31-05-2014, 05:45 PM
Tak for historien Mads og andre.
Min egen ligner måske på nogle punkter. Jeg så meget op til min salige onkel, der var ingeniør og "købmand" med med næse og flair for en god forretning.
Han havde således midler og muligheder der dengang var meget få forundt. Det var altid interessant at være i nærheden for der skete altid noget,
og mulighederne føltes uendelige i hans selskab. Jeg husker meget tydeligt en gang i midt halvfjerserne, hvor jeg har været omkring 8-9 år.
Vi var til det sædvanlige og hyppige familiekomsammen hos mormor og morfar i Odense.
Onkel havde netop købt et Rolex, og for at bevise at det var noget særligt overfor mig, tog han resolut uret af og smed det ned i den nyskænkede kaffekop.
Det var aldrig kedeligt! Og som lille letpåvirkelig knejt gav dette en uudslettelig billede af et ur der kunne holde til lidt af hvert.
Hvad jeg ikke vidste dengang, var at det også var en rød submariner. Fra den dag havde jeg en ide om at jeg måtte eje sådan et fantastisk ur en dag.
For onkel kom der rigtig mange til siden, altid Rolex, og altid lige stor beundring fra min side.
I mange år var det et tilsyneladende uopnåeligt ønske, og i mangel af bedre byttede jeg mine velmenende forældres fødselsdagsgave,
til noget jeg dengang følte lignede the "real McCoy" godt nok til at jeg kunne leve med det.
Det var jo ikke McCoy! Men jeg levede lykkeligt i troen i en del år. Da jeg så nogle år senere havde afsluttet min uddannelse og langt om længe fik et rigtigt betalende job,
så brændte pengene i lommen, og jeg tog atter tvangsruten forbi Klarlund, og fik mig en god og lang snak der endte som forventet. Jeg følte mig usigeligt privilligeret den dag i 1993, hvor jeg forlod foretningen med et funklende nyt 16610 på armen. Jeg gik med uret 10 år i streg, og ville dengang nok have forsvoret at jeg fik "behov" for andre ure. Men det sket jo så igen og igen...og
.
Der er således ingen tvivl om "hændelsen" der lagde grunden til min ur-interesse. Som i dag ikke er alt overskyggende, men tæt på
.
Interessen har i øvrigt i lighed med andre historier, smittet både blandt venner og familie.
Min egen ligner måske på nogle punkter. Jeg så meget op til min salige onkel, der var ingeniør og "købmand" med med næse og flair for en god forretning.
Han havde således midler og muligheder der dengang var meget få forundt. Det var altid interessant at være i nærheden for der skete altid noget,
og mulighederne føltes uendelige i hans selskab. Jeg husker meget tydeligt en gang i midt halvfjerserne, hvor jeg har været omkring 8-9 år.
Vi var til det sædvanlige og hyppige familiekomsammen hos mormor og morfar i Odense.
Onkel havde netop købt et Rolex, og for at bevise at det var noget særligt overfor mig, tog han resolut uret af og smed det ned i den nyskænkede kaffekop.
Det var aldrig kedeligt! Og som lille letpåvirkelig knejt gav dette en uudslettelig billede af et ur der kunne holde til lidt af hvert.
Hvad jeg ikke vidste dengang, var at det også var en rød submariner. Fra den dag havde jeg en ide om at jeg måtte eje sådan et fantastisk ur en dag.
For onkel kom der rigtig mange til siden, altid Rolex, og altid lige stor beundring fra min side.
I mange år var det et tilsyneladende uopnåeligt ønske, og i mangel af bedre byttede jeg mine velmenende forældres fødselsdagsgave,
til noget jeg dengang følte lignede the "real McCoy" godt nok til at jeg kunne leve med det.
Det var jo ikke McCoy! Men jeg levede lykkeligt i troen i en del år. Da jeg så nogle år senere havde afsluttet min uddannelse og langt om længe fik et rigtigt betalende job,
så brændte pengene i lommen, og jeg tog atter tvangsruten forbi Klarlund, og fik mig en god og lang snak der endte som forventet. Jeg følte mig usigeligt privilligeret den dag i 1993, hvor jeg forlod foretningen med et funklende nyt 16610 på armen. Jeg gik med uret 10 år i streg, og ville dengang nok have forsvoret at jeg fik "behov" for andre ure. Men det sket jo så igen og igen...og
. Der er således ingen tvivl om "hændelsen" der lagde grunden til min ur-interesse. Som i dag ikke er alt overskyggende, men tæt på
. Interessen har i øvrigt i lighed med andre historier, smittet både blandt venner og familie.
Pedellen: Aka. Ole der bor på en skole
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)