05-02-2014, 09:43 AM
Grunden til at MANGE koger begreberne sammen, er at man tidligere brugte betegnelsen PVD, da disse sorte ure kom på markedet i midt/sen 90'erne hvor særligt Panerais er kendte. Kvaliteten på denne behandling var ikke super. Jeg kender ikke til materialet de brugte i deres PVD coating, men den går ikke over i historien som den bedste
Da andre så senere sendte deres PVD behandlede ure på markedet og havde fundet det bedre DLC materiale, valgte de at kalde deres ure DLC behandlede frem for PVD. Nok for at slå fast at materialet var det mere holdbare DLC og ikke det samme som det man brugte på de tidlige PVD behandlede ure.
Anyway... De materialer man i dag benytter til PVD behandling, så som DLC, er betydelig bedre end de gl. materialer der blev brugt for år tilbage. De er betydelig mere ridsebestandige end stål ure. Ulempen er at coatingen ikke er stærkere end det materiale den påføres. Coatingen er ekstrem slidstærk men også sprød. Så får uret et hak, deformerer materialet under coatingen, hvilket kan medføre en krakelering i coatingen og det underliggende materiale bliver synligt.
For at forstå holdbarheden på en PVD behandling skal man se uret lidt som et æg. Man har en kerne og en skal. Jo blødere kernen er desto lettere krakelerer skallen/coatingen, idet skallen i sig selv ikke har nogen stor brudstyrke, da den er ekstrem tynd. Ergo er en PVD behandling ikke stærkere end den overflade/emne den er pålagt. Er emnet ekstremt hårdt og modstandsdygtigt over for slag/hak, vil PVD coatingen også være det. Er emnet blødt vil coatingen krakelerer hurtigt ved selv de mindste påvirkninger.
/Mads
Anyway... De materialer man i dag benytter til PVD behandling, så som DLC, er betydelig bedre end de gl. materialer der blev brugt for år tilbage. De er betydelig mere ridsebestandige end stål ure. Ulempen er at coatingen ikke er stærkere end det materiale den påføres. Coatingen er ekstrem slidstærk men også sprød. Så får uret et hak, deformerer materialet under coatingen, hvilket kan medføre en krakelering i coatingen og det underliggende materiale bliver synligt.
For at forstå holdbarheden på en PVD behandling skal man se uret lidt som et æg. Man har en kerne og en skal. Jo blødere kernen er desto lettere krakelerer skallen/coatingen, idet skallen i sig selv ikke har nogen stor brudstyrke, da den er ekstrem tynd. Ergo er en PVD behandling ikke stærkere end den overflade/emne den er pålagt. Er emnet ekstremt hårdt og modstandsdygtigt over for slag/hak, vil PVD coatingen også være det. Er emnet blødt vil coatingen krakelerer hurtigt ved selv de mindste påvirkninger.
/Mads


![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)