03-05-2014, 08:27 PM
bcmb Skrev:pbr Skrev:Det ville blot have været helt perfekt, hvis du alligevel ikke lige var faldet for fristelsen til at bortforklare/nedtone ligheden med argumentet om, at folk nok ikke vil genkende det som en "Mil Sub", da ikke mange kender denne reference ............. jeg vil stadig påstå, at folk vil genkende det som et Rolex !
Jeg kunne have udeladt det, men det betyder lidt for mig tror jeg. Jeg kunne godt være ligeglad med om folk genkendte det som Rolex eller ej, bare jeg var glad for det, men det tror jeg kun jeg vil være delvist.
Af den grund ville jeg heller aldrig gå med et Steinhart Ocean One, da den alt for ofte vil blive forvekslet med Rolex.
Jeg tror ikke det ville være fedt hvis jeg skulle konfronteres med "er det et Rolex?" hele tiden (omend det også er sket med mit Seiko SKX007 lol). Men som sagt vil tiden vise dette. Hvis det sker for ofte og hvis jeg er generet af det, så ryger uret videre. Men lige nu nyder jeg uret, og har ikke oplevet nogen af disse akavede situationer.
Jeg håber det giver mening
Det giver helt sikkert mening - og jeg skal med det samme slå fast, at mit indlæg ikke var et "angreb" på dit køb af uret........ det håber jeg fremgår med tilstrækkelig tydelighed. Jeg synes, at uret ser meget vel-lavet ud og med en fin finish - samtidig har de på imponerende vis opnået de samme proportioner, som på "ophav´et" fra Rolex ......... noget som alt for ofte går galt for andre "efterligninger"
Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at jeg tager hatten af for, at der endelig er én, som vil købe et sådant ur og vedkende sig åbent, at det er en efterligning - der er efter mine øjne alt for mange, der køber mere eller mindre tydelige efterligninger af ure som Rolex, AP, Omega osv. osv. men som krampagtigt holder fast ved, at "det da ikke ligner overhovedet" .............. selvom jeg selvfølgelig erkender, at grænsen for hvornår ligheden er for stor til at det blot er "inspiration" er flydende og individuel. Den diskussion er blot ikke til stede her, idet uret, bortset fra teksten på skiven, er en 100% kopi ned i mindste detalje !
Det eneste jeg forsøgte at gøre opmærksom på (og jeg forsøgte faktisk at gøre det på en måde, så færrest muligt blev stødt) var, at man narrer sig selv, hvis man tror, at de fleste ikke tænker "Rolex" eller "Rolex kopi", når de ser det ............ det er muligt, at de ikke siger det åbent, men ......... !?
Rolex og især Submarinerens udseende, er nok et af de mest almindeligt genkendte ure i verden gennem tiderne
Om uret så er ligeså vellavet og holdbart som et Rolex, har jeg ikke nogen mening om overhovedet, idet jeg ikke har haft uret i hånden - og i realiteten er det vel også et spørgsmål, der er umuligt at svare på før om omkring 30 år !
/Peter
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)