Lidt om ur-sightseeing i NY

[Sociologen]

Da jeg for nyligt var i New York, smuttede jeg forbi Diamond District efter anbefaling fra en forumbroder. Jeg valgte dog ikke at gå ind i nogle af butikkerne, men kiggede blot vinduer, da jeg straks fik fornemmelse af, at urene måtte være fake. Årsagen hertil er, at der foran alle butikkerne stod personer - ofte rygende på en smøg - som forsøgte at hive os ind i butikken med salgtaler a la: "Come inside. We got VERY good prices", ligesom sælgerne i butikkerne vinkede os ind, mens vi kiggede vinduer. Dette kombineret med den måde, de ofte meget dyre ure blev præsenteret på, gjorde, at jeg straks fik fornemmelse af, at urene måtte være fake. Det undrer mig blot, at Rolex, AP, Panerai, Breitling o.m.a., som har AD'er et par hundrede meter derfra, ikke får butikkerne lukket, såfremt urene er fake. Er jeg galt på den?

Et par billeder blev det til:



Jeg fik også besøgt IWC, som har en super fed butik. Billeder fik jeg desværre ikke taget, men jeg prøvede den nye Ingenieur Dualtime med grå skive, som bare er vildt fed. Desværre havde jeg ikke lige $8.800 med mig. Prøvede også et pilot i ceramic, hvor jeg dog klart bedst kunne lide førstnævnte. Servicen var iøvrigt i top.

Måtte også forbi Panerai, nu da det er mit foretrukne brand. Her prøvede jeg forskellige modeller, heriblandt et sub 364 som jeg dog fandt for tungt og højt. Men samtidigt - og bl.a. derfor - super maskulint. Prøvede også et 351 (titanium, guldvisere, brun skive, dato), som jeg stadig tænder på - det skulle bare have været 47 mm (fremfor de 44 mm). Endelig så jeg et 47 mm rad (424 mener jeg, der var), som bare er fedt. Men igen havde jeg ikke de $8.700, uret kostede. Ville købe en 26mm tianiumsspænde for bare at have noget med hjem, men den var desværre udsolgt, så muldvappen forblev i lommen - oplevelsen var dog stor, og servicen 'outstanding'.