05-11-2013, 11:46 AM
mojohe Skrev:Vi er enige om at i dette tilfælde er gældende Dansk og Engelsk lovgivning overholdt? Jeg gør juridisk intet forkert hvis jeg køber en stol i England og benytter den i mit eget hjem - og ikke sælger den videre ( det må man nemlig ikke ).
Der er ikke noget "straks" over det - kun at man i England har en anden frist for hvor lang tid ophavsretten kan beholdes. Men ikke noget med "straks" - er vist 50 år i England? I Danmark er den længere MEN DEN HAR OGSÅ EN FRIST. Så på et tidspunkt holder man altså op med at betale for designet - også i Danmark.
Jeg har kun originale "Frits Hansen" stole i mit hjem og ville da selvfølgelig undersøge markedet. Din tese om at man får hvad man betaler for holder ikke hele vejen hjem - tror du fx ikke på at det kan lade sig gøre at lave en stol i England af samme kvalitet som Frits Hansen kan - til en billigere penge?
Uanset om engelsk lovgivning er overholdt, er det stadig moralsk forkert ikke at ville honorere designer og producent for deres indsats. Det er også i strid med dansk lovgivning, derfor ligger flere af den slags 'danske' firmaer i england. Italien havde den samme politik, men har såvidt jeg ved strammet gevaldigt op, de véd udemærket godt hvor meget det rammer deres industri.
England har fantastiske håndværksmæssige traditioner. De vil kunne lave 'ægget' lige så godt som i DK, men jeg tror kun at prisen ville blive marginalt billigere. Vi taler igen her om skattetryk og afgifter. Vi skal være rigtig glade for at der overhovedet ER en industri som stadig vil ligge i danmark og sørge for beskæftigelse, for de har ikke så gode betingelser som eksempelvis i England eller sydeuropa. Derfor bør vi også støtte dem fremfor at købe kopier, lavet i kina, men solgt via England. Det er logisk, ellers saver vi den gren over som vi sidder på, så enkelt er det faktisk.
Mvh
Michael


![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)