2014 listen

[TimeToWatch.dk]

Baun du rammer en af de mest essentielle problemstillinger i netop sådan en liste meget godt med dit indlæg. En stor del af vores diskussioner af listen skyldes den differentiering der er mellem bund og top på hvert enkelt mærke. Jo større spænd der er mellem bund og top på det pågældende mærke, desto sværere er det at placere. Mærker som Maurice Lacroix, JLC og GO er fine eksempler på dette. Her gælder det om at danne sig et generelt billede af mærket og placere det derudfra. Og det er p.... svært Netop JLC burde jo nok ligge længere nede, da de fleste af deres ure ikke er high-end, men når man så tilføjer deres horologiske evner på netop deres high-end, som for mig er i PP/AP niveau, ja så rykker de voldsomt frem og lander hvor de gør.

Alt andet lige er det lettere at kalde Greubel Forsey for high-end, da de kun laver tourbillons inkl. tunge komplikationer med EKSTREM høj finish. Vi taler billigste model til ca. 1,5 mio. Alt andet lige vil det jo betegnes som mere "high-end" end de brands der nok har tourbillons i programmet, men også 50-70 k simple stål modeller som feks JLC.

For at kunne komme svaret nærmere er det vel nødvendigt at definere begrebet "high-end"? Kræver det in-house udviklet/fremstillet værk inkl. en tung komplikation indpakket i en ædelmetalskasse? I så fald er der kun ganske ganske få i den klasse. Eller er det nok at man formår at lave disse ultra komplicerede modeller, MEN ens primære modeller er simplere in-house værker i stålurkasser som JLC?! Med andre ord; Hvor høj en karakter skal der til for at betragtes som high-end og er det ok at ens primære modelserier IKKE kan karakteriseres som high-end, men blot løftes op af mærkets få men flotte high-end modeller?

/Mads