20-04-2014, 10:18 PM
Stensbjerg Skrev:Nu kan man jo selv vælge hvordan man vil bruge udtrykket value for money i et ur,
Mig bekendt er udtrykket dog "opfundet" fordi man vil udtrykket hvor meget ur man fik for sine penge.
Man fjerner dybest set ting som mærket og kigger kun på om selve uret er købsprisen
værd ud fra hvordan det er lavet, Derfor spiller ting som gensalgs værdi
og investerings potentiale heller ikke ind, det handler alene og udelukket om selve uret
Og hvordan det er lavet og af hvad, holdt op i mod købsprisen.
Derfor mener jeg ikke at Rolex er god value for money da du betaler meget for mærket,
Og det faktum trækker altså ned i en value for money vurdering, derfor er der også flere micro mærker
Som har en højere value for money end Rolex,nu handler luksus så som nævnt også Om så meget andet
men de ting vejer bare ikke noget i en " kold og ufølsom" value for money vurdering.
Hvordan man kan se bort elementer som selve mærket og gensalgsværdis i en "value for money" betragtning forstår jeg ganske simpelt ikke, for det har jo en værdi - eller? Ellers skal man jo rent objektivt koge det ned til, hvad "metalværdien" er for det enkelt ur solgt til skrot.
Skal man tage begrebet bogstaveligt, så er det jo et spørgsmål om, hvorvidt man får en vare, som modsvare den pengeværdi man betaler - eller med andre ord, kan man sælge varen igen dagen efter man har købt den til samme pris, så må det være god "value for money" - dette er en helt objektiv, kold og ufølsom betragtning. Alt andet vil være naivt.
Det er derfor fuldstændig ligegyldigt, om udgangsprisen er 4.000 kr for et Hellberg CH6 eller om det er 50.000 for et Rolex Submariner - værdien er i begge tilfælde markedsbestemt, og her kan man ikke undlade at se på en gensalgsværdi af det pågældende ur. Tager uret en kantstensafskrivning på 30%, så er det ikke god "value for money" at købe uret fra nyt - medmindre man tillægger det "jomfruelige" ved at være første ejer den merpris - og her skal man jo ikke sammenligne procenter, men den faktiske pengeværdi.
Og det er jo netop pengeværdien man skal forholde sig til - og her har de billigere ure jo en klar fordel. Et tab på 50% på et Hellberg til 4.000 svarer jo kun til 4% på et Rolex til 50.000, så ved at købe det dyrere ur er der en større risiko for, at værditabet bliver større - og dermed giver en dårligere "value for money". Men det ændrer ikke på, at såvel mærke som specielt gensalgsværdi er særdeles vigtige elementer i en "value for money" betragtning - når man ser helt objektivt på det og ikke har særlige præferencer for det ene eller andet mærke.
Derudover skal man jo heller ikke glemme elementer som forventet ejertid og "slitage" (art og omfang af brugsspor som trækker værdien ned) i ejerperioden, men det bliver jo lidt mere subjektivt i forhold til, hvilken værdi man tillægger at kunne bruge uret i den periode.
MVH Jesper

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)