31-05-2014, 11:58 AM
Min interesse har egentlig altid været der, da både min mor og far har gået med Cartier, lige siden jeg kan huske. Min mor fik et Cartier tank af min far i fødselsgave da jeg blev født, og min far har altid sværget til Cartier Santos. Selv har jeg haft armbåndsur lige siden jeg lærte klokken, men aldrig noget interessant. Faldt først over noget interessant da jeg så et Cartier Pasha hos Klarlund hvorefter jeg var solgt. Havde ikke pengene til det på daværende tidspunkt så det blev ved drømmen.
I 2008 skete der desværre det at min mor, efter at have levet flere år med diagnosen kræft i knoglemarven, gik bort. I den forbindelse fik min bror og jeg lidt penge fra noget forsikring. Der gik et par måneder hvor alting var trist og sort. Men lidt efter lidt kommer man jo videre. I den periode besluttede jeg mig for at nogle af de penge skulle gå til mit drømme ur idet et Cartier ur jo var mærket i familien, og på en eller mærkværdig måde en selvfølge for at kunne føre noget videre fra min mor. På det tidspunkt var den model jeg drømte om udgået hos Cartier, og dermed også Klarlund. Så den eneste måde jeg kunne få fat på uret var ved at dykke i markedet for brugte ure. En ting der senere har vist sig at være farlig ting at gøre, idet man let kan blive afhængig
Det endte med at jeg fandt et ur som nyt og til en fornuftig pris på Ebay. Godt nok uden papirer, men idet uret aldrig skulle videre var jeg egentlig ligeglad med papirerne. Så efter en kort samtale med en juveler i München røg pengene afsted, og den dag i dag er det stadig drømmeuret.
Uret der startede interessen:
Det der for alvor startede interessen for finere horologi var da mit Cartier skulle til service da der var problemer med det automatiske optræk, kan ikke have været det sværeste at lave for regningen lød på lige omkring 700kr hos Hvelplund (Inkl. en ny skrue). Da jeg fik uret tilbage sagde manden bag disken at han skulle hilse ffra urmageren og sige at det godt nok var et fint urværk i det ur. Noget jeg ikke selv vidste noget som helst om dengang. Så det blev startskuddet til søgninger på Google, for at finde ud af noget mere info om det fine Frederic Piguet 1185 værk. Og siden er det kun gået en vej, hvilket det med garanti vil fortsætte med.
I 2008 skete der desværre det at min mor, efter at have levet flere år med diagnosen kræft i knoglemarven, gik bort. I den forbindelse fik min bror og jeg lidt penge fra noget forsikring. Der gik et par måneder hvor alting var trist og sort. Men lidt efter lidt kommer man jo videre. I den periode besluttede jeg mig for at nogle af de penge skulle gå til mit drømme ur idet et Cartier ur jo var mærket i familien, og på en eller mærkværdig måde en selvfølge for at kunne føre noget videre fra min mor. På det tidspunkt var den model jeg drømte om udgået hos Cartier, og dermed også Klarlund. Så den eneste måde jeg kunne få fat på uret var ved at dykke i markedet for brugte ure. En ting der senere har vist sig at være farlig ting at gøre, idet man let kan blive afhængig
Det endte med at jeg fandt et ur som nyt og til en fornuftig pris på Ebay. Godt nok uden papirer, men idet uret aldrig skulle videre var jeg egentlig ligeglad med papirerne. Så efter en kort samtale med en juveler i München røg pengene afsted, og den dag i dag er det stadig drømmeuret.
Uret der startede interessen:
Det der for alvor startede interessen for finere horologi var da mit Cartier skulle til service da der var problemer med det automatiske optræk, kan ikke have været det sværeste at lave for regningen lød på lige omkring 700kr hos Hvelplund (Inkl. en ny skrue). Da jeg fik uret tilbage sagde manden bag disken at han skulle hilse ffra urmageren og sige at det godt nok var et fint urværk i det ur. Noget jeg ikke selv vidste noget som helst om dengang. Så det blev startskuddet til søgninger på Google, for at finde ud af noget mere info om det fine Frederic Piguet 1185 værk. Og siden er det kun gået en vej, hvilket det med garanti vil fortsætte med.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)