28-11-2021, 10:09 PM
Nu fik jeg jo ytret mig lidt i en anden tråd, og så må det vist være på sin plads, at jeg selv bidrager lidt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af tool-ure, og bortset fra to gamle Omegaer (arvestykker) har jeg ikke andet i samlingen.
Jeg kunne godt tænke mig at dele lidt af min glæde ved tool-urerne, og derfor tænker jeg over de næste par uger at lave en føljeton om de enkelte ure i min samling. Det vil helt sikkert blive langt, navlepillende og med en masse ligegyldig viden, til gengæld bliver billederne nok af tvivlsom kvalitet. Måske er der ikke så mange, der orker at læse med, men rammer jeg en enkelt ligesindet eller to, er det vel godt givet ud.
Hermed en intro.
Hvorfor tool-ure? Hmm, tja… Den kværulerende type, ville måske række hånden op nu, afbryde og indvende at ALLE ure jo er tool-ure, måske bakket op af en lang redegørelse om en eller anden soldat, der engang flettede en rem til sit lommeur. Jeg tænker dog, at vi alle herinde har en nogenlunde konsensus om begrebet, plus minus et par IWC´er, der ligger på kanten, (pris-diskussionen gemmer vi lige til senere).
Nå men tilbage til spørgsmålet, hvorfor tool-ure, og særligt dykkerure? For bortset fra lidt feriesnorkling, dykker jeg ikke.
Til dagligt beskæftiger jeg mig med undervisning, og jeg kunne som sådan klare mig med et PP5270, hvis John Mayer ellers ville skille sig af med sit.
Men nej, det skal være tool (hvilket i øvrigt også navnet på et udmærket metal-orkester, der i skrivende stund kører i baggrunden)
Jeg har en baggrund med 14 år i uniformeret beredskab, og det har måske langt klangbunden for mine præferencer. Dengang var uret i hvert fald et vigtigt værktøj. Jeg er også ret aktiv i naturen, hvilket står godt til tool-ure. Og så kan jeg godt lide tanken om, at hvis zombie-apokalypsen rammer, mens jeg står nede i REMA, behøver jeg ikke skynde mig hjem for at skifte ur. Så er det bare at vælte et par gamle damer omkuld og komme ud over stepperne.
Sidst men ikke mindst, kan jeg i virkeligheden bare godt lide tool-urenes udtryk. Det står godt til min stil, med jeans, en groftvævet skjorte med opsmøgede ærmer og et par gode støvler. Så hele min ur-hobby har været farvet af den præference.
Jeg har efterhånden været rigtig mange ure igennem de seneste otte år (et lidt uanstændigt antal, når jeg reflekterer over det). Blandt kan nævnes: 2 x Speedmaster, 2 x Planet Ocean, 2 x Seamaster 300, Rolex Explorer 2, 6 forskellige Sinn, Tudor Pelagos, noget Seiko, Breitling og et IWC-pilot, og jeg har fortrudt salget af hvert eneste af urerne. Den følelse kender I jo nok.
Jeg synes dog, at jeg nu er et sted, hvor jeg føler mig ret komfortabel, både i prisleje og med et antal, der gør, at jeg får gået med dem alle. Faktisk har jeg lovet mig selv, at 2022, skal være året uden udskiftninger. Jeg har også lovet konen, at jeg vil blive bedre til at huske at få vasket vinduer i det kommende år, og mon ikke ét af løfterne ryger.
Anyways, som billedet herunder viser, står samlingen nu på følgende:
Citizen Aqualand JP2000 ”Pingo” fra midt 90´erne
Doxa Sub 300T Pro
Tudor 79270
CWC Royal Navy Diver, quartz
Casio G-Shock DW5600E
Seiko 7548-7000
Jeg glæder mig til at dykke ned i nørderiet (pun intended), så læs med, hvis du har lyst.
M.v.h. Thomas

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)