2 fætre og en fjern slægtning

[baun]

3 ure som jeg alle har – eller har haft og som alle er ca 40-50 år gamle og i luksusklassen.

Ikke High End luksusklassen, men mere det gedigne gode håndværk til den solide og gode køber som godt ville betale lidt ekstra, hvis han fik noget der var lidt bedre. Mere vandtæt, mere pålideligt og bedre lavet end så mange andre billigere ure.
Men lad mig præsentere:
De 2 fætre er Rolex

Rolex Oyester Perpetual Date COSC fra 1971



Og Omega Automatic Chronometer Seamaster Date fra 1969



Og den fjerne slægtning:
Seiko Grand Seiko fra 1968


Jeg finder disse ure sammenlignelige af flere grunde. Da de var på markedet for 45 år siden var de alle tre sports-dress-ure som henvendte sig til den voksne mand der var kvalitetsbevidst og som havde økonomisk overskud til at onde sig selv ”et lidt bedre ur”.

Designet er afdæmpet men alligevel tydelidt 60’er med lige index, rene lyseskiver uden unødvendig pynt. Urene er alle omkring 34 mm i størrelsen – altså den størrelse rigtige herreure skulle have på den tid og da det var sportslige ure var tykkelsen ikke extrem lille men bare almindelig ca 10 mm.

Jeg ved ikke med sikkerhed hvad urene kostede på dette tidspunkt men lige under ca 1000 kr vil jeg gætte på i 1968. På samme tid kunne man mageligt få et nydeligt Certina til ca 200 kr. (bare til sammenligning).

Omega og Rolex har begge COSC Automatic værker i høj kvalitet. Begge værker kendte og værdsatte for at være præcise ud over det sædvanlige, robuste og i fin forarbejdning og samlekvalitet.

Seiko leverer et High Beat manuelt værk, som så vidt jeg kan vurdere er i lignende kvalitet og som også er testet til et højere niveau end COSC, men altså en japansk version. Det er ikke automatisk, men altså til gengæld med betydelig højere svingningstal, hvilket var ret ekstraordinært på det tidspunkt.

Jeg vil ikke begive mig udi at sammenligne i øvrigt men blot konstatere at alle 3 værker – efter 45 år tikker derudaf med præcision og uden problemer. Ikke så ringe.

Alle 3 ure er i velforarbejdede kasser og med skruebagside. Rolex og Omega er mere enkle i kasse udforning.

Seiko har lavet flere facetter, buede linier og en konisk lünette. Det forekommer mig at Seiko har præsteret håndværk, som er noget mere kompliceret end Omega og Rolex, men det skal man måske være værktøjsmager, kleinsmed, urmager, guldsmed eller lignende fra samme tid for at kunne udtale sig sikkert om. Det er dog klart at der er flere detaljer på Seikos kasse end på de 2 andre.


Når det kommer til bagsiden er det Omega og Seiko der ligner hinanden. Seiko med fin medaljonger i guld med logo. Omega med det flotte søuhyre i relief og Rolex med en kedelig bagside uden pynt overhovedet.

Seiko:



Omega



Jeg tror alle 3 ure har været leveret med såvel læder rem som med lænke, men jeg har aldrig haft en eventuel Seiko GS lænke i hånden, så hvordan den er, aner jeg ikke. På Omega og Rolex er traditionelle løse lænker som giver høj bærekomfort og med tilpasning til kassen så den ligner en integreret lænke. Langt fra vores standard i dag, men vel fint dengang. Jeg finder Omegas lænke smukkere end Rolex, men det er jo en smags sag. Kvaliteten er ret ens men Rolex tilpasning til kassen er bedre end Omegas.
Alle 3 ure har kroner med logo, men også her mener jeg at Seiko har gjort lidt mere ud af det. Det ser ud som om den er lidt skarpere og også lidt vanskeligere at producere, men igen. Hvad ved jeg.

Men kig selv på billedet:




Vh Baun