Om årgangsure og forskelsbehandling af sine børn

[TimeToWatch.dk]

Det er jo med stor sandsynlighed ikke sikkert at ens børn arver den samme passion for ure som vi besidder. Derfor vil gaven med ret stor sikkert ikke have samme betydning for barnet som vi nok går og drømmer om. Jeg frygter lidt at hele den illusion man opbygger falder til jorden når gaven gives. Det er jo ikke som i en PP reklame, hvor sønnike sidder med våde øjne og beundre uret han netop har fået efter at være top-graduate på Harvard

Min frygt er at sådanne ure foræres til barnet netop på det tidspunkt, hvor man er mest "low on cash" i 18-25 års alderen, og derfor langt hellere ville have tilsvarende midler til at gøre livet lidt lettere som studerende/nyetableret frem for at leve på en sten, og gå med et svine dyrt Rolex. Så med mindre man har tænkt sig at sende en månedlig check i røven på gaven, er der vel stor risiko for at uret bliver omsat til en festival billet, cafe besøg eller udbetalingen til en bil?! Alt andet lige er sandsynlighed også at pengene gavner mere der end på armen hvis passionen ikke går i arv?!

Anyway det skal jo ikke afholde nogen for at tage chancen (mig selv incl.) men jeg går nok også med den i baghovedet at rede penge i samme størrelse som urets værdi sikkert ville være en bedre gave. Så vær forberedt på at det efter 18-25 år i boksen skal skydes af for at realisere noget cash i stedet

/Mads