen? Jeg tror at man bevidst går efter et segment som hedder mand, 20-30 år (højt sat).
Jeg opfatter ikke Graham uret som et ur der skal være smukt, snarere som et ur der skal provokere og sende tydelige signaler ud i rummet fra bæreren. Jeg ville aldrig bære sådan et ur til et møde. Jeg lever af at lave produktdesign og jeg KAN ikke tage uret seriøst, føler faktisk heller ikke Graham tager sine kunder seriøst. Men smag er forskellig og jeg har fuld respekt for jeres meninger - jer der godt kan lide Grahams med aftrækker på siden.
Oris uret derimod kan jeg rigtig godt lide, prøvede det til GTG og det sad godt på min arm. Det eneste der gjrde, at jeg ikke var helt solgt, var plastringen, der kan drejes, det virkede en smule billigt, men som helhed et meget lækkert ur i flot design.
Jeg er selv Panerai ejer, så det ur behøver jeg ikke kommentere yderligere.
PS Jeg kender andre mærker som laver kronografer med relation til racerløb som ikke behøver så store knapper.
Mvh
Michael
I mit fag arbejder vi med noget der hedder formalisme. Formalisme er når man tager en form og med vold og magt prøver at presse den ind i et hus eller et produkt uden hensyntagen til funktion eller æstetik.
Jeg føler at Grahams design er udtryk for ekstrem formalisme og man ender med et produkt som virker latterligt i al sit vælde og får bæreren til at fremstå latterlig (jeg prøver ikke at støde nogen her, fortæller blot hvad jeg føler når jeg ser sådan et ur).
Jeg er udemærket klar over hvilke grunde der ligger bag Grahams design valg; vi har en bestyrelse som har lagt pres på direktion og udviklingsfolk, der skal findes på noget nyt og originalt. Man slår knuder på sig selv og til sidst er der en der foreslår at man kopiere affyringsknappen fra et jetfly eller lignende og alle jubler, yes!
Nu kan Graham endelig differentiere sig på markedet med et originalt og maskulint design, ingen er i tvivl om at det er et Graham ur når man ser det. Hvem er så målgruppen? Jeg tror at man bevidst går efter et segment som hedder mand, 20-30 år (højt sat).
Jeg opfatter ikke Graham uret som et ur der skal være smukt, snarere som et ur der skal provokere og sende tydelige signaler ud i rummet fra bæreren. Jeg ville aldrig bære sådan et ur til et møde. Jeg lever af at lave produktdesign og jeg KAN ikke tage uret seriøst, føler faktisk heller ikke Graham tager sine kunder seriøst. Men smag er forskellig og jeg har fuld respekt for jeres meninger - jer der godt kan lide Grahams med aftrækker på siden.
Oris uret derimod kan jeg rigtig godt lide, prøvede det til GTG og det sad godt på min arm. Det eneste der gjrde, at jeg ikke var helt solgt, var plastringen, der kan drejes, det virkede en smule billigt, men som helhed et meget lækkert ur i flot design.
Jeg er selv Panerai ejer, så det ur behøver jeg ikke kommentere yderligere.
PS Jeg kender andre mærker som laver kronografer med relation til racerløb som ikke behøver så store knapper.
Mvh
Michael
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)