31-05-2014, 12:30 AM
Jeg er ofte blevet spurgt hvordan min interesse for ure opstod. Når jeg tænker tilbage er der momenter jeg særligt husker vækkede min begejstring for ure. Momenter der var med til at starte min fascination og de præferencer jeg har i dag.
Med en opvækst i det vestjyske var der ikke mange finere ure i min omgangskreds. Det vildeste jeg husker var en af mine forældres venner, der besad en direktør stilling, som havde et Gucci ur. Jeg husker også engang i sen 80'erne, at jeg så et Omega Constellation i 18 k hos den lokale forhandler til 15.000 kr. Det var svimlende summer dengang og for en purk, der skulle bringe aviser ud i et halvt år, for at købe en CD afspiller til bare 2.000 kr., var det uopnåeligt. Desuden syntes jeg uret var gyseligt...
Som 18-19 årig tog jeg på jordomrejse og fik stjålet mit Seiko ur i en 10 hestes brandert i Kuta Beach på Bali. Heldigvis gik turen videre til Hong Kong, hvor der var urbutikker over alt. Jeg fik kigget en del på ure, men fik intet købt. Turen førte mig senere videre til Singapore, hvor der igen var MASSER af urbutikker. Her slog jeg til i en biks der holdt ophørsudsalg, og havde 50 % rabat på Tag Heuer. Jeg var stolt som en pave over at have brugt ca. 3.000 kr. på et ur, og så oven i købet et Tag Heuer. Jeg forventede dette var uret for livet.
Turen førte mig videre til Australien, hvor vi besøgte en gl. ven som havde været i DK på udveksling. Her stødte jeg på en af hendes forældres venner, som havde et Rolex Sub 16800 (må det have været). Han var en adventure type der både havde dykket i huler, besteget bjerge i Himalaya og sejlet jorden rundt i en sejlbåd. Han kunne de vildeste historier. Desuden havde han en stilling som udviklingschef i en større virksomhed, havde en gl. 911'er og generelt bare en super cool type. Uret sad på håndledet af ham 24/7, og jeg husker tydeligt da jeg prøvede det og tænkte, det måtte være den ultimative belønning til sig for at nå sine personlige mål i livet. Det devaluerede lidt mit nye TH, men et Sub blev drømmen.
Et års tid senere boede jeg i Berlin. Her lærte jeg en gut at kende, hvis far havde en større virksomhed. De var indbegrebet af ærketyskere på godt og ondt. Jeg husker han fik en overhaling af sin far for ikke at have skrevet Dr. Hans xxxx, men bare Hans xxx på et postkort til sin far. Så typisk titelsnobbet tysk... Anyway havde hans far dette iøjnefaldende IWC Portuguese Perpetual Calendar 18 K. Han må have spottet jeg har gloet max på det under et besøg, for pludselig gik snakken over i ure og han fortalte en masse om bla. evighedskalendere og andre komplikationer samt håndværket bag. Jeg blev total betaget af uret på trods af det egentlig ikke lige er et design der matcher min stil. Desuden tog han os med forbi Wempe og et par andre af de tunge forhandlere på Ku'dam og vi fik set flere spændende ure. Her hørte jeg også om AP og PP som var nyt land for mig.
Da jeg 5 år senere var færdig med studiet og havde fået job, købte jeg mig et Sub for tro tjeneste mod mig selv gennem studierne
Jeg er 100 % sikker på at det er min oplevelse med den australske adventure, der har mejslet Rolex ind som den ultimative tro væbner gennem livet, og min tyske "ordnung muss sein" fars fascination for komplikationer, der har smittet af på mig. Siden har jeg læst, set og prøvet meget, men ikke noget, der har påvirket min præferencer i en sådan grad som disse førstegangsbekendskaber.
Har I lignende oplevelser, der har brændt sig ind i jeres ur-sjæl, og har været udslagsgivende for jeres valg?!
/Mads
Med en opvækst i det vestjyske var der ikke mange finere ure i min omgangskreds. Det vildeste jeg husker var en af mine forældres venner, der besad en direktør stilling, som havde et Gucci ur. Jeg husker også engang i sen 80'erne, at jeg så et Omega Constellation i 18 k hos den lokale forhandler til 15.000 kr. Det var svimlende summer dengang og for en purk, der skulle bringe aviser ud i et halvt år, for at købe en CD afspiller til bare 2.000 kr., var det uopnåeligt. Desuden syntes jeg uret var gyseligt...
Som 18-19 årig tog jeg på jordomrejse og fik stjålet mit Seiko ur i en 10 hestes brandert i Kuta Beach på Bali. Heldigvis gik turen videre til Hong Kong, hvor der var urbutikker over alt. Jeg fik kigget en del på ure, men fik intet købt. Turen førte mig senere videre til Singapore, hvor der igen var MASSER af urbutikker. Her slog jeg til i en biks der holdt ophørsudsalg, og havde 50 % rabat på Tag Heuer. Jeg var stolt som en pave over at have brugt ca. 3.000 kr. på et ur, og så oven i købet et Tag Heuer. Jeg forventede dette var uret for livet.
Turen førte mig videre til Australien, hvor vi besøgte en gl. ven som havde været i DK på udveksling. Her stødte jeg på en af hendes forældres venner, som havde et Rolex Sub 16800 (må det have været). Han var en adventure type der både havde dykket i huler, besteget bjerge i Himalaya og sejlet jorden rundt i en sejlbåd. Han kunne de vildeste historier. Desuden havde han en stilling som udviklingschef i en større virksomhed, havde en gl. 911'er og generelt bare en super cool type. Uret sad på håndledet af ham 24/7, og jeg husker tydeligt da jeg prøvede det og tænkte, det måtte være den ultimative belønning til sig for at nå sine personlige mål i livet. Det devaluerede lidt mit nye TH, men et Sub blev drømmen.
Et års tid senere boede jeg i Berlin. Her lærte jeg en gut at kende, hvis far havde en større virksomhed. De var indbegrebet af ærketyskere på godt og ondt. Jeg husker han fik en overhaling af sin far for ikke at have skrevet Dr. Hans xxxx, men bare Hans xxx på et postkort til sin far. Så typisk titelsnobbet tysk... Anyway havde hans far dette iøjnefaldende IWC Portuguese Perpetual Calendar 18 K. Han må have spottet jeg har gloet max på det under et besøg, for pludselig gik snakken over i ure og han fortalte en masse om bla. evighedskalendere og andre komplikationer samt håndværket bag. Jeg blev total betaget af uret på trods af det egentlig ikke lige er et design der matcher min stil. Desuden tog han os med forbi Wempe og et par andre af de tunge forhandlere på Ku'dam og vi fik set flere spændende ure. Her hørte jeg også om AP og PP som var nyt land for mig.
Da jeg 5 år senere var færdig med studiet og havde fået job, købte jeg mig et Sub for tro tjeneste mod mig selv gennem studierne
Har I lignende oplevelser, der har brændt sig ind i jeres ur-sjæl, og har været udslagsgivende for jeres valg?!
/Mads


![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)